Læserbrev

Så kom den endelig:

Logbog fra vejlederuddannelsen

Vi har ventet og ventet og ventet! Længe har behovet været der for en praktikvejlederuddannelse, som giver kompetence til at udføre det arbejde, at have en studerende/kommende pædagog i praktisk varetægt. Især efter 2001 hvor professionsbacheloruddannelsen blev en realitet.

Seminarierne har, efter bedste evne forsøgt at lave kurser for os på uddannelsesinstitutionerne, men efter uddannelsesreformen har det ikke været nok. Praktikvejlederne vil have mere – vil vide mere – vil forstå mere.

I foråret 2004 var den der så, praktikvejlederuddannelsen på CVU. Efter en lille jungle, med hensyn til at finde finanserne og i sidste øjeblik at tilmelde sig, var vi klar til start på noget nyt og uden viden om, hvad vi kunne blive udsat for. Spændende var det og udfordringer er altid livsbekræftende.

Mandag den 30. august mødte vi ind i Titangade 9. Vi var 15 kvinder fra forskellige områder indenfor pædagogikken, alle mere eller mindre erfarne i omgang med studerende og de udfordringer, dette giver. Lærerne stod klar med ligeså stor spænding som os – lige så nyt for dem.

Studieordning – hva’ for noget – ikke læst – hvad står der? Masser af læsestof som skal læses på ingen tid og jeg har ingen studietræning og eksamen om 14 dage for at få lov at gå videre. Bestået/ikke bestået – hvad har jeg dog meldt mig til og jeg har allerede ondt i maven. Ingen grund til panik!

Vores lærere sørgede godt for os. Først en kompendium på små 500 sider med alt godt fra teorier vedrørende bl.a. studieteknik, en hurtig ændrede samfundsstruktur og de betydninger det har for vores praksis og profession, praktikvejleder – før og nu, mesterlærebegreber, refleksion i/på handling, kompetencebegrebet og magtperspektiver. Derudover obligatoriske bøger vedrørende udviklingsarbejde, vejledning af studerende o.s.v.

En god portion teori, som vi gennem erfaring, refleksion og diskussion, fik indlejrede i vores faglige personlighed. Dette blev lykkelig afsluttet med mundtligt høring i det stof, vi havde gennemgået og efter 15 fremlæggelser var vi og lærerne godt modnet til en pause på fem uger.

Efter fem uger på egen institution, med hurtig »return to the naturel world«, mødtes vi igen med ny energi og entusiasme og havde egentlig savnet hinanden lidt – både studerende og lærere.

Ny påfyldning af teori og opgaver i form af udviklingsarbejde. Udvælgelse i gruppe af problemformulering – og videre bearbejdelse. Spændende – især når min studerende på institutionen er i fuld gang med at udviklingsarbejde – rart med sammenhæng i arbejdslivet.

Forberedelse til sidste etape: Projekt, hvor problemformulering og foreløbig litteraturliste skal være godkendt fem uger før projektstart. Spørgsmål om fokuspunkt og fremgangsmåde er også dominerende i nuet men efterhånden faldt elementerne på plads og lyset blinker forude.

Hurra for en værdifuld uddannelse for vejlederne og også til fordel for studerende – vejlederkompetencen er højnet! Vi har endnu mere at byde på. Men hvorfor vil Ulla Tørnæs ikke give os denne kompetence?

Hvorfor er hun ikke interesseret i at kunne prale med, at hun havde løftet den pædagogiske profession? Hun mener måske, at alle kan passe børn og lignende – det kræver intet og der er ingen prestige i dette? Til nye studerende på praktikvejlederuddannelsen: Kom i gang – og I finder måske de vises sten. I alt fald er det en rar følelse at være klædt bedre på til at arbejde og være ansvarlig for kommende pædagoger.

Deltager på 1. (forsøgs) hold Ann Hjørvard-Kristensen Socialpædagog på Aktivitetscentret Jydeholmen