Mindeord for Torsten Munksgaard
Torsten Munksgaard er ikke mere. Lørdag d.17/10 fik han fred efter en ulige kamp mod kræften, der ramte ham for under et år siden.
Torsten sad i specialområdets bestyrelse i mange år. Han blev valgt ved årsmødet i 2011 og siden genvalgt på de efterfølgende generalforsamlinger frem til dette års generalforsamling. Torsten genopstillede ikke i år, da han stod på tærsklen til en pensionisttilværelse – det blev ham dog ikke forundt.
Torsten var uddannet lærer, en mindre gruppe blandt specialområdets medlemmer, og med den baggrund samt en mangeårig baggrund indenfor arbejdet med udsatte børn og unge havde han altid fokus på kerneopgaven, altid reflekterende, fagligt velfunderet og med stor medmenneskelighed. Som tillidsvalgt var hans tilgang præget af retfærdighedssans, ordentlighed og overblik over hvilke vilkår, der danner rammen for offentligt ansattes arbejdsforhold. Torsten havde øje for både det nære og det store.
Disse gode egenskaber havde vi megen gavn af i specialbestyrelsen og i det fagpolitiske arbejde. Torsten evnede både at følge med ud ad en tangent, hvor vi i en drøftelse kom vidt omkring og kastede ideer, forslag og tanker til hinanden, og samtidig var han god til at komme tilbage på sporet og var med til at samle de tråde og løse ender sammen, som debatten havde ført med sig. Af samme grund var Torsten ofte ordstyrer til vores møder; med naturlig autoritet og åbent sind fik han altid styret os godt igennem store og vigtige diskussioner. Torsten insisterede hele tiden på, at vores arbejde skulle kunne operationaliseres, omsættes til handling og praksis, være synligt og til gavn for medlemmerne. Personligt har jeg ofte udtrykt min ros og taknemmelighed på følgende måde: ”Enhver bestyrelse skulle have en Torsten”.
Torsten var også en stolt fanebærer for specialområdet. Denne opgave overlod han til bestyrelsen ved generalforsamlingen i september. Trods sygdommens synlige tag i ham gik Torsten på talerstolen med en brandtale om det ærefuld hverv, som han ved overgang til pensionistlivet nu videregav. Det faglige engagement bevarede Torsten til det sidste.
Specialområdet har mistet en ildsjæl, en faglig kæmper, en troværdig tillidsvalgt. Mange tanker går til Torstens familie og nære kreds, der har mistet en god ven og bror, en kærlig far, sønog ægtemand.
Æret være Torstens minde. Tak for din måde at være på; vi vil savne dit alt.
På vegne af bestyrelsen, specialafdelingen og specialområdet, LFS.
Lisbeth Waidtløw, formand for specialområdet