Jeg er forarget over udgifterne til mit forløb
Mit forløb har kostet skatteborgerne i København en formue, siger pædagog Annette Søderberg. Hun måtte kæmpe i tre år for at få sit fleksjob, selv om hun var fuldt lægeligt udredt, da sagen begyndte.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
”Jeg er faktisk vildt forarget. Både som borger og offentligt ansat. For jeg var en oplagt fleksjob-sag, og jeg var fuldt lægeligt udredt, da jeg søgte første gang. Men min sag blev forsinket og forlænget gang på gang, og det har kostet kassen for skatteborgerne,” siger Annette Søderberg.
Annette Søderberg har arbejdet som vuggestuepædagog siden 1982. Men i foråret 2013 kunne helbredet ikke mere. Kronisk Obstruktiv Lungelidelse, Spinal Stenose i lænden og medfødt hjertesygdom, der resulterede i ballonudvidelser og til sidst pacemaker, førte til sidst til en langtidssygemelding, som endte i en afskedigelse lige efter årsskiftet 2015.
Annette Søderberg er tjenestemand, og hun kunne derfor søge om den særlige svagelighedspension. Det gjorde hun i sommeren 2014.
”Jeg blev udredt af en uvildig overlæge fra Pensionsrådet, som meget hurtigt konkluderede, at jeg maksimalt havde en tredjedel arbejdsevne tilbage. Det førte til, at jeg umiddelbart efter fik tilkendt kvalificeret svagelighedspension,” fortæller Annette Søderberg.
Tab dig, og bliv rask
Annette Søderberg var imidlertid ikke parat til at slippe pædagogfaget trods tilkendelse af den kvalificerede svagelighedspension.
”Jeg vil gerne arbejde så meget, som jeg kan; det er en vigtig del af min identitet. Derfor bestemte jeg mig for at søge om at få bevilget fleksjob, og min sag var ifølge lovgivningen helt oplagt, fordi jeg var fuldt lægeligt udredt, og der var lægeerklæring på, at min arbejdsevne ikke kunne blive bedre – højst værre,” fortæller Annette Søderberg.
Dette gjorde ikke indtryk på Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune.
De ignorerede lægeerklæringen fra Pensionsrådet og sendte i stedet Annette Søderberg til flere lægeundersøgelser. Kommunens lægekonsulent mente desuden, at Annette Søderbergs arbejdsevne kunne bedres, hvis hun tabte sig. Så hun blev sendt til diætist. Samme lægekonsulent afviste hele tre gange i forløbet, at Annette Søderbergs helbred burde føre til fleksjob – selv om han aldrig havde mødt hende.
Lægekonsulenternes magt og rolle
Annette Søderberg har oplevet den behandling, hun har fået af kommunens lægekonsulent, som særligt krænkende:
”Når man læser lovgivningen, hedder det, at lægekonsulenten skal rådgive jobcentrets sagsbehandlere og oversætte lægeerklæringer. Men i mit forløb har lægekonsulenten adskillige gange afvist diverse speciallægeerklæringer uden nogen sinde at have mødt mig, og det har fået opsættende virkning på sagen hver gang. Så i Københavns Kommune kan en lægekonsulent på egen hånd sidde og fælde dom over en borger, og man har ingen mulighed for at klage over udtalelser og konklusioner. Det opleves ikke som et retssamfund,” siger Annette Søderberg.
Kan konsulenter skabe mirakler
Annette Søderberg skulle trods den lægelige udredning af, at hun maksimalt havde en tredjedel erhvervsevne tilbage, i virksomhedspraktik, så man kunne undersøge, om der var udsigt til, at hun kunne komme tilbage i fuld beskæftigelse på ordinære vilkår. Derfor sendte Jobcenter København hende til Center for Afklaring og Beskæftigelse i juni 2014
”Det tog over et halvt år, før de fandt den første praktikplads. Jeg hang konstant i telefonen hos dem med skiftende sagsbehandlere, indtil jeg endelig fik en praktik,” fortæller Annette Søderberg, som kun nåede at være i praktik i tre uger i januar 2015. Hun var blevet lovet en forlængelse. Men den blev aldrig gennemført, for hun fik ny sagsbehandler i jobcentret, som pludselig tog hende ud af forløbet, stoppede hendes sygedagpenge og ændrede forløbet, så Annette Søderberg overgik til Jobafklaringsforløb.
Sygedagpengene røg
”Jeg var nu uden sygedagpenge, og der gik endnu flere måneder, og jeg fik endnu en ny sagsbehandler, som hyrede et privat konsulentfirma. De skulle så finde en virksomhedspraktik, der skulle afklare, om der var sket et mirakel, så jeg alligevel kunne arbejde,” siger Annette Søderberg.
Da der endelig blev fundet en praktikplads, og Annette Søderberg havde været der et halvt år, sagde lederen det samme, som der stod i den oprindelige lægeerklæring: At min arbejdsevne var stærkt begrænset, og at jeg maksimalt kunne arbejde otte timer om ugen.”
Annette Søderberg blev på eget initiativ undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik, som over to omgange konkluderede fuldstændig det samme som udredningen fra Pensionsrådet. Dette gjorde stadig ikke indtryk på forvaltningen.
15 lægeerklæringer på tre år
Papirstakken, der beskriver sagen, er næsten en halv meter høj, og indeholder blandt andet en lang række klager fra LFS over forkerte afgørelser, forsinkelser og sagsakter, som er blevet væk i kommunen.
Skal Annette Søderberg diagnosticere systemet, er et af de meget store problemer, at sagsbehandlerne ikke tør tage stilling. De sender derfor sagerne videre rundt og opad i systemet.
”Jeg har haft mere end syv sagsbehandlere på de tre år, og flere af dem havde ikke en relevant uddannelse. Jeg har mødt en akademiker, der var uddannet i kommunikation, og som bare stirrede blankt på mig, når jeg stillede spørgsmål om min sag, som jeg selv var mere inde i end hende. Så der mangler kompetencer, og der mangler styring – og der mangler åbenbart nogen, der kan bruge en lommeregner og regne ud, at de her forløb er for dyre for kommunen,” siger Annette Søderberg.
Hun peger på, at alene de mindst 15 lægeerklæringer, hun er blevet bedt om at aflevere i de tre år, forløbet har varet, har kostet kommunen penge hver eneste gang - og når der er tale om speciallægeerklæringer, er der tale om tusindvis af kroner per styk.
Ondt i maven af E-boks
Annette Søderberg fik efter en lang sej kamp bevilget sit fleksjob i februar 2017. Hun er i dag en tilfreds fleksjobber, der er glad for sit arbejde som pædagog på et plejehjem.
”Det vanvittige er, at jeg var lægeligt udredt allerede i 2014, og at der forelå papirer på det fra Pensionsrådet. Københavns Kommune kunne have taget det til underretning og sparet en formue. Både på alle honorarerne til de eksterne, på diverse lægeerklæringer og på personaletimer til sagsbehandlere. Jeg føler, at jeg har været en pengemaskine,” siger Annette Søderberg.
Men forløbet har også haft store personlige omkostninger.
”Jeg får stadig ondt i maven, når jeg får besked om, at der er brev til mig i e-Boks. Man bliver ramt af at have været udsat for så meget mistænkeliggørelse. Det er også direkte krænkende, at en person, man aldrig har mødt, udbreder sig om ens helbred og eksempelvis foreslår, at man går på slankekur. Jeg har brugt så mange personlige ressourcer på det her, at jeg flere gange har været ved at knække på det. Og så var der ingen, der ville have haft glæde af den arbejdsevne, jeg trods alt har tilbage,” siger Annette Søderberg.
Hvad er kvalificeret svagelighedspension
Svagelighedspension er en ydelse, der kun eksisterer for tjenestemandsansatte. Bliver en tjenestemandsansat sagt op af helbredsmæssige årsager, og er erhvervsevnen er nedsat med mindst totredjedele, har hun ret til kvalificeret svagelighedspension. Kvalificeret svagelighedspension udbetales som en livsvarig ydelse. Størrelse af pensionen beregnes ud fra pensionsgivende løn og pensionsalderen, som du kunne have opnået ved at blive i tjenesten, til du fyldte 70 år.
Er du blevet ansat som tjenestemand fra den 1. januar 1997 eller senere, gælder et generelt 10 års forbehold for udbetaling af kvalificeret svagelighedspension. Forbeholdet gælder sådan, at du ikke kan få ret til kvalificeret svagelighedspension, hvis afskedigelsen skyldes en lidelse, der allerede var lægeligt dokumenteret, da du blev ansat som tjenestemand.