TEMA: Uønsket seksuel opmærksomhed
Klask i numsen, nej tak!
Pædagogiske medarbejdere inden for specialområdet får ofte seksuel opmærksomhed fra borgerne. Og selv om borgeren måske ”ikke kan gøre for det”, er det vigtigt at tale med kolleger eller ledelse om det. Ny forskning viser nemlig, at efterreaktioner kan have betydning for både arbejdsglæde og psykisk velbefindende.
Tekst: Hedda Maj Jensen
For nogle pædagogiske medarbejdere på specialområdet er uønsket seksuel opmærksomhed en del af arbejdsdagen. Måske bliver en borger seksuelt ophidset i forbindelse med intimpleje eller læser pornoblade foran medarbejderne. Der kan være borgere, der går nøgne rundt på bostedet eller kommer med sjofle bemærkninger, og man kan som pædagogisk medarbejder også blive udsat for klask i numsen eller andre seksuelt ladede berøringer.
Det kan være, at man er ligeglad, og det kan være, man bærer over med bemærkninger og berøringer, fordi man ved, at den enkelte borger er så kognitivt udfordret, at han eller hun ”ikke kan gøre for det”.
Men et nyt forskningsprojekt ”Seksuel Chikane i Omsorgsarbejdet” fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NIRAS, Statens Institut for Folkesundhed og COWI, viser, at man skal tage emnet alvorligt, for reaktionerne kan være forsinkede.
Ikke chikane
Maj Britt Dahl Nielsen har været forsker på projektet, og hun blev undervejs klar over, at det ikke gav mening at tale om chikane, når det handler om borgere med kognitive vanskeligheder. Her kan den seksuelle opmærksomhed nemlig være helt spontan og upersonlig og slet ikke handle om bevidst at genere nogen. Men selv om borgeren måske ikke kan gøre for det eller har vanskeligheder med at styre sine impulser, er det ifølge Maj Britt Dahl Nielsen alligevel vigtigt at sætte ord på oplevelserne og tale om personlige grænser med sine kolleger og sin leder.
”Det kan være forskelligt, hvordan man oplever det. Nogle får et chok og føler, at deres professionalisme bliver revet væk under dem, og andre tillægger det ikke umiddelbart den store betydning, da borgeren jo ikke kan gøre for det. Det er imidlertid vigtigt at tage det alvorligt, da reaktionen kan komme efterfølgende, og små oplevelser kan hobe sig op, så man pludselig er fyldt op, og det reducerer arbejdsglæden og i værste fald ender med en sygemelding eller opsigelse,” siger Maj Britt Dahl Nielsen.
Vil du være kæreste?
”Det kan være svært at sige tydeligt fra uden at ødelægge den gode relation til borgeren. Medarbejderne kan derfor hjælpe hinanden til bedre at håndtere forskellige situationer, fx så man kommer med et professionelt svar, hvis borgeren eksempelvis ønsker at være kærester, i stedet for at få sagt noget med, at man er gift eller har en kæreste i forvejen. Man ville jo ikke blive kærester, hvis man ikke var gift, og desuden ved de fleste borgere jo, at man sagtens kan blive skilt,” siger Maj Britt Dahl Nielsen, som påpeger, at det kan være svært at finde et godt svar, hvis man ikke er forberedt på situationen.
”Det er er vigtigt at sige fra, men det er ikke altid let at gøre det på den rigtige måde. Man kan være bange for, hvad det gør ved relationen, og at man kommer til at såre borgeren. Derfor er det vigtigt at have talt med sine kolleger om det, og øve sig i at afvise og konflikthåndtere, lige som man ville gøre, hvis der var tale om vold,” siger Maj Britt Dahl Nielsen og fortsætter:
”Det kan også være, at man helt konkret skal tale om sine arbejdsgange, som hvordan man placerer sig fysisk i forhold til borgeren,at man ikke bukker sig ned foran borgeren, og hvilket toneleje man bruger.”
I skal tale om det
Projektet har ledt frem til tre trin i forhold til at sætte uønsket seksuel opmærksomhed på dagsordenen.
Det første trin er, at man italesætter emnet.
”Det kan være svært at tale om sine oplevelser, fordi det er tabubelagt. Man kan være bange for, at ens kolleger synes, man er hysterisk eller uprofessionel. Man kan frygte, at man selv har sagt eller gjort noget forkert, selv har lagt op til det eller haft det forkerte tøj på. Derfor er det vigtigt at skabe et trygt rum, hvor man kan dele oplevelserne,” siger Maj Britt Dahl Nielsen.
Der er derfor udviklet dilemmakort med typiske hverdagsdilemmaer, man kan starte med at tale om i stedet for at gå direkte til den enkeltes personlige oplevelser og følelser.
Giver vi knus?
Næste trin er udarbejdelse af politikker og retningslinjer.
Maj Britt Dahl Nielsen erkender, at detkan være vanskeligt at udarbejde nogle generelle retningslinjer, som gælder for alle arbejdspladser.
”Men det er en god ide, så man har en fælles faglig forståelse, så man ikke står alene med de her problemer. Retningslinjerne kan fx beskrive etik og tavshedspligt, en beredskabsplan for overgreb og forventninger til kollegaer og ledere. Retningslinjerne kan også beskrive, om vi har en dresscode, om vi giver knus eller om vi hilser ved at give hånd, siger Maj Britt Dahl Nielsen.
Det kan også være retningslinjer for, hvor man skal henvende sig ved oplevelser med seksuel opmærksomhed, hvad der skal registreres, og hvordan man får orienteret nye medarbejdere. Når man udarbejder retningslinjer, er det vigtigt at blive så konkret som muligt.
Husk inddragelsen
Sidste trin er, at borgere og pårørende skal inddrages.
”Borgere med kognitive vanskeligheder kan have svært ved at forstå retningslinjer eller politikker. Samtidiger det vigtigt, at de bliver hørt i forhold til, hvilke seksuelle behov de har, og hvordan man kan hjælpe dem, uden at seksualiteten bliver rettet mod medarbejderen,” siger Maj Britt Dahl Nielsen, som desuden finder det vigtigt at tale med de pårørende, så de også kender retningslinjerne, og der ikke opstår misforståelser. Det kan her være en ide at kontakte en seksualvejleder.
Ledelse og professionalisme
”Selv om der er mange situationer, der kan virke komiske, og selv om humor umiddelbart kan virke befriende, kan den også komme til at dække over ting, som er svære. Derfor er det vigtigt at tage det alvorligt, og at der er ledelsesmæssig opbakning. Håndteringen af det er en del af den pædagogiske faglighed, og det er med til at hjælpe borgeren, at det bliver taget alvorligt, siger Maj Britt Dahl Nielsen, som samtidig slår fast, at det ikke behøver at være alle medarbejdere, som arbejder proaktivt med, hvordan man kan hjælpe borgerne med deres seksualitet.
”De medarbejdere som har lyst til det, kan blive klædt fagligt på til det eller man kan få hjælp af seksualvejledere,” siger Maj Britt Dahl Nielsen.
Tre gode råd
1. Tal om det
Skab et trygt rum, hvor man kan dele oplevelserne. Brug eventuelt redskaber som dilemmakort fra guiden ”Seksuel Opmærksomhed fra Borgere”.
2. Lav politikker og retningslinjer.
De kan både være konkrete og omhandle hverdagssituationer, og de kan være overordnede og omhandle det organisatoriske: Hvordan registrerer vi, hvordan introducerer vi nye medarbejdere.
3. Inddrag borgere og pårørende
Borgerne kan have brug for hjælp til deres seksualitet, så de ikke udlever den uhensigtsmæssigt, og både borgere og pårørende bør kende institutionens retningslinjer.
Dilemmaer
Hvordan forholder jeg mig til en borger, som altid fortæller mig, at jeg har pæne bryster?
Er det ok at give et knus?
Hvordan siger man fra uden at ødelægge den gode relation?
Spørgsmålene giver en ide om, hvilke dilemmaer du kan have som pædagog, når du oplever seksuel opmærksomhed fra de borgere, du arbejder med.
De kommer fra guiden ”Seksuel Opmærksomhed fra Borgere”, som er udarbejdet på baggrund af forsknings- og udviklingsprojektet ”Seksuel Chikane i Omsorgsarbejdet”. Du kan hente guiden her: www.mitlfs.dk/13058
Seksuel chikane
Den landsdækkende arbejdsmiljøundersøgelse ”Arbejdsmiljø og Helbred 2016” viser at knap 12 procent af de adspurgte socialpædagoger (inden for kategorien ‘døgninstitutioner’, red.) siger, at de har været udsat for seksuel chikane inden for det seneste år. Til sammenligning var i alt 3,7 procent af det samlede antal beskæftigede i Danmark udsat for seksuel chikane i 2016. Undersøgelsen er lavet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.
Der er ikke lavet undersøgelser med socialpædagoger om uønsket seksuel opmærksomhed fra borgere, men det må antages, at tallene for dette er højere, da chikane er et mere snævert begreb som de fleste også vil forbinde med at være personlig, ondskabsfuld og gentagen, hvor uønsket seksuel opmærksomhed blot kan være en enkeltstående kommentar eller blik og ikke behøver være intentionel, bevidst eller med skade for øje.
Seksuel chikane og depression
Ansatte, som oplever seksuel chikane fra patienter, klientereller kunder, har flere depressive symptomer end ansatte, der ikke er udsat. Men ansatte, der er udsat for seksuel chikane fra kolleger, ledere eller andre ansatte, har et endnu højere niveau af depressive symptomer end, når den seksuelle chikane udøves af patienter, klienter eller kunder.
Det viser resultaterne af et dansk studie fra 2017. Studiet omfatter dels spørgeskemasvar fra 7.603 ansatte i undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2012 og dels spørgeskemasvar fra 1.041 organisationer i undersøgelsen ’Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats’ fra samme år.
Tallene er hentet fra det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs hjemmeside: www.arbejdsmiljoforskning.dk
Seksualpolitik og metoder fra Hulegården
Botilbuddet Hulegården har udviklet en seksualpolitik for både borgere og medarbejdere. Seksualvejlederne arbejder desuden med borgernes seksualitet via gruppesamtaler og med rollespil.
Hulegårdens seksualpolitik og metoder findes også i guiden ”Seksuel Opmærksomhed fra Borgere”, som kan hentes på www.arbejdsmiljoforskning.dk
Støtte til seksualitet
”At hjælpe mennesker, som har behov for støtte til deres seksualitet, er en opgave, der inden for lovens rammer skal løses professionelt, etisk forsvarligt og med respekt for borgerens integritet og ret til selvbestemmelse.” Citat fra guiden: ”Seksuel opmærksomhed fra borgere”
Man kan læses mere om dette i Socialstyrelsens publikation: ”Seksualitet på dagsordenen. En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse”.