Vi har været forældrenes navigationscentral i kaos

Siden Mette Frederiksen lukkede landet ned i marts, har forældre kimet den familierådgivningslinje ned, som Socialforvaltningen i al hast oprettede. Især opkald fra pressede familier og skilsmisseforældre har fyldt, og i bedste fald kan underretninger være undgået.

Tekst og foto: Signe Rosa Skelbæk

Corona-nedlukningen har ikke betydet surdejsboller og nye haveprojekter for familierådgiver Petti Ravn. Siden marts har hun, som så mange andre offentligt ansatte, arbejdet hjemme, men arbejdet er foregået over telefonen.

Hun er nemlig en af de medarbejdere, der meldte sig til den nyoprettede familierådgivningstelefonlinje, som Borgercenter Børn og Unge oprettede for forældre. Siden da har hundredvis af forældre ringet ind for at stille spørgsmål, vende et dilemma eller blot tale om et problem.

I Nørrebroafdelingen har fire familierådgivere skiftedes til at tage telefonvagter, og det har ikke været svært at få vagterne dækket.

”Jeg meldte mig naturligvis til nødberedskabet, og så håbede jeg, at jeg fik en plads, hvor jeg kunne bringe min faglighed i spil, og hvor der blev taget højde for min alder,” fortæller familierådgiver Petti Ravn, der ligesom sine kolleger nu er begyndt at møde ind i skiftende vagter, men som ellers har besvaret telefonerne hjemmefra.

Hårdt ramte skilsmisseforældre

Især fraskilte forældre har gjort brug af telefonrådgivningen, hvor alt fra bekymringer om den anden forælders håndtering af retningslinjer, til usikkerhed om deleordninger, har betydet, at de har søgt gode råd hos fagpersonalet.

”Vi henviser rigtig mange til familieretshuset, men for nogle er det også rart bare at have en at snakke med, som kan guide dem videre til mere hjælp hos kommunen eller frivillige organisationer. Vi har også fungeret som en navigationscentral. København er en kæmpe kommune at finde rundt i, hvis man skal have hjælp, og vi er jo ikke engang ens struktureret eller har de samme tilbud i hver enhed, så det er ikke nemt for forældre at finde rundt i,” fortæller Petti Ravn.

Det noteres i et skema, hver gang en samtale er afsluttet, og derfor er der et klart overblik over, hvilke familier, der søger hjælp i den anonyme rådgivning.

”Jeg er blevet chokeret over, at vi fik så mange henvendelser om skilsmisser. Det har fyldt rigtig meget. Her på Nørrebro underviser vi skilsmissefamilier, så vi kender en del til problemstillingerne. Det er sigende, at når så mange ringer ind til os, så handler det ikke nødvendigvis om Corona, men om konflikter, der allerede er til stede, men som spidser til eller opstår som følge af den nye situation.”

Hjælp til strukturen

Da den nye hverdag meldte sig tilbage i marts, røg hverdagens strukturer for mange familier ud ad vinduet. Men også her har rådgiverne siddet klar med konkret vejledning.

”Vi kommer med konkrete ideer, som tager udgangspunkt i lige netop alderen på deres børn, fordi vi kender aldersgruppens behov. Det handler om at gøre hverdagen forudsigelig, for den er også svær for børnene. Vi afliver også misforståelser, fx om at børn slet ikke måtte have legeaftaler. Det må de jo gerne, det skulle bare foregå på en god måde og helst med de samme børn,” fortæller hun.

”Vi har også fået mange opkald, der drejer sig om pædagogisk rådgivning, fx forældre, der søger råd til, hvordan de lærer deres barn at undvære bleen. Det handler nok især om, at forældrene ikke har haft mulighed med at sparre med pædagogerne i daginstitutionerne.”

Hverdagen vender tilbage

Selvom daginstitutioner og skoler er ved at vende tilbage til en form for normal tilstand, så er telefonerne ikke holdt op med at ringe, om end de ikke modtager helt så mange opkald som i opstarten.

”Nu hvor børnene kommer i institution, letter presset på familierne, og færre ringer ind. Men en del forhold er stadig anderledes, fx forældre, der ikke går på arbejde, og børn der har kortere skoledage,” siger Petti Ravn.

Det er derfor besluttet, at telefonrådgivningen skal løbe indtil udgangen af september.

”Et af argumenterne for at fortsætte er, at vi hurtigt kan få afklaret nogle problemstillinger. Alting behøver ikke blive et stort problem, man skal gå videre med. Desuden er der ikke mange muligheder for anonym rådgivning i kommunen, sådan som man har haft det tidligere i alle enheder,” fortæller hun og fortsætter:

”Risikoen ved, at forældrene ikke får denne rådgivning er, at problemerne i familierne kan eskalere og ende med at blive til en underretning.”

Selvom mange familier har nydt godt af telefonordningen, anerkender Petti Ravn, at de mest udsatte familier, der fx er plaget af vold eller alkoholmisbrug, formentlig ikke har overskuddet til at ringe ind og få råd og vejledning.

”Vi er til lidt nervøse for, om børnenes tilbagevenden til skoler og daginstitutionerne vil betyde en stigning i antallet af underretninger, som følge af at børnene kommer og fortæller en lærer eller pædagog, hvad der er sket i hjemmet i denne periode. Der kunne godt komme en ketchup-effekt.”