Behandlingsskolerne tjener guld på københavnerbørn med diagnoser
Københavns Kommune har på godt tre år betalt 108 millioner kroner til en privatejet kæde af specialskoler, hvor ejeren siden 2016 har hentet et overskud på mere end 40 millioner kroner ud til sig selv. Formanden for LFS, Britt Petersen, synes, det er skandaløst. Borgmesteren forstår forargelsen, men tager først opgaverne hjem, hvis lovgivningen kræver det. To af regeringens støttepartier vil have lukket hullet i lovgivningen.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
Københavns Kommune har i årene 2017 til og med første kvartal 2020 lagt 108 millioner i kassen for i alt 725 skolepladser hos den private koncern Behandlingsskolerne. Det viser en aktindsigt, som LFS Nyt har foretaget.
Københavnske børn og unge med diagnoser er altså en fremragende forretning for Mads-Frederik Damgaard, som ejer koncernen Behandlingsskolerne. Et landsdækkende dagblad, Ekstra Bladet, kunne tidligere på sommeren afsløre, at Mads-Frederik Damgaard siden 2016 har hentet et overskud på 41,7 millioner over i sit private holdingselskab.
Og Københavns Kommunes udgift til Behandlingsskolerne er støt stigende. I 2017 købte København 133 pladser til en samlet pris af 9,8 millioner. I 2018 steg tallet til 187 pladser, og regningen blev 37,4 millioner. I 2019 kom antallet af elever op på 223, og regningen lød på den nette sum af 43,7 millioner – og alene i det første kvartal af 2020 lød regningen på 17 millioner kroner.
Profit burde gå til byens børn
Formanden for LFS, Britt Petersen, kalder det direkte skandaløst, at man kan tjene millioner på børn med diagnoser.
”Hver eneste krone er betalt af skatteyderne. Og hver eneste krone, som bliver trukket ud som privat profit, kunne være gået til bedre specialskoler, bedre folkeskoler eller bedre normeringer i dagtilbuddene,” siger Britt Petersen, som understreger, at hun ikke anfægter Behandlingsskolernes kvalitet.
”Der er udmærkede tilsynsrapporter, og der er sikkert udmærkede resultater. Men facit er, at kommunen betaler overpris, når der kan trækkes store summer ud som profit. Københavns Kommune sender så mange elever til de enkelte afdelinger af Behandlingsskolerne, at man lige så godt kunne oprette egne tilbud – og så få langt mere ud af pengene,” siger Britt Petersen.
De kan noget andet
Det er børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen ikke enig i.
”Jeg vil ikke afvise, at vi måske skal se på muligheden for at hjemtage nogle af de private dagbehandlingstilbud. Men det er ikke noget, man bare lige gør. Vi har hidtil ikke oprettet vores egne tilbud til disse børn, fordi der er tale om børn med meget komplekse problemstillinger og behov, der kræver en høj grad af specialisering. De private tilbud kan nogle gange noget, som vi ikke selv har kunnet. Det er ofte derfor, at de er startet som private tilbud,” siger Jesper Christensen, som argumenterer med, at de private tilbud har brugt årevis på at nå dertil, hvor de er i dag med deres faglighed og struktur.
København forsøger ikke
”Man kan ikke fra den ene dag til den anden få egne kommunale tilbud op at stå med den ønskede kvalitet. Og der vil være en risiko for, at operationen ikke lykkes. Og så er det altså nogle udsatte børn, der taber på det. Vi må ikke gamble med kvaliteten i tilbuddene til de mest udsatte børn i jagten på måske at spare nogle penge,” siger børne- og ungdomsborgmesteren.
Britt Petersen fastslår, at LFS ikke siger, at kommunen skal etablere tilbuddene fra den ene dag til den anden, eller at der ikke kan være særlige grupper af elever, som kan have gavn af et privat tilbud.
”Men vi ser ingen bestræbelser på, at Københavns Kommune gør forsøget. Vi står i en situation, hvor der er besparelser på børneområdet hvert eneste år – og alligevel vælger man fortsat at betale overpris, hvor overskuddet ryger i private lommer,” siger Britt Petersen.
Jeg er selv forarget
Jesper Christensen fastholder, at det vigtigste er, at de udsatte børn får et fagligt godt undervisnings- og behandlingstilbud.
”Hvis markedspriserne på området har været lidt for høje, så er det selvfølgelig noget, der skal rettes op på. Vi fik en betydelig prisreduktion ved det seneste udbud i 2015. Lige nu er vi i gang med et nyt udbud. Som altid er målet at få en høj kvalitet til den bedste pris. Dem, der kan levere det, får opgaven,” siger Jesper Christensen, som dog godt kan følge forargelsen:
”Som politiker og socialt engageret borger kan jeg godt blive forarget over, at det er muligt at tjene så store summer på nogle af vores mest udsatte børn. Men som kommune følger vi markedstaksterne på området og reglerne i lovgivningen. Jeg kan forstå, at regeringen arbejder på at stramme reglerne. Det lyder fornuftigt, og vi vil selvfølgeligt følge eventuel ny lovgivning på området.”
Støttepartier vil lukke hullet
Regeringen og dens støttepartier fremlagde i forsommeren 2019 et forståelsespapir, hvor der direkte stod, at regeringen vil fremsætte forslag, der undersøger, hvordan det kan sikres, at der ikke udtages profit på private daginstitutioner og sociale opholds- og anbringelsessteder.
LFS Nyt har kontaktet børne- og uddannelsesordførerne for Socialdemokratiet samt SF og Enhedslisten for at høre, hvornår der kommer et lovgivningsinitiativ, og om dette vil inkludere dagbehandling og skoletilbud.
Socialdemokratiets børne- og uddannelsesordfører har ikke svaret. Men Jacob Mark, som er børne- og uddannelsesordfører for SF, er vendt tilbage på mail med en kort kommentar:
”Uanset hvilke velfærdsinstitutioner, det handler om, værende daginstitutioner, behandlingstilbud eller opholdssteder, så skal man ikke kunne trække profit ud af velfærd. Privatpersoner skal ikke kunne blive forgyldt af skattekroner. Det vil vi have lavet om i den kommende periode,” skriver Jacob Mark, men forholder sig ikke nærmere til, hvornår denne periode er.
Vil have politisk handling
Også Enhedslistens Jakob Sølvhøj har svaret:
”Enhedslisten synes, det er helt uacceptabelt, at en privat virksomhed som Behandlingsskolerne kan tjene millioner af kroner på tilbud til udsatte børn. Da vi lavede det fælles forståelsespapir mellem S, RV, SF og Enhedslisten sidste sommer, var der enighed om, at der må sættes en stopper for, at private ejere kan trække overskud ud af både sociale tilbud og daginstitutioner. Den konkrete sag med behandlingsskolerne vidner om, at der nu er behov for at få omsat den fælles forståelse til politisk handling. Jeg vil derfor opfordre både socialministeren og børne- og undervisningsministeren til at indkalde til forhandlinger umiddelbart efter sommerferien, så vi kan få forhandlet de nødvendige lovændringer på plads,” siger Jakob Sølvhøj.
Det betaler Københavns Kommune for:
Barometeret på Islands Brygge. Specialskole for elever med udviklingsforstyrrelser og udviklingshæmning. Totalt i årene 2017 til 2020: 98 pladser til en samlet pris af 13,4 millioner kroner.
Karlsvognen på Islands Brygge: Specialskole for elever med autismespektrumforstyrrelser. Totalt i årene 2017 til 2020: 185 pladser til en samlet pris af 24,8 millioner kroner.
Kompasset i Vanløse: Specialskole for elever med ADHD og adfærdsforstyrrelser. Totalt i årene 2017 til 2020: 106 pladser til en samlet pris af 14 millioner kroner.
Pilen på Islands Brygge: Specialskole for elever med ADHD og adfærdsforstyrrelser. Totalt i årene 2017 til 2020: 109 pladser til en samlet pris af 15,6 millioner kroner.
Polaris i Vanløse: Specialskole for elever med psykiatriske lidelser, angst, personlighedsforstyrrelser. Totalt i årene 2017 til 2020: 92 pladser til en samlet pris af 11 millioner kroner.
Fortuna på Østerbro: Tidsbegrænset specialskoletilbud. Totalt i årene 2017 til 2020: 61 pladser til en samlet pris af 11,3 millioner kroner.
Snekken i Marianelund. Solist STU-tilbud og aktivitets- og samværstilbud til unge voksne med behov for en vidtgående pædagogiske indsats. Totalt i årene 2017 til 2020: 10 pladser til en samlet pris af 4,5 millioner kroner.
Chrysalis i Virum: Specialskole for elever med ADHD, autisme og adfærdsforstyrrelser. Totalt i årene 2017 til 2020: 2 pladser til en samlet pris af 241.000 kroner.
Katholt i Marianelund. Botilbud for unge og voksne med stærkt nedsat funktionsniveau. Totalt i årene 2017 til 2020: 8 pladser til en samlet pris af 5,2 millioner kroner.
Forslag i Borgerrepræsentationen
Enhedslisten og SF i København vil sætte en stopper for, at ejere af dagbehandlingstilbud kan trække millioner af kroner ud af virksomheden og udsætte personalet for social dumping. De vil samtidigt sikre en tilstrækkelig høj kvalitet i tilbuddene, fremgår det af forslag, som skal behandles ved mødet i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune medio juni.
De to partier kommer med tre forslag: For det første kræver de faglige klausuler i alle fremtidige tilbud, og at kommunen skal have adgang til alle lønsedler for såvel ansatte som direktører. Dernæst kræver de, at Børne- og Ungeforvaltningen modarbejder social dumping og kontrollerer, at relevante etiske og sociale standarder er overholdt. Endelig forlanger de, at kommunen skal udarbejde et forslag til et egnet kommunalt tilbud, som kan indgå i forhandlingerne for 2021-budgettet, og at socialforvaltningen skal inddrages i dette arbejde.