Leder

Budgetloven er kommunal velfærdskannibalisme

Af Jan Hoby, næstformand i LFS

Coronakrisen har skabt ulykke, tryghed og stigende ulighed rundt om i verden. Men coronakrisen har også bevist velfærdsstatens værdi og har holdt hånden under selv den største nyliberalist og fjende af velfærdsstaten.

De lande, hvor håndteringen af coronakrisen har fungeret bedst, er i de lande, hvor velfærdsstatens kritiske infrastruktur som sundhedsvæsen, daginstitutioner, skoler, døgninstitutioner og plejehjem er mest robust.

Krisen har også fået politikerne til at parkere de seneste fire årtiers økonomiske logikker for en tid, og der er blevet åbnet for statskassen. Og selv om hjælpepakker, værnemidler og vacciner har slået bunden ud af alle budgetprognoser, så har de ekstreme offentlige udgifter, som coronakrisen har påtvunget os, paradoksalt nok fået forårshumøret frem hos mange toneangivende økonomer: Vi kan stå på tærsklen til et økonomisk boom, når verden først åbner igen.

Politikerne har sideløbende suspenderet den største trussel mod velfærden, budgetloven samt dens tvillinger serviceloftet og anlægsloftet, som har forbudt kommunerne at bruge deres egne penge på velfærd.

Mette Frederiksens svar på de borgerliges kritik af, at milliarder er væltet ud af statens krigskasse, er: ”Jamen, det er jo sådan en lidt gammeldags måde at se det på. Måske også sådan i virkeligheden en traditionel borgerlig måde at se det på”.

Det er nye toner, hvor ekspansiv finanspolitik og ingen frygt for overophedning af økonomien i ord erstatter de tidligere blå og røde regeringers massive velfærdsnedskæringer.

Men spørgsmålet er selvfølgelig om ord bliver til handling, og om Mette Frederiksen og den socialdemokratiske regering tager skridtet fuldt ud og som en logisk konsekvens vælger at benytte de nye erkendelser til at afskaffe budgetlov, serviceloft og anlægsloft helt og aldeles. For de er om noget indbegrebet af borgerlig og nyliberal økonomisk politik, der reelt har afskåret det lokale kommunale demokrati fra at bruge penge og investere i fællesskabet på velfærd. Budgetloven dikterer stramme politiske budgetregler, og siden 2014 har stat, kommuner og regioner været underlagt lovens stramme krav. Det har skabt en systematisk underfinansiering af den stigende demografi til flere børn, ældre og det specialiserede område for udsatte borgere. Derfor har den stået på velfærdsnedskæringer i et væk ude i landets 98 kommuner.

Budgetloven betyder, at hver gang kommunalpolitikere vil investere i bedre forhold på plejehjemmet, skal de tilsvarende spare et andet sted for samme beløb. For ellers overskrides budgetloven og serviceloftet, og så vanker der dummebøder til staten.

Derfor genstarter kampen mod budgetloven igen efter et års ufrivillig pause op til forhandlingerne om kommunernes og regionernes ”finanslov” med regeringen i slutningen af maj. For intet bliver forandret, hvis ikke de mange går på gaden og viser deres utilfredshed med tingenes tilstand. Det er ikke nemt at få rystet coronadynen af sig. Men en række fagforeninger og sociale bevægelser gør forsøget den 20. maj på Christiansborgs Slotsplads. Vi håber for opbakning fra mange kommunalpolitikere og regionspolitikere. Det er trods alt valgår.