Vi skal lære at skynde os langsomt i naturen
Det skal netop ikke være skole. Så det er i orden, hvis hele formiddagen går med at undersøge, hvad der er under en træstub, og det er lige så meget i orden, hvis det kommer til at handle om skrubtudser, selv om temaet egentlig var bænkebidere. Det var nogle af de erfaringer, som pædagoger fra Børnehusene ved Skoven fik med sig, da de havde naturvejleder Louise Andreasen med ude og lege.
Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj
Temaet var egentlig bænkebidere, da en flok børn fra Børnehusene ved Skoven og deres pædagoger Torben Balsløw og Klara Fejerskov tilbragte torsdagen med naturvejleder Louise Andreasen.
Dagen før havde de lavet terrarier klar til bænkebidere, som havde fået serveret alt fra müeslibarer til visne blade, og hele børneflokken gik på tur i skoven for at finde flere bænkebidere til mini-forskningen. Men så fandt Milan en skrubtudse – og en mere. Og så var bænkebiderne pludselig ikke så interessante.
”Og det er så fint. For det vigtigste her er at give plads til børnenes nysgerrighed i stedet for at trække et planlagt tema ned over hovedet på dem. Det skal være sjovt. Og de skal lære at turde røre ved tingene og at være nysgerrige. Det er til gengæld helt ligegyldigt, om de bagefter kender bænkebidernes livscyklus. Det vigtige er de undersøgelser, vi udfører sammen, og at børnenes nysgerrighed bliver taget alvorligt,” siger Louise Andreasen, der kommer fra Naturcenter Amager Strand, som tilbyder sparring til det pædagogiske personale i dagtilbud i Nordvest og Bispebjerg.
Pædagogernes legekammerat
Louise Andreasen kommer ikke for at lave naturprojekt med børnene; hun kommer for pædagogernes skyld.
”Jeg er her allermest for de voksnes skyld – som legekammerat og sparringspartner. Formålet er inspiration til, hvordan man kan arbejde pædagogisk med læreplanstemaet om natur, udeliv og science,” siger Louise Andreasen, der selv har en baggrund som pædagog.
Torsdagen var sidste dag i forløbet. Louise Andreasen havde sammen med pædagogerne i Børnehusene ved Skoven lavet en plan for lege og aktiviteter til fire dage. Pædagogerne vidste på forhånd, at de særligt gerne ville have sparring på deres arbejde med science, og de foreslog selv, at det skulle handle om bænkebidere.
Louise Andreasen understreger, at det netop ikke er vigtigt, at børnegruppen og deres pædagoger nåede alle punkter.
”Det handler allermest om at skaffe tid og rum til refleksion over egen praksis hos de voksne. Hvad sker der egentlig, når vi sætter et tema i gang, og hvordan undgår vi, at vi kommer til at haste noget igennem. Det afgørende er, at det foregår på børnenes præmisser.”
Slå mindre brød op
For pædagog Klara Fejerskov har det være lidt af en ahaoplevelse, at man skal passe på med ikke at slå et for stort brød op, når man planlægger et tema.
”Vi er som pædagoger vant til at løbe så stærkt, at vi kan komme til at ville skynde os for meget, når vi gennemfører aktiviteter med børnene. Jeg er virkelig blevet mindet om, at der skal være plads til fordybelsen. Det nytter ikke noget, at man har en flot plan om, at børnene skal med ud og finde dyrene, lave terrarier og også lære noget om dyrene, hvis de i virkeligheden hellere vil fordybe sig i timevis i, hvad man finder under en træstub. Så bliver det jo netop skole,” siger Klara Fejerskov.
Børnegruppen, der var med på skovtur, havde max krudt i bagdelene og væsentlig mindre koncentration netop den dag. Men de var helt med, da de voksne satte gang i en leg, hvor børnene skulle lege bænkebidere, der gemte sig under en presenning.
Plads til grin
”Der kommer ikke noget godt ud af at tvinge en planlagt aktivitet igennem. Så det var så fint, at der opstod interesse for skrubtudserne i stedet, og at vi så greb den og lavede et skrubtudseterrarie i stedet for at fortsætte med bænkebiderne,” siger pædagog Torben Balsløw, der i forvejen ofte går i skoven med børnene.
”Jeg er blevet meget inspireret af Louises tanker om, at man ikke bare skal svare på børnenes naturspørgsmål, men i stedet lade børnene selv foreslå et svar, så de på den måde udfolder deres fantasi og former deres egne teorier,” siger Torben Balsløw, som også var optaget af Louise Andreasens forslag om, at man sørger for at tage egentlige lege med i naturaktiviteten.
”Børnene elskede det, da vi lavede en variation af bjørnen sover, som så bare foregik over temaet bænkebidere, hvor børnene gemte sig under en presenning og blev skræmt op. Det er en god måde at få samling, grin og bevægelse med ind i aktiviteten.”