ALMENOMRÅDET
Almenbestyrelsens beretning 2018 – 2020
Kirsten Gunvor Løth, formand, på vegne af Almenområdets bestyrelse
Kære LFS-medlem på almenområdet
Du sidder med almenbestyrelsens skriftlige beretning for perioden 2018 – 2020. Her kan du læse, hvad almenbestyrelsen har arbejdet med i forgangne periode. Hvad der faldt ned i skødet på os. Og hvad vi skulle have arbejdet med, men ikke nåede. Det er ikke en fyldestgørende beskrivelse af alle aktiviteter og drøftelser. Dette ville trætte selv de meste ivrige læsere. Men det er de vigtigste nedslag. Et helikopterblik på arbejdet. Så sæt dig godt til rette og nyd de næste 12.000 anslag.
Helt overordnet må vi sige, at der er en række emner, der har fyldt mest for bestyrelsen:
- Beslutningen om at omlægge alle københavnske fritidshjem til KKFO’er.
- Kampen for minimumsnormeringer
- Kampen imod budgetloven
- Bestyrelsens arbejdsform og rolle i det fagpolitiske hav
Kampen for bedre normeringer og flere penge til velfærd har alle dage stået øverst på LFS-dagsorden. Men 2019 blev året, hvor det stod klart, at ydre omstændigheder nogle gange er det, der seriøst sparker en langvarig kamp i gang.
Kampen for minimumsnormeringer
Til et medlemsarrangement i januar 2019 om ’Markante forældre’ hviskede oplægsholder Rikke Yde de fremmødte i øret, at der snart ville komme et TV-program på DR, som kunne gå én af to veje. Enten ville hun ende i en shitstorm og være 40, fed og færdig som psykolog, forfatter og oplægsholder. Eller også ville det virkelig sætte gang i noget stort. To måneder senere tonede ”Hvor er der en voksen?” frem i bedste sendetid på DR. Det er almenbestyrelsens opfattelse, at programmet på sober vis dokumenterede, hvad manglen på pædagogisk personale i dagtilbud betyder for børn. Og for den del af befolkningen, som ikke har sit daglige virke i daginstitutioner, var det en såkaldt ’øjenåbner’. Det blev pludselig tydeligt, hvordan den gode intention og struktur ikke kan løse alt. Der gik under fire uger, fra programmet havde premiere, til at Danmarkshistoriens største demonstration for bedre normeringer var en virkelighed. Forældre organiserede sig i den større græsrodsbevægelse #hvorerderenvoksen og lykkedes med det, som fagbevægelsen og de formelle forældreorganisationer ikke har klaret. Målet var klart og båret af stærke følelser, som forældre og medarbejdere havde til fælles.
Vi måtte på meget kort tid beslutte os for, om vi ville kæmpe side om side med forældrene om det, der var indholdet: Bedre normeringer i dagtilbud. Eller om vi ville sætte os ned og gå i detaljen med, hvad der egentlig mentes med minimumsnormeringer. For det er med begrebet minimumsnormeringer, som med så meget andet, at det står frit til fortolkning. Det stod dog ret hurtigt klart, at vi var nødt til at lægge detaljekrigen til side og stå sammen – skulder ved skulder. Men det har ikke været uden dilemmaer.
Minimumsnormeringer kan i praksis betyde alt fra minimums- til maksimums- eller midt imellem-normeringer. Og resultatet er derfor også været to sandheder på en og samme tid. Vi har opbygget en stærk alliance og et fælles mål med BUPL, KFO, FOLA og græsrodsbevægelsen #hvorerderenvoksen. Og det arbejde skal fortsætte, fordi vi tror på det som et koblingspunkt for den pædagogiske fagbevægelse. Og dermed vores indgang i flere fælles kampe.
En sød, men fedtet børnehånd mindre
Vi kom ikke i nærheden af en sejr, når det kommer til resultatet af kampen for minimumsnormeringer. BUPL og forligspartierne med SF i front var hurtige til at udråbe loven om minimumsnormeringer som en kæmpe sejr. Det har vi aldrig i LFS ment, og det kommer vi heller ikke til at mene. For tallene taler sit tydelige sprog: I København er resultatet, hvor man sender alle penge ud til samtlige kommunale og selvejende daginstitutioner, at der i vuggestuer er 0,05 færre børn pr. voksen i 2020, end der var i 2019. I børnehaverne er der 0,12 færre børn pr. voksen. Det svarer til en sød, men fedtet børnehånd mindre, end der er i dag.
Vi har fra starten haft den strategi, at vi kæmpede med. Men vi ville koble kampen for minimumsnormeringer til kampen for flere penge til velfærd helt generelt. For så længe vi har serviceloftet, anlægsloftet og budgetloven, vil flere penge til dagtilbudsområdet betyde besparelser i for eksempel ældreplejen eller på handicapområdet.
Vi har derfor sideløbende med kampen for minimumsnormeringer samarbejdet med en lang række faglige organisationer om at få sat budgetloven på dagsordenen. Det har resulteret i det fælles initiativ Skrot budgetloven – og der kan vi med stolthed proklamere, at vi i almenbestyrelsen har stået forrest.
Vi stod der hver tirsdag i 7 uger frem mod demonstrationen foran Christiansborg den 14. maj. Vi holdt kreaværksteder, hvor vi malede bannere, producerede badges og lavede Christianiacyklen om til en skattekiste. En særlig tak skal her også lyde til vores TR på Fritidsinstitutionen ved Lundehusskolen, som byggede tre kister til markeringen. Dem bliver der sikkert behov for at hive frem igen.
Vi tabte kampen om fritidshjemmene med støvlerne på
Den politiske beslutning i København, som afgjort har fyldt mest, er omlægningen af landets nærmest sidste fritidshjem til KKFO’er. Det har stået klart de sidste mange år, at kampen for fritidshjemmene var presset. Men i marts 2019 stod det klart, at Børne- og Ungdomsudvalget i København ville gå den vej, når kommunen skulle forhandle budgettet for 2020. Det stod også klart, at det udelukkende var en økonomisk dagsorden, der lå til grund for, at man ville flytte nogle af landets sidste fritidshjem ind under folkeskoleloven. På den måde kunne udvalget nemlig hæve forældrebetalingen, hvilket ikke kan lade sig gøre, så længe fritidshjemmene er under dagtilbudsloven. Den øgede indtægt svarer til i omegnen af 70 millioner, så det stod også klart, at hvis man ikke omlægge til KKFO'er, så skulle der findes 70 millioner på anden vis. Det er det, vi i almenbestyrelsen kalder en lortesituation. Men vi opgav ikke kampen. Vi afholdt i samarbejde med KFO og BUPL debatmøder med det politiske udvalg. Her stod det klart, at ingen af politikerne syntes, at det var en rigtig god ide, men var tvunget af budgetloven stramme greb.
Vi valgte derfor sammen med Børne- og Ungeudvalget at sende en henvendelse til børne- og undervisningsministeren – i første omgang Merete Riisager og efter regeringsskiftet i juni 2019 til Pernille Rosenkrantz-Theil. Vi bad dem om at sørge for, at man kunne få de samme muligheder for at hæve forældrebetalingen under dagtilbudsloven som under folkeskoleloven. Og her har vi et klassisk eksempel på, hvordan man i pressede situationer kan være nødt til at genoverveje principper. Helt generelt går vi ikke ind for at øge brugerbetalingen i den offentlige sektor, men man må sno sig, når man kæmper for, hvad man har kært. Og det er ikke altid kønt.
Da det med budgetaftalen for 2020 og ministerens tilbagemelding stod klart, at der ingen hjælp var at hente, startede arbejdet med at få indflydelse på den rammeaftale, der skal være for KKFO’erne. Vi er efter omstændighederne tilfredse med resultatet – alle input er kommet med, og mere kan man ikke være tilfreds med, når man er uenig i den politiske beslutning.
Det er aldrig let at skulle erkende, at et slag er tabt. Slet ikke, når der er tale om hjerteblod. Men vi kan af hjertet sige, at vi tabte med støvlerne på. Og at vi rejser os igen. Men lige nu står en masse fritidshjem lige foran det, der har ligget på tegnebrættet i over et år: Den 1. august er omlægningen i gang, og LFS og almenbestyrelsen kommer til at følge den proces nøje.
En tid før og efter COVID-19
Når vi kigger på det fremtidige arbejde, som vi besluttede på generalforsamlingen i 2018, så er det et meget ambitiøst program. Det betyder også, at der selvfølgelig er mål, som vi ikke er lykkedes med – eller for den sags skyld overhovedet har berørt. Vi mener dog, at man kommer længst med gennemsigtighed og ærlighed, så her følger nedslag på det, der er lykkedes mindre godt:
Vi ville udfordre og udfolde databegrebet i en tid, hvor kvantitative data synes at være det eneste saliggørende på dagtilbudsområdet. Det blev til et oplæg ved formanden for bestyrelsen. Til gengæld var medlemsmødet med Christian Aabro om koncepter i pædagogikken et tilløbsstykke uden lige, så det tegner til, at emnet rammer noget blandt vores medlemmer, så måske skal strategien ændres i forhold til det faglige spor.
Andre emner har vi haft svært ved at berøre på grund af ydre omstændigheder. Vi havde en ambition om at udbrede de resultater, som forskningsprojektet ’Kroppen i kerneopgaven’ kom frem til. Projektet, som er det første af sin slags, skulle undersøge de fysiske belastninger i arbejdet i vuggestuer, og vi har derfor ventet i spænding. Resultaterne kom dog først – meget forsinket – lige før Danmark lukkede ned i marts 2020.
Dermed rammer vi ind i det, der indtil videre ikke er nævnt med et ord. Det er ikke for at underkende betydningen af det, som vores medlemmer har stået i, før, under og efter både nedlukning og genåbning. Men det er for at minde om, at der, selv om COVID-19 har været den største samfundsmæssige omvæltning i nyere tid i Danmark – så foregik der noget andet før – og der skal ske noget nyt i kølvandet. Derfor skal vi også i den kommende periode have fokus på, hvad vi har lært, hvad vi tager med, og sidst men ikke mindst, hvad vi efterlader og forhåbentlig ikke vender tilbage til. Og det får vi brug for jeres hjælp og input til.
Bestyrelsesarbejdet vender også indad
Bestyrelsen har i den forgangne periode – i forbindelse med formandsskiftet 2018 – vendt arbejdsformen på hovedet. Erfaringen blandt de bestyrelsesmedlemmer, der havde siddet med i den forudgående periode, var, at bestyrelsesmøder generelt blev langstrakte og primært endte med at være orienteringsmøder, der sjældent ledte til kollektiv handling. Det har været formandens ambition, at bestyrelsen over tid skulle blive et handlekraftigt arbejdsfællesskab. En bestyrelse, der vekslede mellem at sætte sig ind i stoffet og i direkte forlængelse fandt handlemuligheder.
Der har gennem de seneste ti år tegnet sig et billede af, at bestyrelsens arbejde i vidt omfang har fået den funktion at kvalificere den interne dialog i LFS – ofte igennem den siddende formand.
Dette har gjort, at bestyrelsen har været stærk i forhold til ideudvikling, men svagere i forhold til direkte handling. Vi ser en udvikling i fagbevægelsen, der i samarbejdets hellige ånd har gjort den mere tandløs. I lyset af denne analyse må almenbestyrelsens opgave blive en anden. Hvis vi skal bidrage mere aktivt til kampen, skal vores taktik ændre sig.
Det er imidlertid en større øvelse at ændre arbejdsformer og kultur i en bestyrelse – uanset den gode vilje. Derfor har det taget en del af vores opmærksomhed og vores kræfter med den faste overbevisning, at det vil give et stærkere output af vores arbejde.
Vi er allerede kommet rigtigt langt med, og det er den siddende formands ambition – såfremt generalforsamlingen genvælger undertegnede – at det arbejde skal fortsætte.
Almenområdets generalforsamling 2020
Tirsdag den 15. september 2020 kl. 18.00 – 22.00
Vandsalen, Tivolis Kongrescenter, Arni Magnussons Gade 2, 1577 Kbh. V
Dørene åbner kl. 16.45, hvor derer indskrivning. Aftensmad fra 17.00 – 17.45. Generalforsamlingen begynder klokken 18.00 og kan strække sig ud over kl. 22.00.
Vigtigt: Vi opfordrer på grund af covid-19 til, at man forhåndstilmelder, så vi kan skabe sikre rammer. Tilmelding via www.mitlfs.dk/14418.
Områdeformand
Kirsten Gunvor Løth. E-mail: kigl@foa.dk. Mobil: 3071 7968
Dagsorden:
1. Valg af dirigent(er)
2. Godkendelse af forretningsorden
3. Godkendelse af dagsorden
4. Bestyrelsens beretning
5. Regnskab
6. Indkomne forslag
7. Fremtidigt arbejde
8. Budget
9. Valg (alle for 2 år)
a. Bestyrelse
1) Formand
2) Kasserer
3) Øvrige bestyrelsesmedlemmer
b. HB-medlemmer og suppleanter
c. Repræsentantskabsdelegerede og suppleanter
d. 2 bilagskontrollanter og suppleanter
Har du forslag?
Forslag, du ønsker behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest fem dage før. Forslag, der er modtaget af fagområdeformanden senest den 25. august, offentliggøres på LFS’ hjemmeside.