Københavns Kommune etablerer klageenhed
En ny klageenhed i Børne- og Ungdomsforvaltningen skal træde til, når samarbejdet mellem forældre og daginstitution går i hårdknude.
Tekst: Signe Rosa Skelbæk. Arkivfoto.
Et flertal af partierne på Københavns Rådhus har indgået en aftale om den såkaldte overførselssag, årets ’lille budgetaftale’. Aftalen fordeler i alt 709 millioner kroner, som ikke er brugt i budgettet for 2020. Pengene går til at dække en lang række kommunale need-to projekter som nye daginstitutioner, sociale bosteder og skæve boliger til udsatte. Dertil kommer en række indsatser, der skal ruste byen til en sommer med liv efter corona, oplyser Københavns Kommune på deres hjemmeside.
En ny klageenhed på børne- og skoleområdet er blandt de mange initiativer. Den nye klageenhed er berammet til foreløbigt 1,5 millioner kroner, og man forventer, at den er etableret i 3. kvartal 2021.
”Formålet er at hjælpe forældre og institutioner de steder, hvor samarbejdet er gået i hårdknude. Vi ser en stigende tendens til, at samarbejdet kan blive konfliktfyldt, og dermed en risiko for en langvarig konflikt i samarbejdet. Klageenheden skal være et sted, hvor borgere kan få kigget på en konkret klage og en få entydig sagsbehandling,” siger Jesper Christensen, børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune.
En tendens på tværs af kommuner
Klageenheden er blandt andet oprettet på baggrund af en række forældreklager i 2020 mod en daginstitution samt mod hele den klynge, den tilhørte. Sagen førte til, at både borgerrådgiveren og intern revision måtte inddrages for at få løsnet op for det høje konfliktniveau.
Jesper Christensen mener, at behovet for en klageenhed er stigende og ikke kun i København.
”Vi ser jo også en tendens til, at flere kommuner etablerer borgerrådgivere, som varetager dele af denne funktion, så der er ikke tale om en københavnertendens. Der er et stort pres på vores skoler og institutioner, og der er store forventninger til dem. Så selv om vi gerne vil have, at uenigheder løses så tæt på hverdagen som muligt, så er der situationer, hvor det ikke kan lade sig gøre. Der er kun én taber i en hårdknude, nemlig børnene, og de risikerer at blive gidsler i noget, de ikke har andel i. Det, skal vi sikre, ikke sker,” siger Jesper Christensen, der håber, at de afsatte 1,5 millioner vil være nok til en start.
Skal ikke løses af pressen
Også Britt Petersen, formand for LFS, håber på, at den kommende klageenhed kan forebygge nogle af de konflikter, som blandt andet daginstitutioner har været indblandet i.
”Selvfølgelig er det bedst, hvis konflikten kan løses helt lokalt, men der har været eksempler på situationer, hvor det ikke kunne lade sig gøre. Der håber vi, at enheden fremover kan hjælpe. Klageenheden kan også bruges af ledere, hvis de oplever, at samarbejdet er kørt fast, og forhåbentlig kan det lægge en dæmper på konflikterne. Ingen af os har jo i bund og grund en interesse i, at pressen eller de politiske udvalg skal sidde og forsøge at løse sagerne for de indblandede,” siger hun.
Jesper Christensen oplyser, at han forventer, at klageenheden vil blive gjort permanent i forbindelse med budgetforhandlingerne i efteråret.
Den centrale klageenhed skal ud over at sikre bedre klagesagsbehandling for borgere i konkrete sager også bidrage til at løfte den generelle kvalitet af sagsbehandlingen i Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Overførselssagen i tal
Aftalen fordeler 709 millioner kroner. På børne- og socialområdet afsættes der blandt andet følgende:
- 9,8 mio. til tryggere skoleveje
- 10,8 mio. til renovering af legepladser
- 5,7 mio. til større idrætsanlæg
- 117 mio. til modernisering af socialtilbud
- 8,2 mio. til skæve boliger og nye botilbudspladser
- 17 mio. til trivselspakke til skole og fritid
- 13,2 mio. til udsatte og sårbare borgere, der har været ramt af nedlukningen.