København bruger millioner på konsulenter
Skal jeg sætte det på spidsen, er Beskæftigelsesforvaltningen en stor pengemaskine for en række private konsulentfirmaer, siger faglig sekretær i LFS, Lone Wienberg.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
Det er mere reglen end undtagelsen, at det er private konsulentfirmaer, der skal afklare, om syge københavnere er berettiget til fleksjob eller pension. Og Lone Wienberg oplever jævnligt, at disse afklaringer får et omfang, som er helt ude af proportioner, og at konsulentfirmaerne er medvirkende til at trække sagerne i langdrag.
”Det kan undre mig, at man i København vælger at bruge så mange penge på sager, som i forvejen er vældigt godt belyste. Der foregår en klar over-opfyldelse af lovgivningen, og det er dyrt for skatteborgerne,” siger Lone Wienberg.
Hun håber derfor, at den udbredte brug af eksterne firmaer også kommer under luppen i den oprydningsrunde i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, som borgmester Cecilia Lonning-Skovgaard har varslet.
Enige læger
Lone Wienberg peger på sit skrivebord, hvor en papirstak udgør en af de seneste klagesager, der er røget afsted:
”Der er tale om pædagog, der er fuldt lægeligt udredt. Hun lider af en medfødt lungesygdom, der betyder, at hun i dag har mistet hovedparten af sin lungekapacitet, og at hun har svært ved at gøre noget som helst fysisk. Alle de læger, der har undersøgt hende, er enige. Hun er alligevel stadig i job, fordi hun har været på arbejdspladsen i mange år, og fordi de gerne vil fastholde hende i et fleksjob. Det betyder, at arbejdspladsen gennem mere end et år har ventet på en afgørelse, og at kollegerne må løbe stærkere, mens sagen om fastholdelses-fleksjob kører i Jobcenteret. Det er ikke en bæredygtig situation for arbejdspladsen, og det har Jobcentret fået besked om flere gange. Alligevel trækker det ud og ud,” fortæller Lone Wienberg.
To private konsulentfirmaer
Pædagogen søger om fastholdelsesfleksjob i begyndelsen af juni 2017. Først i oktober 2017 bliver hun bedt om at bestille tid til yderligere lægeundersøgelser, der skal supplere de lægelige oplysninger, der allerede foreligger. I november 2017 hyrer Jobcenter København et privat konsulentfirma til at vurdere pædagogen på arbejdspladsen, selv om institutionens leder på det tidspunkt har sendt en uddybende og fyldig beskrivelse af pædagogens opgaver, begrænsninger og skånebehov. Konsulentbesøget resulterer i en rapport, hvor konsulenten har misforstået, hvad pædagogen fejler. I december hyrer jobcenteret endnu et firma til at lave en funktionsevnebeskrivelse, hvor man sætter både en ergoterapeut og en psykoterapeut på, som blandt andet skal lave en vurdering af pædagogen i hjemmet.
Psykoterapeut til lungesygdom
”Vores medlem får besøg derhjemme tre gange af en psykoterapeut, der skal overvåge, hvordan hendes dag forløber derhjemme. Det oplever hun naturligt nok som dybt grænseoverskridende. Og man kan spørge sig selv, hvad det har med et fastholdelsesfleksjob at gøre,” siger Lone Wienberg.
Sagen ligger til gengæld helt stille hos sagsbehandleren, som først i april 2018 overhovedet påbegynder det forberedende arbejde til, at sagen kan komme i Rehabiliteringsnævnet, som kan tilkende fastholdelsesfleksjob.
Det kan blive for sent
LFS har nu klaget over forløbet, som har trukket så længe ud, at der er overvejende risiko for at, at chancen for fastholdelsesfleksjob forsvinder, fordi arbejdspladsen snart ikke orker mere.
”Vi har her en pædagog med store helbredsmæssige begrænsninger, der alligevel gerne vil bruge sine kompetencer og erfaringer i det omfang, hun kan. Der er også en arbejdsplads, der gerne vil fastholde hende, og som nu gennem mere end et år har vist stort hensyn. Men sagen er sandet til i forvaltningen, hvor den kører rundt mellem private konsulenter, der kan hæve penge for at observere pædagogen bære skraldespanden ned derhjemme,” siger en hovedrystende Lone Wienberg.
Hvad siger borgmesteren
LFS Nyt har spurgt beskæftigelses- og integrationsborgmester cecilia Lonning-Skovgaard, hvordan hun stiller sig til, at hendes forvaltning har et stort forbrug af private konsulenter, som i princippet har økonomisk interesse i, at afklaringsforløb trækker ud.
Cecilia Lonning-Skovgaard svarer, at de private leverandører, som forvaltningen har indgået samarbejde med, er nøje udvalgt på baggrund af et omfattende udbudsmateriale.
”De leverandørers tilbud har derfor det bedste forhold mellem pris og kvalitet, og jeg mener, de spiller en vigtig rolle i det samlede tilbud til borgerne. Om der skal iværksættes en privat indsats for at afklare en borger, er noget, sagsbehandleren beslutter ud fra en konkret, faglig vurdering i hver enkelt sag,” siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
Hun siger dog også, at den udbredte brug af private konsulenter bliver del af den generelle ”oprydning”, som er varslet, efter at en uvildig arbejdsgruppe, den såkaldte task force, har rettet massiv kritik af sagsbehandlingen i forhold til syge borgere.
”Min klare fornemmelse er, at alle i beskæftigelses – og integrationsudvalget arbejder for, at flere københavnere fremover skal have tilkendt førtidspension og fleksjob. Handleplanen for, hvordan taskforcens anbefalinger skal implementeres, bliver først endeligt vedtaget af udvalget i juni måned, men leverandørsamarbejdet kommer efter al sandsynlighed til at blive et spor i handleplanen, da taskforcen har anbefalet, at vi dykker ned i det område,” siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
Sagen er sandet til i forvaltningen, hvor den kører rundt mellem private konsulenter, der kan hæve penge for at observere pædagogen bære skraldespanden ned derhjemme.
Vores medlem får besøg derhjemme tre gange af en psykoterapeut, der skal overvåge, hvordan hendes dag forløber derhjemme. Det oplever hun naturligt nok som dybt grænseoverskridende. Og man kan spørge sig selv, hvad det har med et fastholdelsesfleksjob at gøre.