Nedlukning presser de studerende

Coronalukningen af Københavns Professionshøjskole har fået de pædagogstuderende til at kime studievejlederne ned. Mange har været presset over aflysninger og onlineundervisning, men måske ender krisen i et pædagogboom.

Tekst: Signe Rosa Skelbæk

Siden samfundet, og dermed også landets uddannelsesinstitutioner, blev lukket ned i marts, har studievejlederne på Københavns Professionshøjskole haft travlt. Selvom de har arbejdet hjemmefra, har de haft nok at lave, for telefonerne har kimet løs og mailindbakkerne har været fyldt med spørgsmål fra de studerende.

’Hvad sker der med min praktik?’, ’Må vi komme til fysisk eksamen?’ og ’Hvordan kan jeg studere, mens mine egne børn er hjemme?’. Sådan har de nogle af de hyppigste spørgsmål lydt.

”Vi har tit måtte sige til de studerende, at vi ikke kendte svaret endnu, for det, jeg siger i dag, kan være lavet om i morgen,” fortæller studievejleder Inge Sperling.

Hun vurderer, at især praktikken har fyldt rigtig meget for de hjemsendte pædagogstuderende.

”De lange praktikker starter normalt 1. juni, og det har været en udfordring for mange, især dem med små børn, om de kan og tør starte allerede der. Samtidig er al praktik i udlandet blevet aflyst, og derfor skulle der findes ekstra praktikpladser på meget kort tid. Det har skabt en del bekymring,” fortæller hun.

”Det har taget sin tid at få klare meldinger fra regeringen om, hvad man skulle gøre som gravid studerende, og nogle kommuner har meldt ud, at de ikke ville tage praktikanter, som er gravide. Men den nyeste melding fra vores praktikkoordinatorer lyder, at der er fundet plads til alle,” fortæller Inge Sperling.

Særlig ramte studerende

Selvom nedlukningen har vendt hverdagen på hovedet og været svær for de fleste, så har især nogle af de studerende været ekstra udfordret. Studievejledningen har modtaget mange opkald fra enlige forældre eller studerende, der har en partner, der tog på arbejde, mens vedkommende selv var hjemme med børnene. Det har gjort det vanskeligt at finde tid til at studere, siger Inge Sperling.

”Vi har stor forståelse for, at det har været en rigtig svær periode, og vi har forsøgt at hjælpe dem med at få struktur på deres hverdag,” siger Inge Sperling.

”Vi har heldigvis kunnet mærke på de studerende, der ringer, at underviserne har taget hensyn og forsøgt at peptalke de studerende. De har også været meget tydelige, så de studerende har vidst, hvad minimumskravene har været, for at studiet ville virke mere overkommeligt,” siger Inge Sperling.

Alligevel har det været nødvendigt for nogle at tage et semester om.

”Enkelte kommer til at gå et semester om, fordi de ikke har kunnet aflevere opgaver i denne periode. Vi har nogle tests, som man kan tage i stedet, men nogle studerende har ikke fået læst overhovedet, og ville derfor ikke kunne bestå dem. Dem taler vi med og når ofte frem til, at det kan være en løsning af tage semesteret om eller sygemelde sig, hvis der er grunde til det,” siger Inge Sperling.

En fordel for nogen

Selvom studielivet har været presset for mange, er der dog positive virkninger.

”Vi har på nuværende tidspunkt ikke fået flere udmeldinger, selvom hjemmeundervisning og selvstudie har været udfordrende for nogen. I stedet er der flere, der har ringet ind til os og måske indset, at de har brug for at snakke med nogen om deres studieliv,” siger Inge Sperling. Hun har dog oplevet, at flere har valgt at tage orlov.

”Det er især dem, der skulle have været i praktik i udlandet. I stedet satser de på, at de kan komme afsted til december. Nogle vil hellere udsætte end at skulle i en dansk praktik, når de virkelig har glædet sig til det, der for mange er deres livs rejse og uddannelsesoplevelse. Men vi ved jo desværre ikke, om de kan komme afsted til december, så det er lidt af et sats.”

”Og så har vi vores SPS-studerende (Special pædagogisk støtte), hvor nogen har haft det rigtig svært, som tidligere nævnt, og andre har ringet og sagt, at de fungerer meget bedre nu, hvor de ikke er tvunget ud og skal være sociale hver dag. Jeg har blandt andet snakket med en, der fortalte, at fordi der er ro på om morgenen, og man ikke skal styrte afsted for at nå morgenundervisningen, så har det været lettere at studere. Det samme gælder for introverte studerende, der ikke er tvunget til at deltage i gruppearbejde.”

Krisen kan betyde boom

Coronakrisen er endnu ikke overstået, og man kender derfor ikke det fulde omfang af dens konsekvenser. Københavns Professionshøjskole oplyser dog, at de kan se, at de har færre ansøgere til pædagoguddannelsen på kvote to, end de havde sidste år. I 2019 fik skolen 2.137 kvote to- ansøgninger i alt, hvor man i 2020 har modtaget 1.878 kvote to- ansøgninger. Men Inge Sperling ser ikke dystert på tallene.

”Fristen for at søge via kvote et er jo endnu ikke nået for i år. Jeg kan huske, at da vi for cirka 15 år siden havde en stor økonomisk krise, så var der mange flere, der valgte at søge ind på pædagogstudiet. Jeg tror godt, vi kan forvente, at det samme sker i år. Mange kan tænke, at fordi vi ikke ved, hvordan erhvervslivet ser ud de kommende år, så motiverer det nogen til at droppe sabbatåret og i stedet at søge direkte ind på studiet. Vi må se, om det også bliver tilfældet denne gang.”