Spørg LFS-monopolet
Skal jeg råde min datter til at blive pædagog?
Kære brevkasse.
Jeg er en glad pædagog, som er så heldig at have en klog og sød datter, som blev student sidste sommer.
Hun har arbejdet som pædagogmedhjælper lige siden og er hver dag kommet glad og tilfreds hjem, fyldt op med beretninger om skønne børn og søde og sjove historier fra hverdagen, som hun tydeligvis trives i.
Hun ville egentlig have været ude at rejse – men – corona! Så hun overvejer som mange af hendes andre veninder at begynde studie allerede nu til sommer.
Og det er her min indre konflikt kommer ind.
Min datter fik en rigtig fin studentereksamen, så hun har relativt frit valg med hensyn til uddannelse; blot er hun ret sprogligt og samfundsmæssigt orienteret.
Hun og hendes veninder taler alle sammen om fag, de synes, lyder superspændende; kultursociologi, antropologi, kultur- og sprogmødestudier og lignende.
Jeg tænker, at ja – det lyder spændende - men også som en sikker vej til arbejdsløshedskøen af unge ledige akademikere. Og så kan jeg heller ikke lade være med at tænke på, at vi har brug for flere pædagoger, sygeplejersker og lærere, og at hun trives så åbenlyst godt med at være medhjælper, at jeg kan ikke lade være med at tænke på, om hun ikke vil blive en meget lykkeligere pædagog end skrivebordsakademiker. Også fordi hun ikke har rundsave på albuerne, og jeg bliver helt ked af det ved tanken om, at hun skal kæmpe sig frem vej på et jobmarked, hvor der er alt for mange om for få jobs.
Jeg er helt på det rene med, at hun selvfølgelig skal gøre, som hun vil, og at jeg ikke skal bestemme noget som helst. Men hun plejer faktisk at være åben over for, hvad mor og far siger.
Så mit dilemma er: Kan jeg tillade mig at prikke lidt til drømmen om det eksotiske universitetsstudie og reklamere for pædagoguddannelsen, hvor der er jobsikkerhed og stor mening med arbejdslivet? Det skal siges, at min mand er på det modsatte hold: Han synes, at hun skal holde sig langt væk fra pædagogfaget, for som han siger ”hvorfor uddanne sig til et fag, som er kronisk underfinansieret, som har dårlige arbejdsforhold, og som giver en elendig løn”
Jeg håber, I kan hjælpe mig – og gerne hurtigt, da der ikke er mange måneder til, at hun skal søge ind!
Hilsen den glade pædagog
Kære glade pædagog.
Det korte svar er ja. Selvfølgelig kan du tillade dig at prikke til hvilken studieretning, din datter skal vælge. Nu har jeg ikke børn i den alder endnu, men jeg forestiller mig ikke, jeg ville kunne lade være.
Det er i sidste ende hendes valg, men man vil jo altid gerne guide sine børn til at tage det mest velovervejede valg. Det bliver kun et mere nuanceret valg, ved at hun får input fra både dig og din mand, også selv om de ikke er ens.
Jeg synes, du er inde på flere fornuftige overvejelser i forhold til valget.
Det vigtigste er vel, som du skriver, hvad der giver livet værdi på den anden side af studiet.
Jeg ved ikke noget om, hvor mange stillinger der er til folk med de uddannelser, du nævner. Men af de venner, jeg har, der har taget en akademisk uddannelse, er de fleste endt med et job, de er glade for, selvom det ikke er alle, der har et job, der ligger i direkte tilknytning til deres uddannelse.
Derfor synes jeg klart, du skal tage snakken med din datter omkring de overvejelser, du har. Gør det gerne med nysgerrige spørgsmål som: Har du tænkt over hvilke jobs, denne uddannelse kan føre til? Hvordan er muligheden for at få job med denne uddannelse? Du virker glad for dit arbejde som pædagogmedhjælper, har du overvejet at blive pædagog? (Som jo også med videreuddannelse kan føre til andre muligheder).
Det samme bør din mand gøre med de bekymringer og overvejelser, han har. Det er vigtigt, at det bliver nysgerrigt og guidende, så det ikke ender med, at hun føler sig presset til hverken det ene eller andet. For lige meget hvad hun ender med at læse, skal hun jo gerne starte med en positiv tilgang.
I støtter jeres datter bedst ved at klæde hende på til at tage det mest velovervejede valg. Men husk også, at mange vælger om eller ændrer studieretning midt i forløbet eller senere i arbejdslivet, så valget er ikke mere permanent end som så. Og støt hende i det valg, hun ender med at tage.
Jeg ønsker din datter alt muligt held og lykke med studiet, hvad end det bliver.
Emil Solvind
Kære glade pædagog.
Din indre konflikt om din datters valg af uddannelse er – som du selv skriver - din egen konflikt og ligger dermed på dit bord. Din datters kamp på arbejdsmarkedet er hendes egen kamp og ligger dermed på hendes bord. Din datter har nået en alder, hvor hun skal gøre sig sine egne overvejelser, træffe sine egne beslutninger og tage konsekvenserne af dem.
Søren Kierkegaard skrev, at når man i sandhed skal lykkes med at føre et menneske hen til et bestemt sted, så må man finde hende der, hvor hun er og begynde der. Du skal spørge dig selv, om du skal føre din datter et bestemt sted hen. Eller om hun skal finde sin egen vej.
Mit bedste bud er, at jeres datter kender både sin mor og far så godt, at hun udmærket ved, hvad I tænker og mener. Men det, der er interessant er, om hun kan finde ud af, hvad hun selv tænker og mener. Og du må finde hende der, hvor hun er. Og begynde der.
Med din uddannelsesmæssige baggrund ved du, at vejen er vigtigere end målet. Din datter er i gang med at finde sin egen vej. Med sig i rygsækken har hun med garanti evnerne til at vende ting godt og grundigt, overveje fordele og ulemper. Bede om gode råd og sidst, men ikke mindst også at træffe en beslutning. Og hellere det end rundsave på albuerne.
Du kan give råd og din mening til kende, hvis – og kun hvis - du bliver spurgt. Det eksotiske universitetsstudie kan føre til lige så stor mening i arbejdslivet som en pædagoguddannelse. En pædagoguddannelse kan føre til et givende skrivebordsjob, hun ikke har set komme. Din datter kommer til at begå tonsvis af fejl og træffe dårlige beslutninger. Det gør ondt, men det er ikke farligt. Det modige for hende består i at finde sin egen vej. Din rolle er at sørge for te, kram og kanelboller, når livet rammer. Støt din datter i at begå fejl og kaste sig ud i livets store buler. De kan vise sig at være de helt rigtige fejl og buler.
Kirsten Gunvor Løth
Spørg LFS-monopolet
Kan du tillade dig at være irriteret på din kollega, fordi hun tygger tyggegummi hele dagen? Er du træt af, at venner og bekendte altid vil have gode råd om deres børn, når I ses til rødvinsmiddage?
Du kan nu få LFS-monopolets kvalificerede bud på svar på de dilemmaer, du ikke kan finde svar på i en overenskomst, arbejdstidsaftale eller hos din tillidsrepræsentant.
Send dit spørgsmål til lfsnyt@lfs.dk, så vil panelet gøre sit bedste for at hjælpe dig.
PS: Du er selvfølgelig helt anonym.
Panelet
Emil Solvind, født 1982. Pædagogmedhjælper og FTR på Frederiksberg. Rådgiver ofte venner og bekendte… til tider endda med succes.
Majbritt Kronbøl, født 1963. Dagplejer og valgt områdeformand for dagplejen. Har en mening om det meste og putter ikke med den.
Kirsten Løth, født 1979. Pædagog og valgt områdeformand for almenområdet. Tænker, at der ikke er ret meget, man ikke kan løse ved at bruge ord – mange ord.
Lisbeth Waidtløw, født 1967. Socialpædagog og valgt områdeformand for specialområdet. Kan næsten altid se en sag fra flere sider – og det hjælper med kaffe undervejs.