Spørg LFS-monopolet
Skal jeg blive leder for alle mine nuværende kolleger, eller er det en farlig kurs?
Kære LFS-brevkasse.
Jeg sidder med et dilemma, som både er fagligt og personligt.
For et par år siden foreslog min leder, at jeg skulle tage en lederuddannelse. Uddannelsen var spændende og udfordrende, og det har givet mig blod på tanden; jeg har fået lyst til at prøve kræfter med en lederstilling, selv om jeg ved, at det er hårdt arbejde. Men jeg er 45, og mine børn er ved at være så store, at der er plads og lyst til nye udfordringer i mit arbejdsliv.
Mit dilemma går på, at min nuværende leder snart går på pension, og det ligger i kortene for hende, at jeg søger hendes stilling. Hun er et eller andet sted allerede så småt ved at overdrage opgaver og funktioner til mig, som egentlig ligger på hendes bord, og det er sket så glidende, at jeg ikke rigtig har fået reflekteret over det undervejs.
Da jeg sagde ja til lederuddannelsen, så jeg mig selv som leder af det bosted, hvor jeg arbejder nu - og det var helt klart det, som min leder havde i tankerne, da hun indstillede mig.
Men jeg er undervejs kommet i tvivl, om det ville være bedre at søge en lederstilling et andet sted. Jeg bekymrer mig for, om det er for svært at blive leder for de mennesker, jeg har arbejdet sammen med i mange år. Nogle af dem er jeg venner med i privat, hvor vi ses til vinaftener og tager på weekendture sammen, mens jeg med andre har et godt, fagligt forhold, hvor vi kan diskutere vores faglige forskelligheder i en fin tone.
Det skal siges, at min arbejdsplads er yderst velfungerende, og at vi generelt har det godt med hinanden, men det gik op for mig under uddannelsen, at det ikke altid er nemt at skifte rolle fra kollega til leder. Jeg er også bekymret for, om vores faglige forskelligheder og diskussionerne heri vil skabe poler, hvis jeg skifter fra at være kollega til leder. Som kollega har det aldrig været et problem, at vi ikke så ens på alt i pædagogikken, men sætter jeg mine kollegaer i en dårlig situation ved at skifte position til leder?
Jeg ved, at jeg kommer til at skuffe min leder, som gennem årene er blevet min personlige ven, hvis jeg ikke søger stillingen. Så hvad gør jeg? Starter op et nyt sted, hvor jeg rent faktisk ikke ved, hvad jeg går ind til af problemer, eller søger jeg lederstillingen på en arbejdsplads, som jeg holder af, som jeg selv har været med til at bygge op, og hvor jeg ved, at tingene fungerer – og så løser jeg det med at blive leder for kolleger og venner hen ad vejen?
Venlig hilsen den 45-årige
Kære den 45-årige,
Det er ikke fordi, jeg har den store erfaring med dette. Som medarbejder har jeg aldrig prøvet, at en kollega er blevet min leder. Jeg har qua mit virke i LFS haft nogle oplevelser med ledere, der er rekrutteret internt og omvendt. Begge dele kan være succesfuldt, og begge dele giver netop de udfordringer, du er inde på.
Dette dilemma kan man ikke give dig et entydigt svar på. Du er selv inde på, at der muligvis kan komme nogle problemstillinger, hvis du bliver leder for dine nuværende kollegaer. Omvendt vil du kende arbejdspladsen, og hvilke udfordringer og muligheder der er her.
Starter du et nyt sted, vil der ikke være en masse tidligere relationer og forhold, der skal tages hensyn til, og du vil derved nok bedre kunne være den leder, du gerne vil være. Omvendt vil det så være en ny arbejdsplads, hvor du ikke kender alle husets rutiner og ansatte. Det kan der jo også komme noget godt ud af, og du kan lettere være nysgerrig på den praksis, der er.
Derfor vil jeg nok anbefale, at du starter et nyt sted, da det vil være lettere at fokusere på lederrollen og arbejdspladsen som helhed uden at slæbe en masse viden med. Det vil være lettere at være nysgerrig og opbygge en institution, som du gerne vil. Jeg startede med at sige, jeg ikke kunne give et svar, og siger nu alligevel, at du skal starte et nyt sted. Det er fordi, jeg rent objektivt synes, det virker klogest, men det er dig, der står i det og bedst ved, hvad du vil have det bedst med.
Jeg synes ikke, du skal tænke på, om du skuffer din nuværende leder og ven. Det er dit liv, og du skal gøre det, der er bedst for dig selv. Det vil ikke være godt at tage jobbet, fordi andre synes, du passer ind.
Håber, du får taget det valg, der er rigtigt for dig.
Emil Solvind
Kære 45-årige
Dine overvejelser er primært af moralsk karakter, og det er det bedste udgangspunkt, når man skal træffe svære beslutninger.
Det er naturligt, at man på en arbejdsplads, hvor trivslen er god, opbygger venskaber og relationer, som rækker ud over arbejdet. (Det med private relationer på en arbejdsplads, har jeg i øvrigt skrevet noget klogt om i brevkassen i marts-nummeret.) Det er også naturligt, at man søger mod det, der er trygt og genkendeligt og har en lethed over sig. Lige som man som regel undgår det, der umiddelbart lugter uforudsigeligt. Og det er kernen i dine overvejelser: Skal jeg gøre det lette eller det svære? Spørgsmålet er så, hvad der i virkeligheden er det lette – og hvad der er det svære.
Du spørger, om du sætter dine kollegaer i en dårlig situation ved at skifte til leder. Svaret er, at det så sandelig kommer an på, hvordan du håndterer det at blive leder. Det kan aldrig lægges over på deres bord. Det er helt centralt – uanset man er leder eller medarbejder, at man løbende har styr på, hvad der ligger på ens eget bord, og hvad der ligger på den andens. Og som du selv beskriver, så kan opgaver, man ikke ejer pludselig ryge over på ens bord, uden at man har aftalt det. Hvis du skifter til leder på din nuværende arbejdsplads, er det en opgave, der uden undtagelse ligger på dit bord. Det kan være bøvlet for dine nuværende kollegaer, at du skifter rolle – men håndteringen af det bliver din. Hvis jeg skal opsummere, så er det, der ved første øjekast skaber mest forudsigelighed, at søge stillingen – såfremt du altså får den tilbudt. (Og så har jeg slet ikke berørt, hvordan du vil håndtere det, hvis du ikke får den tilbudt.) Og det, der er mindst forudsigeligt, er spørgsmålet om, hvilke problemer der ligger på en ny arbejdsplads, du ikke kender.
De grundlæggende spørgsmål, du skal stille dig selv, hvis du søger og får stillingen, er:
• Hvordan håndterer jeg det, hvis det viser sig, at mine kollegaer, som jeg ser privat, rager uklar med arbejdspladsens gode principper og arbejdsmiljø? Og kan jeg være en leder, der af alle opleves som tydelig og retfærdig – uanset privat relation?
Hvis du ikke søger stillingen, skal du forholde dig til følgende:
• Hvordan håndterer jeg, at min nuværende leder bliver skuffet? Og kan jeg håndtere at træde ind på en ny arbejdsplads, hvor jeg ikke kender det fulde omfang af udfordringen?
Jeg synes, du skal overveje, om det, du umiddelbart tænker, er det letteste – i virkeligheden ikke kan blive det sværeste? Og om det, der kan virke svært – i virkeligheden ikke er lettere, end du tror?
Kirsten Løth
Spørg LFS-monopolet
Kan du tillade dig at være irriteret på din kollega, fordi hun tygger tyggegummi hele dagen? Er du træt af, at venner og bekendte altid vil have gode råd om deres børn, når I ses til rødvinsmiddage?
Du kan nu få LFS-monopolets kvalificerede bud på svar på de dilemmaer, du ikke kan finde svar på i en overenskomst, arbejdstidsaftale eller hos din tillidsrepræsentant.
Send dit spørgsmål til lfsnyt@lfs.dk, så vil panelet gøre sit bedste for at hjælpe dig.
PS: Du er selvfølgelig helt anonym.
Panelet
Emil Solvind, født 1982. Pædagogmedhjælper og FTR på Frederiksberg. Rådgiver ofte venner og bekendte… til tider endda med succes.
Majbritt Kronbøl, født 1963. Dagplejer og valgt områdeformand for dagplejen. Har en mening om det meste og putter ikke med den.
Kirsten Løth, født 1979. Pædagog og valgt områdeformand for almenområdet. Tænker, at der ikke er ret meget, man ikke kan løse ved at bruge ord – mange ord.
Lisbeth Waidtløw, født 1967. Socialpædagog og valgt områdeformand for specialområdet. Kan næsten altid se en sag fra flere sider – og det hjælper med kaffe undervejs.