Møde om vippenormeringen

Af Elisabeth Lockert Lange

Skal der vippes?

Rygterne om modeller for vippenormering svirrer i luften. Ikke mindst fordi de langt hen af vejen har været mørkelagt og hemmeligholdt. Bo Asmus Kjeldgaard gød olie på vandene da han mødtes med 400 ledere og tillidsrepræsentanter om budgettet for næste år og børneplanen. Svaret er at intet er besluttet endnu.

Rigtig mange ledere og tillidsrepræsentanter fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har fundet vej til Markmandsgade for at høre, hvad borgmester Bo Asmus Kjeldgaard har at sige om budgettet, børneplanen, de tomme pladser og ikke mindst rygterne om vippenormering.

Det er da også ved vipperygterne han starter. Og med ord som i hvert fald er ment til at berolige de ca 400 deltagere: forligskredsen om børneplanen ikke har taget stilling, at der først skal diskuteres, at der intet er besluttet, og at en eventuel vippeordning først skal høres blandt organisationerne. Han hverken kan eller vil give et konkret bud, processen med høring etc. skal gå sin gang.

Udgangspunktet i vippenormeringen er at institutionerne har et fikseret børnetal, men skal bære at være både flere og færre i institutionen på forskellige tidspunkter af året. Dette skal gå lige op, det vil sige børnetallet skal i gennemsnit over året være i ligevægt, ellers opskrives eller nedskrives institutionens budget. Et af de springende punkter i en sådan ordning er selvfølgelig hvor gennemsnittet lægges og hvor stort udsvinget må være.

LFS og de andre pædagogiske organisationer har ikke sagt nej til vippenormering som princip, det afhænger af model og finansiering. Men organisationerne afviser at overskride de kendte m2-grænser og at overskride gruppestørrelserne.

Intet er som sagt besluttet, men der har indtil nu været tre forskellige modeller i omløb, alle tre problematiske for institutionerne. Den tredje, såkaldt hemmelige model, fordi den har været så umanerlig svær at få nogen oplysninger om, indebærer en stor nedskæring med øgede gruppestørrelser.

Jan Hoby fra Ryesgade 80 kalder modellerne den gode, den onde og den grusomme. Han opfordrer til at politikerne giver 100 pct. finansiering ved 95 pct. dækningsgrad. Og han advarer mod markedsgørelsen i institutionerne med fri merindskrivning og vippeordning, vilkår man som institution ikke kan agere under. Skal institutionerne til at have kontraktansatte og vikarer frem for pædagoger med tre måneders opsigelse? Han peger på det problematiske i hemmmeligholdelse af forslag – både i forhold til politikere og i forhold til hovedsamarbejdsudvalg. Han kritiserer nedskæringerne, som forringer børnenes vilkår og kræver mere tid sammen med børnene. Foruden en positiv tilkendegivelse af at der ikke gennemføres vippeordning, at to pct. reglen ikke bliver afskaffet, og at der skal være færre børn i grupperne når læreplanerne samtidig skal laves og effektueres.

Budget med besparelser
Børneplanen har givet pladsgaranti i de fleste bydele og det er Bo Asmus Kjeldgaard godt tilfreds med. Men der mangler nogle tilpasninger og justeringer, som han udtrykker det.

Institutionerne kalder det tomme pladser, og de er et klart problem for institutionerne, selv med den nuværende 2 pct. regel (som betyder at institutionen ikke selv skal betale for et ukontrollerbart antal tomme pladser.), som institutionerne frygter afskaffes. De tomme pladser kommer ikke bag på Tinna Erichsen fra Midgård, hun og flere andre advarede tværtimod om overskuddet af pladser, da børneplanen blev besluttet. Hun (som flere andre) opfordrer til at man bevarer 2 pct. reglen, og så peger hun ellers på manglen på basispladser til de mange, mange støttekrævende børn i institutionerne. Og det lover Bo Asmus Kjeldgaard, at der er pladsgaranti til de støttekrævende børn i 2005.

Dorte Munk fra Tuborgvej tager fat i vedligeholdelsen af institutionerne, som måske er omfordelt, måske beskåret? Det kan være svært at finde ud af, peger hun på. I hvert fald er den halveret hos hende, og konsekvenserne er store og bliver kun større med tiden. Også Annette Bjørn fra Titangade undrer sig over vedligeholdelsen, for hvem er det lige der står for den udvendige i år…. Dette spørgsmål tager borgmesteren med sig tilbage til forvaltningen.

Borgmesteren er ligesom tilhørerne ikke glad for næste års budget med dets besparelser, men alternativet uden SF er værre, pointerer han. Det var svært at finde pengene til den såkaldte »omstillingspulje« (burde måske omdøbes til nedskæringspulje), som i år var 83,2 mill.kr. i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Politikerne måtte ind og skære i daginstitutionerne gennem en mindre pris- og lønfremskrivning. Den skulle have været på 2,8 pct. men blev kun 2 pct. Daginstitutionerne mangler med andre ord 0,8 pct af deres budget for næste år. Hvordan kan man forestille sig i Borgerrepræsentationen at man år efter år kan fjerne to procent og samtidig bevare kvalitet og service?, undrede næstformand i LFS, Ulla Baggesgaard sig over. Rengøringen på institutionerne skulle der også have været sparet på, men det fik Almenbestyrelsen forhindret. Der blev lyttet til deres protester, og politikerne tog forslaget af bordet.

Da låget først var gået af blev en række problemer formuleret. Opskrivningsreglerne, som LFS fra starten har forudsagt ville gå galt (det er forsøgt løst med en såkaldt akutliste). Den evige strøm af nye opgaver uden at få tilført ressourcer. Børn som bliver yngre og yngre både i vuggestue og børnehave uden at normeringen følger med. Og meget andet.