Sunde madvaner starter tidligt:

Af Lene Outzen Foghsgaard

Vi mødes i måltidet

Små børn tilbringer op til halvdelen af deres vågne hverdag i dagplejen eller vuggestuen, og en stor del af tiden bruger de på at spise. Men mad er ikke kun næring. Mad er også tryghed, fællesskab og en lang række færdigheder, der skal læres. Hvis dagplejeren forstår at fylde barnets rygsæk med gode madoplevelser, er hun med til at grundlægge de madvaner, der vil præge resten af livet.

Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, der er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom, har i årevis beskæftiget sig med børn og mad. En del af sin erfaring henter hun i dagplejen. På spørgsmålet, hvad god og varieret mad er, lyder svaret:

»Varieret mad er korn og kartofler, frugt og grønt, kød, fisk, mælk, æg og ost og lidt fedtstof. Som tommelfingerregel skal brød, gryn, ris, pasta eller kartofler plus frugt og/eller grønt indgå i alle dagens måltider, da vi bør spise mest af disse madvarer. Kød, fisk, mælk, æg og ost skal vi spise mindre af, og de hører traditionelt hjemme ved hovedmåltiderne

«.Ernæringskonsulenten forklarer, at man som madmor selvfølgelig bør variere de forskellige former for kød, fisk, frugt og grønt, så det ikke bliver til makrel fem gange om ugen. Hun lægger vægt på, at børns mad er uden alt for mange tilsætningsstoffer og konserveringsmidler. Hellere færre gode kvalitetsmadvarer end et stort udvalg af ringe madvarer som f.eks. færdigkøbte pålægsvarer hvor fedt, vand eller fyldstoffer er de store ingredienser frem for reel kød eller fisk.

Mad hver anden time
Hvis børn går al for lang tid for at samle appetit, kan de blive så sultne, at de helt mister appetitten. Det er derfor bedst med mange måltider i løbet af en dag. Børn har brug for tre hovedmåltider og to-tre mellemmåltider.

Ifølge Kirsten Mikkelsen Ravnbøl skal mellemmåltiderne bestå af rigtig mad, der mætter og supplerer hovedmåltiderne. På den måde hjælper mellemmåltiderne med til at gøre dagens mad varieret. Oplevelser fra dagplejegrupper, hvor ernæringskonsulenten har hjulpet med at indføre gode mellemmåltider, er kun positive:

»Dagplejerne oplever pludselig at stå med en helt anden gruppe børn. På grund af de mættende mellemmåltider kan børnene holde til flere aktiviteter, og der er færre konflikter imellem dem. Børn bliver bedre tilpas af rigtig mad frem for riskager«.

Brug lang tid på at spise
Mad er vigtigt, og det viser man ved ikke at jappe måltidet igennem. Samtidig handler det om, at barnet skal lære en masse færdigheder, og at børn spiser i forskellig tempi. Kirsten Mikkelsen Ravnbøl forklarer:

»Børn skal lære at spise selv, men for min skyld må de gerne spise med fingrene og også smaske – at bruge kniv og gaffel skal de nok lære. Det vigtigste er, at børn oplever en glæde ved maden ved at udforske den og smage på de forskellige madvarer«.

På sine kurser i dagplejen foreslår ernæringskonsulenten, at dagplejeren lader børnene spise selv fra de er 7-8 mdr., og at de skifter mellem kold og varm mad. Det giver både større variation i maden og samtidig får børnene lært at spise med fingre og redskaber.

»Desto mere barnet træner, desto bedre en spiser bliver det. At børn får et aktivt forhold til maden er også med til at øge deres selvværd. Se, hvad jeg kan! Og så må man tage svineriet med«. Det sidste bliver sagt med et smil.

Måltidet er mødested
Måltidet handler ikke kun om næring og om sundhed. Det er også et mødested og et fællesskab, hvor vi lærer at omgås andre mennesker. Det er her, vi opdrages til at sige tak for mad, og det er her, vi taler sammen – ikke kun om maden. Ernæringskonsulenten forklarer: »Måltidet skal være et rart sted, hvor vi hygger os, indtager noget dejlig, god mad og får snakket om dagens begivenheder. Mens vi spiser, har vi mulighed for at vise interesse for hinanden«.

Ifølge Kirsten Mikkelsen Ravnbøl har det stor værdi, at dagplejeren lærer børnene at spise sammen, så alle føler sig som en del af fællesskabet. Det har også betydning, at alle bliver ved bordet, til alle er færdige. Når først et barn rejser sig for at lege, stopper de andre som regel også med at spise.

»Hvis der sker spændende ting ved måltidet, og man har nogle gode snakke, har barnet en naturlig lyst til at blive siddende «. Skæld mindre ud!

Når vi samles om maden, sker der tit det, at den voksne synes, at nu skal der opdrages! Men børn og voksne spiser bedst, når de er ubekymrede. »Måltidet egner sig ikke til skæld ud. Tværtimod. Børn, der bliver kede af det, mister appetitten«. Kirsten Mikkelsen Ravnbøl har set talrige eksem pler på børn, der fik irettesættelser over f.eks. måden de sad på stolen eller holdt på skeen på. Hun siger:

»Hvis måltidet skal være et trygt sted at være, skal barnet opleve tryghed og frihed til at spise, som det bedst kan. Det bedste man som voksen kan gøre er at fjerne fokus fra tallerkenen og respektere at barnets valg af mad og appetit kan være forskellig fra måltid til måltid. Børn trives med selv at bestemme, hvad og hvor meget de vil spise af den mad dagplejeren har valgt at tilbyde. Vælg konflikterne med omhu. En konflikt med et barn påvirker også de andre«.

Kræsne børn, hvad gør man?
Små børn gør som de voksne gør. Derfor er det vigtigt at dagplejeren spiser med af den samme mad som børnene får, og at dagplejeren viser glæde ved maden. Børn spejler sig også i hinanden, og et godt råd fra ernæringskonsulenten er at placere et kræsent barn blandt to, der er gode spisere. Oplever barnet at sidekammeraten spiser, bliver det mere motiveret til også selv at gøre det. Ifølge Kirsten Mikkelsen Ravnbøl har de fleste børn en naturlig indbygget angst for nye tiltag. Jo flere gange de møder den samme madvare, jo tryggere bliver de. At et barn f.eks. afviser æg første gang, handler ikke om, at barnet afviser dagplejeren, men om, at det lige skal blive tryg ved situationen. Hun siger:

»Lad barnet selv vælge fra fadet. Selv at vælge giver lyst og glæde ved mad. Samtidig skal barnet vide, at den mad, der står på bordet er god nok. Rejser madmor sig og finder andet frem, kan maden let blive for ensformig, og desuden kommer barnet i tvivl om, hvem der bestemmer«.

Dagens aktivitet: Klap en fisk
»En bagedag, hvor børnene slår løs i bolledejen eller er med hos fiskemanden og får lov at klappe og røre og til sidst filetere fisken hjemme ved køkkenbordet er herlige aktiviteter«.

Kirsten Mikkelsen Ravnbøl lægger vægt på at børn skal have lov til at røre, lugte til maden og også smage på den – samtidig med, at de får fortalt gode historier om maden, både mens den laves og under måltidet. Hvor gror kornet? Hvem giver os æggene og mælken?

»Børn behøver ikke at være med i hele processen i køkkenet. Det handler om at skabe små daglige succeser, for børn vil så gerne gøre nytte og være en del af flokken. Det tager ekstra tid, men tiden er godt givet ud, for børnene får mere lyst til at spise, når de selv har været med til at forberede måltidet og dække bord«.

Fælles ansvar at fylde rygsækken
Som dagplejer kan det være sundt at tænke på, hvilke indgroede vaner, man selv har med sig i rygsækken og derfor giver videre til sine dagplejebørn. Hvad er et godt måltid? Hvordan gør de andre? Kirsten Mikkelsen Ravnbøl opfordrer dagplejeren til at tale med kollegerne, men også til at tage en snak med forældrene om deres forventninger til mad og måltider. Hun oplever børn, der møder i dagplejen med kakaomælk og en bagersnegl i hånden, og det er ikke barnets behov, der her bliver tilgodeset. Hun siger:

»Mad er følsomt, og derfor tør nogle forældre ikke afvise deres børn. Som dagplejer kan man hjælpe de forældre, der ikke selv kan sætte grænser, med at sætte dem. Det er et fælles ansvar at fylde gode og sunde madvaner i barnets rygsæk «.

Kirsten Mikkelsen Ravnbøl
er uddannet ernæringsog husholdningsøkonom og arbejder som selvstændig ernæringskonsulent. Udover at undervise i hjemkundskab på Suhrs Seminarium holder hun foredrag og kurser om børn, mad og måltider hos bl.a. dagplejere og i dagsinstitutioner over hele landet. Kirsten Mikkelsen Ravnbøl er medforfatter på Sundhedsstyrelsen og Fødevaredirektoratets bog: »Mad til spædbørn & småbørn«.

Gode råd til kræsne børn

• Vis at maden er vigtig ved at dække et flot bord.
• Brug god tid på at nyde måltidet.
• Lad barnet smage ny mad uden tvang. Det er ok at spytte evt. ny mad ud.
• Lad det være i orden at levne.
• Bliv ved med at servere ny almindelig mad, selv om barnet siger nej. Barnet bliver tryg, jo flere gange det ser maden.
• Tag det ikke personligt, hvis barnet afviser maden.
• Opdrag mindst muligt, mens der spises.
• Fjern fokus fra barnets tallerken.
• Lad barnet udforske og opleve maden.
• Vis barnet at det er den voksne, der bestemmer, hvad der serveres, og barnet bestemmer, hvor meget det kan spise.
• Tag børn med i køkkenet - det vækker interessen for mad.

Det rare måltid

• Dæk et bord med dug, lys og blomster.
• Skæld mindst mulig ud.
• Tal om andet end maden.
• Fortæl gode historier om maden.
• Bliv ved bordet til alle er færdige.
• Lad barnet selv spise, når det er parat til det.
• Lad barnet smaske og spise med fingrene, hvis det ønsker det.
• Lad barnet selv vælge fra fadet.
• Respekter at barnet ikke er lige sulten hver dag.
• Lad barnet spise i sit eget tempo.

Sundt og nemt alternativ til købe-pålæg

• Lav en frikadellefars, form den til et langt farsbrød på et stykke bagepapir og pak papiret omkring brødet, til papiret er lufttæt. Bag farsbrødet i ovnen i ca. 30 min. ved 200 grader. Skær i skiver til pålæg.
• Læg kyllingefileter i et fad og pensl med olie. Bag dem i ovnen i ca.15 min ved 200 grader.
• Køb friske torskefileter og klip dem i stave. Vend stavene i mælk og lidt mel, der er pisket sammen og ryst dem til sidst i en pose med rasp. Læg stavene ud på bagepapir, hæld lidt smeltet smør over og bag dem i 10 -15 min ved 200 grader.

Tip til mellemmåltidet

• Et lille grødmåltid med skåret frugt.
• Rugbrødsmadder med grønt eller frugt som pålæg. F.eks. avokado, æble, fersken eller banan.
• En grovbolle, der ligger tungt i hånden. F.eks. en grahamsbolle plus frugt/grønt.
• Kartoffelbåde eller pastarest fra aftensmaden i går serveret med mundrette stykker frugt og grønt.