Småt nyt

Redigeret af Elisabeth Lockert Lange

Fusionstal
PMF og FOA har hver især holdt kongres. Begge kongresser havde flertal for at sætte spørgsmålet om fusion mellem de to forbund til urafstemning blandt medlemmerne. FOAs kongresdeltagere var klart mere positive over for tanken om en fusion, ud af 547 delegerede stemte kun 78 imod. PMFs delegerede var mere tøvende, 182 stemte for, 144 imod fusionen mens 2 undlod at tage stilling.

Høj stress og lang ferie
Professor Tage Søndergaard Kristensen fra Arbejdsmiljøinstituttet har været i medierne med det budskab at sammenkoblingen mellem stort arbejdspres og behovet for ferie er forfejlet. Jo mere ferie, jo hurtigere skal man løbe resten af året, mener han. Det giver stress hos de ansatte, og i den offentlige sektor giver det også højere skat og dårligere service. Ved at kræve mere ferie og fritid gør fagbevægelsen sine medlemmer en bjørnetjeneste. I stedet burde fagbevægelsen kæmpe for kortere ugentlig arbejdstid til de grupper, som er i klemme i det nuværende system: børnefamilier og folk med nedsat arbejdsevne. Ekstra fritid bør spredes ud over daglivet.

Flere høreskader kan anerkendes
Arbejdsskadestyrelsen vil lempe på muligheden for at få anerkendt en høreskade som erhvervssygdom. Det betyder, at høreskader, der anmeldes fra 1. januar 2005, kan anerkendes, hvis skaden skyldes kraftig støj på arbejdet, også i de tilfælde, hvor skaden kun har medført en beskeden nedsættelse af evnen til at kommunikere eller høre, når andre taler, og der derfor ikke er et mén på mindst 5 pct.

Hvis man har en kraftigt generende tinnitus sammen med en beskeden hørenedsættelse, kan der fremover også gives godtgørelse for mén, hvis de samlede følger vurderes til mindst 5 pct. Skaderne kan anerkendes allerede efter fem års kraftig støjudsættelse (i stedet for 10 år) når de øvrige betingelser for anerkendelse samtidig er opfyldt.

Penge til de svageste
En række folketingspartier har indgået forlig om satspuljemidlerne. Blandt aftalens hovedpunkter er en forstærket indsats over for psykisk syge børn og unge, hvor 2.000 i øjeblikket venter på behandling. Mere end hver 3. af dem har ventet over 1/2 år. Andre af de 58 projekter, som satspuljemidlernes 382,7 millioner er fordelt på er behandlings- garanti til alkoholikere og en styrket indsats for at få handicappede ud på arbejdsmarkedet. Puljen til integrations- projekter er beskåret i forhold til regeringens oprindelige udspil. Der er afsat 44,8 mio.kr. til udsatte børn og unge, heraf går de 19,5 mio.kr. til anbringelsesreformen.

Danskerne har indflydelse på jobbet
I en stor international undersøgelse blandt borgere i 12 europæiske lande om indflydelse på arbejdet placerer danskerne sig som dem, der mener, at de har den største indflydelse på arbejdsopgaver, mødetider og tilrettelæggelse af arbejdsdagen, skriver Berlingske Tidende. Den danske del af undersøgelsen ledes af professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet. Undersøgelsen viser, at 2/3 af danskerne »ofte gennemfører egne idéer og selv planlægger vigtige arbejdsopgaver«. I 1985 gjaldt det en tredjedel; men i den mellemliggende periode er hierarkierne blevet fladere, og der er indført en projekttilgang til arbejdet.

Sukkerbørn
Danske børns slikforbrug er det højeste i Europa. Børnene vænnes til, at mad og drikke skal smage sødt, og det hænger ved livet igennem. I sin yderste konsekvens giver det risiko for overvægt og diabetes 2 i stort omfang. Den forudsigelse kommer professor i fedme, Bjørn Richelsen, Aarhus Universitetshospital med i Information. Fødevarestyrelsens kostundersøgelser viser, at slikforbruget er steget med en tredjedel fra 1995. Richelsen mener, at det er forældrenes opgave at opdrage deres børn til, at ikke alt skal smage sødt; men myndighederne og producenterne må også forholde sig til problemstillingen.