Spørg LFS-monopolet
Er det dårlig stil at søge væk fra den arbejdsplads, der har investeret i mig?
Kære brevkasse
Mit dilemma er lidt af et luksusdilemma, men det giver mig alligevel ondt i maven, og jeg skal snart træffe en beslutning.
For få år siden blev jeg færdiguddannet, og var heldig med det samme at få job på en god arbejdsplads med en god leder og gode kolleger. Min leder har hele vejen bakket mig op i mit ønske om at bygge på min faglighed, og jeg har derfor fået betalt en diplomuddannelse kort efter min ansættelse, som jeg virkelig er glad for, og som jeg også kan se, er til gavn for arbejdspladsen.
Jeg nåede knap at blive færdig med den, før jeg sidste år blev jeg gravid med mit første barn. Graviditeten var desværre præget af en del fravær på mit arbejde, fordi jeg var plaget af gener. Det endte også med, at jeg måtte sygemelde mig halvanden måned før barslen med bækkenløsning.
Nu nærmer tiden sig, hvor jeg skal tilbage på mit arbejde igen, og her kommer så mit dilemma. Jeg er af en god ven blevet kraftigt opfordret til at søge et job i en anden institution. Den ledige stilling er i en institution, jeg betragter som lidt af et drømmested. Men den dårlige samvittighed nager, for jeg føler, at jeg har været en stor udgift for min nuværende arbejdsplads, og jeg havde egentlig glædet mig til at ’betale lidt af’ ved at komme tilbage på arbejde igen. Men den nye mulighed har åbnet mine øjne for, at jeg måske ikke helt er landet i min drømmeinstitution endnu. Så kan jeg tillade mig at søge væk fra et arbejde, der har investeret så meget i mig, fordi græsset muligvis er en smule grønnere et andet sted?
Vh hende med dårlig samvittighed
Kære dårlige samvittighed
Da stavnsbåndet i sin tid blev ophævet, var det reelt fordi, den enevældige konge ville have mulighed for at sende flere bønder i krig. Ikke desto mindre er det sådan, at arbejderne med udgangen af 1700-tallet ikke længere er stavnsbundet til hverken det sted, vi blev født, eller det sted vi arbejder.
Der er også en grund til, at vi har indrettet vores arbejdsmarked med parter, der er forpligtet til at samarbejde og forsøge at indgå aftaler. Og at vi har aftalt, hvilke greb og våben parterne må benytte sig af, hvis aftalerne ikke bliver overholdt.
Når vi aftaler med arbejdsgiveren, at der skal udarbejdes skriftlige udviklingsplaner for den enkelte medarbejders udvikling på kort og lang sigt, så er det jo for at sikre et arbejdsmarked, hvor ledere og medarbejdere har de kompetencer, der skal til for at løse vores opgaver.
Når vi har indrettet et arbejdsmarked, hvor man kan gå hjem med løn, hvis man bliver ramt af sygdom eller graviditetsgener, så er det jo for at sikre et samfund med ligestilling – eller i hvert fald, at kvinder ikke bliver unødigt belastet af at være kvinder.
Det lyder som om, at din leder udmærket er klar over, at kompetenceudvikling er vejen frem. Det skaber kvalitet og stabile arbejdspladser. Men der er er altid en risiko for, at nogle medarbejdere søger videre. Jeg er overbevist om, at din leder har overvejet risikoen for, at du efter endt diplomuddannelse søger nye veje. Derfor skal du trække vejret dybt, og starte med at finde ud af, om du overhovedet vil søge stillingen. Og dernæst afvente svar på, om du overhovedet får tilbudt den. Får du den tilbudt, ved du med al sandsynlighed også, om du skal gå den ene eller den anden vej. Det korte svar er: Ja du kan tillade dig det, men du ved først bagefter, om det var det rigtige.
Held og lykke med det!
Kirsten Løth
Kære hende med den dårlige samvittighed.
Det korte svar er JA. Du kan sagtens tillade dig at søge væk fra en arbejdsplads, som har investeret i dig. Det er en del af branchen, at man kompetenceudvikler sine medarbejdere med den risiko, at de søger nye græsgange. Ligeledes ansætter man jo nogle gange mennesker, der har tilegnet sig kompetencer på en anden arbejdsplads.
Jeg kan godt forstå, du muligvis føler, du skylder arbejdspladsen noget, men når man står overfor en ”drømmemulighed”, skal man ikke lade chancen passere. Du skriver også selv, at det har været til gavn for arbejdspladsen, at du tog diplomuddannelsen. Jeg tror, at hvis du er ærlig overfor din nuværende leder og fortæller, at du har fået en chance, du ikke vil lade gå fra dig, så vil der også være forståelse for det. Hvis der ikke er, skal du måske heller ikke have det så dårligt med at skulle videre.
Jeg tror heller ikke, du vil yde en lige så engageret indsats på din nuværende arbejdsplads, hvis du føler, du har udeladt at gribe en chance, fordi du skulle ”betale noget tilbage”. Derfor er mit råd: Søg stillingen det nye sted. Det er dit liv, og du skal gøre det, der er bedst for dig selv. Det vil ikke være godt at blive i et job, fordi du føler, du skylder noget.
Emil Solvind
Spørg LFS-monopolet
Kan du tillade dig at være irriteret på din kollega, fordi hun tygger tyggegummi hele dagen? Er du træt af, at venner og bekendte altid vil have gode råd om deres børn, når I ses til rødvinsmiddage?
Du kan nu få LFS-monopolets kvalificerede bud på svar på de dilemmaer, du ikke kan finde svar på i en overenskomst, arbejdstidsaftale eller hos din tillidsrepræsentant.
Send dit spørgsmål til lfsnyt@lfs.dk, så vil panelet gøre sit bedste for at hjælpe dig.
PS: Du er selvfølgelig helt anonym.
Panelet
Emil Solvind, født 1982. Pædagogmedhjælper og FTR på Frederiksberg. Rådgiver ofte venner og bekendte… til tider endda med succes.
Majbritt Kronbøl, født 1963. Dagplejer og valgt områdeformand for dagplejen. Har en mening om det meste og putter ikke med den.
Kirsten Løth, født 1979. Pædagog og valgt områdeformand for almenområdet. Tænker, at der ikke er ret meget, man ikke kan løse ved at bruge ord – mange ord.
Lisbeth Waidtløw, født 1967. Socialpædagog og valgt områdeformand for specialområdet. Kan næsten altid se en sag fra flere sider – og det hjælper med kaffe undervejs.