Bidrag, og vind kage til kollegerne
Har du også noget, der er ”din ting”
Er det altid dig, der viser ungerne glæden ved småkryb i vandhullet eller ved den gode børnelitteratur, eller er det dig, der kan samle hele legepladsen til en sangleg? Det kan også være, at du kan skabe en hyggestund på bostedet med din guitar, eller at du kan få de mest anspændte borgere til at slappe af ved at give dem massage.
Vi har alle sammen noget, som er ”vores ting” i vores pædagogiske arbejde. Og vi vil på LFS Nyt gerne høre om din. Hvis du vil dele med os, kommer vi og besøger dig på jobbet med kage til dig og dine kolleger. PS: Du må meget gerne nominere din kollega.
Din ting
Har du et særligt pædagogisk område, en aktivitet eller et talent, og vil du fortælle om det? Det kan være udeliv, sport, krea, musik, idræt, litteratur, digital pædagogik, pædagogikken i rutinen – og måske endda helt specifikt ler, maleri, guitarspil, sanglege, højtlæsning, insekter, blomster, vinterbadning, film på iPads, måltidet, bleskiftesituationen, madlavning eller andet. Så skriv til os på lfsnyt@lfs.dk