Ekstremister hverver børn og unge online
Ekstremistiske grupper forsøger i stigende grad at hverve via nettet, og eksperter har siden begyndelsen af coronakrisen advaret om, at børn og unge har været særligt sårbare under nedlukningerne. Det var baggrunden for en undersøgelse af, hvor meget københavnske forældre egentlig ved om deres børns online-liv. Resultaterne var bekymrende. Derfor tilbyder forvaltningen hjælp til både forældre og fagpersoner.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
Børn og unge har i det forløbne år siddet mere alene foran deres skærme end nogensinde før, mens skoler og fritidstilbud har været lukkede. Det bringer dem i risiko for at komme i kontakt med nogle af de ekstreme bevægelser, der forsøger at hverve tilhængere via nettet.
I juni 2020 forudså NNationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme ationalt Center For Forebyggelse af Ekstremisme, at danske højreekstremistiske grupper ville forsøge at bruge covid-19-krisen til at hverve børn og unge online.
Jon Kristian Lange, som er seniorrådgiver hos Red Barnet og ekspert i børns digitale liv, bekræfter billedet.
Højreekstreme bruger gaming
”Det er en generel oplevelse, både i Danmark og internationalt, at misinformation, had og frustration på nettet er vokset eksplosivt. Det handler både om Trump-æraen og om covid-19. Nedlukningen, hvor mange børn og unge har været isoleret foran deres skærm, har naturligvis bragt de sårbare børn og unge i en mere udsat position i forhold til påvirkning fra ekstremister,” siger Jon Kristian Lange.
Han understreger, at hvervningen typisk ikke sker på de platforme, som voksne kender til og bruger.
”Når vi taler om højreekstremister, er der eksempelvis ofte tale om de samtalefora, der opstår omkring computerspil, oftest skydespil. Derfor er der også stor risiko for, at det går under radaren hos de voksne,” siger Jon Kristian Lange.
Også Københavns Kommunes indsats mod ekstremisme, som er forankret i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, tog advarslerne fra centeret alvorligt, og Cecilia Lonning-Skovgaard, beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, fik i begyndelsen af 2021 udført en undersøgelse af, hvor meget københavnske forældre ved om deres børns online-liv.
Rekruttering til vold og had
Undersøgelsen omfattede 1.200 forældre, og mere end hver fjerde vidste ikke, hvem deres barn var i kontakt med online. 24 procent af forældrene gav udtryk for, at de kun i mindre omfang vidste, hvad deres barn foretog sig på nettet.
Hele 42 procent vidste til gengæld, at deres barn er stødt på ytringer, som er nedsættende over for blandt andet etnicitet, hudfarve eller tro, og 36 procent vidste, at deres barn er stødt på konspirationsteorier online. 17 procent havde kendskab til, at deres barn er stødt på onlineindhold, som opfordrer til vold eller andre ulovlige handlinger på baggrund af utilfredshed med noget i samfundet.
Undersøgelsen viste også, at mere end hver tredje forælder ikke vidste, hvor de kan få hjælp, hvis barnet bliver forsøgt rekrutteret til en ekstremistisk organisation.
Resultaterne fik Cecilia Lonning-Skovgaard til at iværksætte en kampagne målrettet forældre, der i slutningen af februar figurerede på plakatstandere og på sociale medier.
Undgå fordømmelsen
Indsatsen fortsætter dog fremadrettet i forhold til de fagpersoner, der arbejder med børn og unge. Københavns Kommunes indsats mod ekstremisme tilbyder viden og støtte til fagpersoner. Enheden har siden 2018 holdt opmærksomhedsoplæg for omkring 800 fagpersoner, og indsatsen bliver skærpet i 2021.
Det bifalder Jon Kristian Lange, seniorrådgiver hos Red Barnet.
”De pædagogiske medarbejdere har en enormt vigtig rolle i forhold til især de mest udsatte børn og unge, hvor der måske ikke er ressourcer i hjemmet til at følge med i barnets færden på nettet,” siger Jon Kristian Lange, som opfordrer de pædagogiske medarbejdere til at interessere sig for de unges digitale liv.
”Det handler om at vise åbenhed og om ikke at være fordømmende; også selv om den unge refererer noget, man ikke umiddelbart bryder sig om. Hvis man ikke går ind i en åben og interesseret dialog, har man ikke en chance for at påvirke den unges realitetsopfattelse – eller for at opdage, hvis den unge direkte er ude i noget, som kan blive farligt,” siger Jon Kristian Lange.