Fællesskab i Store Krog

Af Elisabeth Lockert Lange

For fuld musik

Tæt på 100 børn mellem seks og 18 år i fritidscentret Store Krog har samarbejdet om at få en musical på benene med alt, hvad det indebærer af skuespil, sang, musik, kulisser og kostumer. Det gav alle en følelse af fællesskab. Samtidig har de vist resultatet frem over for 700 børn og voksne.

Himlen er blå og havet bølger. For enden ligger det gode skib Bounty fyldt med sømænd i blåt tøj, tahitianere med blomsterkranse og dommere med parykker. De mange børn ombord på skibet er klædt ud i forskelligt 1800-tals engelsk tøj.

Musicalen Mytteriet på Bounty er i gang på fritidscentret Store Krog, og de mange stemmer ender med for fuld udblæsning at istemme »vi vil leve vi vil dø på vores lysegrønne ø«, mens orkestret spiller.

Der bliver klappet, grinet, gyst og levet med fra de 100 børn og voksne som denne eftermiddag sidder i fritidscentrets sal og intenst tager del i dramaet. Og et drama er det, om sømænd der gør oprør mod undertrykkelse og vælger at starte på et nyt og bedre liv et andet sted. En historie om at handle, om frihed og om håb.

Der sker så meget spændende og kreativt i Københavns fritidsinstitutioner. Der males, snedkereres, sys, spilles teater, synges, danses, dyrkes sport for blot at nævne nogle af de mange muligheder byens børn har for at skabe, udføre og opleve et utal af udviklende og spændende ting. Og samtidig føle sig som en del af et fællesskab i et fælles projekt. Projektet med musicalen Mytteriet på Bounty er et godt eksempel.

Fællesskabsfølelse
Musik og teater er noget der tiltrækker de fleste børn, er medarbejderne på Store Krogs erfaring. Og med en særlig musikkyndig medarbejder er de godt kørende.

»Musik i alle former er en af Store Krogs store forcer. Det handler jo selvfølgelig meget om, hvad de ansatte er særlig gode til og interesserede i«, siger pædagog Rasmus Knudsen.

Rasmus Knudsen har en baggrund som musiker, sanger og skuespiller, og han har deltaget i både musicals og teater.

Han er primus motor, tovholder og instruktør på projektet, og det er også ham, der har skrevet både manuskriptet og musikken til musicalen. To gange har han sat musicalen op før, men det var ikke på Store Krog.

»Kunsten har været at få alle til at samarbejde om ét projekt. For det fungerer også som et integrationsprojekt mellem delene af fritidscentret, hvor det kan være svært at være integreret helt fra fritidshjem over fritidsklub til ungdomsklub. Vi har bevidst lavet det på tværs af aldrene, for et mål med projektet har været at skabe en følelse af fællesskab «, fortæller Rasmus Knudsen.

Der sker en masse i dagligdagen på Store Krog. Der er bl.a. hobbyrum, musik og sport. Men det er ikke nok for børnene og de unge, de vil også have fælles projekter, vurderer han. De vil gerne have styrket fællesskabsfølelsen, følelsen af at de går i Store Krog og er stolte af det.

Det er lykkedes med dette projekt. »Der er ingen tvivl om at det har betydet noget for institutionen. Vi havde et medlemsdyk, og bare rygterne om dette projekt har været med til at stabilisere medlemstallet. Sådan er det i klubberne, når der går rygter om at der sker noget spændende«.

Overvældende interesse
Projektet startede to måneder før premieren. Og det har virkelig været et teamwork fra både personalet og børnenes side. De har lavet bagtæppe, savet og snedkeret kulisser og skib, malet, syet kostumer etc. Kun en lille gruppe af Store Krogs 100 børn har ikke ønsket at deltage i projektet.

»Der var en del tidspres til sidst, men alternativet ville være at bruge et halvt år på det, og så længe tror jeg ikke at børnene kan holde intensiteten«.

Skuespiltruppen bestod af børn fra 6 til 14 år, musikerne af unge mellem 14 og 18 år fra ungdomsklub. Københavns produktionsskole stod for lyd og lys, de kom en uge før premieren og stillede op, og så kørte de igennem fra mandag til mandag i ugen efter med forestillinger dels for en stribe andre fritidshjem og fritidsklubber, dels for forældre, søskende og andre. Efterspørgslen og interessen var overvældende blandt byens fritidshjem og klubber, og det væltede ind med børn og unge. I så høj grad at de måtte udvide med en dag ekstra og presse flere stole ind i salen. Mindst 700 børn og voksne har set og hørt musicalen om mytteriet på skibet Bounty.

»Det tog lidt tid for børnene at forstå hvad historien handler om, men de havde det fint med at det blev netop dette stykke«.

Forældrene har også »spillet« med. En forældre har sminket børnene til forestillingerne, og mange har været gode til at øve med dem derhjemme. »Vi har en stor forældrekontakt, også i forhold til de stille børn og de problematiske børn, men kontakten er ikke altid positiv«, konstaterer Rasmus Knudsen.

Tackler konflikterne
Projektet startede i personalegruppen. Her blev de alle enige om at gå helhjertede ind i det, bakke op og deltage, og med Rasmus Knudsen som tovholder og primus motor. Derefter startede processen med at skaffe sig overblik over, hvor mange børn, der ville være med på scenen og bag scenen, hvor mange der vil synge, sige replikker, skabe kulisser eller sy kostumer.

»Vi måtte sortere nogle fra, som gerne ville synge men ikke kunne, og nogle af dem blev da skuffede over at de ikke kunne gøre netop det de helst ville. I starten var der i det hele taget en del misundelse over at nogle skulle sige og synge mere end andre. Men det kom de over ved at arbejde med at børnene blev tilfredse med deres eget og ville gøre det bedste de kunne i den funktion de havde«.

Konflikter kommer altid, og medarbejderne på Store Krog vidste selvfølgelig at de også ville dukke op i denne sammenhæng. De vidste også hvordan de ville tackle de forskellige typer konflikter.

»Børnene stiller fx ultimatummer om at hvis de ikke kan spille den og den rolle, så vil de slet ikke være med. Min erfaring er at den bedste strategi er at vige. At sige ok, hvis det er det du vil, så meld fra. Men gør det nu og ikke om en måned, og tænk dig lige om først. Den metode fører til en erkendelse af at de har en rolle i den store sammenhæng og at affinde sig med den. Ofte kan der også opstå konflikter, fordi der nogle gange er alt for meget fis og ballade, og pludselig er nogen såret, eller i pigernes tilfælde er nogen udefor. Vi er gået ind tidligt i projektet og sagt klart og tydeligt at det må de droppe. Ingen blev holdt uden for i projektet, de var rigtig gode til at respektere vores regler, måske fordi de var under tidspres«.

Nye projekter
Ungdomsklubben er et fristed for de unge, her spiller og øver de, her snakker de sammen, snakker med en voksen eller er bare på nettet sammen med andre.

I bandet som spillede musicalmusikken er der fem musikere fra ungdomsklubben foruden Rasmus Knudsen. De har øvet to aftener om ugen siden sommerferien.

»Som sagt gør vi meget ud af mulighederne for at øve og spille her. Vi tilbyder både ene-undervisning og spil i band. Desværre er det ikke mit indtryk fra de unge at musikundervisningen på skolerne er særlig god, og det er ærgerligt«.

Efter Mytteriet på Bounty vil medarbejderne på Store Krog kaste nye bolde op i luften efter de har pustet lidt ud. De er gode til at få ideer, og er allerede begyndt at tale om noget med HCAndersen og måske noget med musik….