LFS-arrangement: Fyraftensmøde med Dennis Kristensen
Skulder ved skulder – og hvad så nu?
Hvad skete der egentlig bag de lukkede døre i Forligsinstitutionen i foråret 2018, mens alle de menige aktivister stod uden for med de røde faner?
Det vil Dennis Kristensen, tidligere formand i FOA og chefforhandler ved forårets overenskomstforhandlinger, fortælle om, når han gæster LFS den 23. oktober.
Dennis Kristensen fører os igennem overenskomstforløbet og løfter noget af sløret for, hvad der skete i kulisserne og bag de lukkede døre. Men han kommer også med bud på, hvordan vi som faglig organisation kan evaluere forløbet og bygge videre på det tværfaglige samarbejde, der viste sig at være kernen og styrken i hele forhandlingsprocessen.
Tid og sted
LFS inviterer til fyraftensmøde med Dennis Kristensen tirsdag den 23. oktoberfra klokken 18.00 til 20.00. Mødet afholdes i LFS, sal A (indgang via porten i Sorøgade 6), Rosenvængets Allé 16, 2100 Kbh. Ø.
Dørene åbnes klokken 17.00, og der vil være sandwich og vand til de tilmeldte.
Tilmelding via www.mitlfs.dk/13357