Generalforsamlinger i LFS
Almen generalforsamling: Vi skal diskutere dilemmaerne
Vi er helt klar på selv at gøre et stykke fagpolitisk arbejde. Men vi har brug for, at vores fagforening holder os i hånden det første stykke, lød det fra Mette Sommer. Hun var en af de engagerede skolepædagoger, der opfordrede til mere fokus på netop deres område, da almenområdet i LFS afholdt generalforsamling den 18. september.
Mette Sommer og de øvrige skolepædagoger fik både klapsalver af de ca. 100 fremmødte og et tilsagn fra formand Kirsten Løth om, at der fremover vil komme meget mere fokus på de pædagoger, der arbejder i skolen. Det kommer blandt andet til at ske via et nyt fagudvalg for gruppen.
Kirsten Løth blev genvalgt som formand, og hun fremhævede i sin beretning især områder som nedslidning og arbejdsmiljø samt behovet for, at almenbestyrelsen forholder sig til aktuelle samfundsdebatter om sammenhængsreformen og det pædagogiske område generelt.
Du kan læse referatet fra generalforsamlingen på www.mitlfs.dk/13289
Den ny almenbestyrelse 2018 – 2020:
Kirsten Løth, formand
Louise Barslund, kasserer
Annette Beck
Anne Müllertz
Bente Zingenberg
Brian Engsig
Danielle Jensen
Emil Solvind
Ina Stjernquist
Karen Louise Ribergaard
Kristian Høeg
Kristina A. Vasseux
Lars Ammonsen
Lillian Møller
Lis Irene Nielsen
Lone Koch
Maria Porse
Marie Rehfeldt
Martin Alexandersen
Martin K. A. Rasmussen
Martina Wellm
Mette Sommer
Stinna Reuter Hall
Tina Truelsen
Vibeke Jensen
Dagplejegeneralforsamling: Det handler om velfærd, arbejdsfællesskaber og synlighed
”Udfordringerne for dagplejen er i vidt omfang de samme, som de var, da vi sidst mødtes til generalforsamling for to år siden,” sagde Majbritt Kronbøl, da hun aflagde beretning til de knap 40 fremmødte på dagplejens generalforsamling den 20. september.
De udfordringer, som formanden talte om, er kommunale nedskæringer, rekrutteringsproblemer og synlighed. Dagplejens bestyrelse har brugt tid og kræfter på at kontakte de nyvalgte kommunalbestyrelser i samtlige kommuner.
”Det er lykkedes at få rigtig gode dialogmøder, men vi har også mødt stor uvidenhed om, hvad dagplejen er, og hvad dagplejen kan. Det er en løbende udfordring, som vi hele tiden vil angribe fra forskellige vinkler,” sagde Majbritt Kronbøl, der blev genvalgt som formand med applaus.
Du kan læse referatet fra generalforsamlingen på www.mitlfs.dk/13281
Den ny dagplejebestyrelse 2018 – 2020:
Majbritt Kronbøl, formand
Elizabeth Thynov, kasserer
Anne Angelsøe
Helle Jarnel
Helle Aastrup
Kirsten Byø
Lican Larsen
Marianne Petersen
Pia Timming
Puk Lindgren
Specialgeneralforsamling: Vi skal styrke MED-arbejdet
MED-systemet er stadig en udfordring i den københavnske socialforvaltning og blev et varmt emne, da specialområdet afholdt generalforsamling den 25. september. Det er som tillidsvalgte både svært at fastholde arbejdsgiversiden og at engagere kollegerne.
Engagement var der til gengæld masser af på generalforsamlingen, der var præget af livlig debat samt af lyst til at bidrage. Aftenen indeholdt derfor hele to kampvalg – der var nemlig både to formandskandidater samt flere bestyrelseskandidater end pladser. Den siddende formand Lisbeth Waidtløw vandt formandsvalget over Sakse Ravnskov Andersen.
Du kan læse referatet fra generalforsamlingen på www.mitlfs.dk/13277
Den ny specialbestyrelse 2018 – 2020:
Lisbeth Waidtløw, formand
Sakse Ravnskov Andersen, kasserer
Andreas Maarbjerg
Anne Nurken
Bjørn Lind Lynge
Casper Dahl Stenfelt
Christa Hauser
Farah Mahad
Ginny Wilson
Jesper Berring
Jesper Kruchov Petersen
John Skeberg
Nina Vigeland Christensen
Torsten Munksgaard
Vibeke Brudsig Grundahl