Netop nu

Anbringelser af etniske børn kræver særlige hensyn

Når etniske minoritetsbørn anbringes, tages der ikke altid hensyn til deres kulturelle, sproglige og religiøse baggrund. For nogle forældre er det ligegyldigt. For andre er det medvirkende til, at de ikke kan magte anbringelsen.

Nogle forældre oplever, at børnene mister deres modersmål og derfor har svært ved at tale med forældre og bedsteforældre. Eller at de, selv om forælderen ikke taler dansk, kun må tale dansk under overvåget samvær, fordi overvågeren ikke forstår deres modersmål.

Det fremgår af en analyse fra Socialforskningsinstituttet af interview med 11 minoritetsforældre, hvis barn er eller har været anbragt.

Undersøgelsen viser gennem de personlige livshistorier, at etnicitet, kultur, religion og sprog har vidt forskellig betydning for forældrenes mulighed for at mestre anbringelsen. Det kan derfor formentlig give forældrene en bedre forståelse for selve anbringelsen, hvis man i sagsbehandlingen er opmærksom på, hvor vigtige disse forhold er for den enkelte forælder.

Forældrene fortæller bl.a. om vanskeligheder i forhold til den øvrige familie, hvis fx et muslimsk barn under anbringelsen spiser svinekød, går klædt anderledes eller ikke kender til familiens normer for god opførsel.

»Hvis ikke forældrene informeres om eller inddrages i beslutninger om disse forhold, kan det betyde, at de ikke føler sig anerkendt som forældre af det sociale system. Dermed kan det blive svært for dem at acceptere og se meningen med anbringelsen, og vanskeligt for dem at samarbejde om den«, siger forskningsassistent ved Socialforskningsinstituttet Sanne Nissen Møller og lektor ved Aalborg Universitet Marianne Skytte, der sammen har gennemført undersøgelsen.

Undersøgelsen har været ledet af seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet Anne-Dorthe Hestbæk og Marianne Skytte i fællesskab. Den er knyttet til Socialforskningsinstituttets Forløbsundersøgelse af anbragte børn, der er led i Socialministeriets KABU-projekt (Kvalitet i Anbringelsesarbejdet med Børn og Unge).

Sanne Nissen Møller og Marianne Skytte: Mit barn er anbragt - etniske minoritetsforældres fortællinger, Socialforskningsinstituttet

Tvivlsomt om daginstitutioner kan bryde social arv
En af kerneopfattelserne i den sociale forskning, nemlig at børnehaver kan bidrage til at bryde den negative sociale arv, står nu for fald. For det er langtfra sikkert, viser to forskningsprojekter, skriver ugebrevet Mandag Morgen.

En undersøgelse blandt BUPLs medlemmer viser, at den pædagogiske praksis ikke understøtter de udsatte børns særlige behov. Samtidig afslører svarene, at pædagogerne selv har mistet troen på, at de kan gøre en langsigtet forskel. De foreløbige resultater af et såkaldt Campbell Review viser, at det er mere usikkert end antaget, at den sociale arv kan brydes i børnehaven, medmindre den pædagogiske kvalitet er meget høj. Ifølge lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Bente Jensen, der har stået i spidsen for begge undersøgelser, vil det kræve »en enorm satsning«, hvis danske daginstitutioner skal løfte opgaven.

Den satsning handler om flere pædagoger, bedre pædagogik, bedre plads, bedre forhold i det hele taget, peger en tænketank nedsat af Mandag Morgen på.

Nyt børnehus på Holmen
Børnehuset er indrettet i en af Holmens bevaringsværdige bygninger og er den eneste daginstitution på Holmen. Fra tagterrassen og penthousen, som det øverste rum kaldes, er der en flot udsigt over byen og havnen. Her skal bl.a. være aktivitets- og musikrum, og med kun få skridt til både Operaen og Rytmisk Musikkonservatorium er der ikke langt til inspiration. Den nye institution har plads til 36 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn.

Gode råd om indeklima
Arbejdsmiljøsekretariatet har produceret fem plakater med gode råd om indeklima målrettet daginstitutioner, kontorer, plejehjem, skoler og sygehuse. Plakaterne er lige til at printe og hænge op på arbejdspladserne.

Har du fx mistanke om skimmelsvamp på din arbejdsplads? Er du i tvivl om, hvor højt støjniveauet må være? Eller savner du gode ideer og inspiration til at komme videre med netop jeres indeklima-situation? Ansatte, ledere og sikkerhedsgrupper er velkomne til at spørge.

Læs mere om indeklima på http://www.indeklimaportalen. dk.

Behov for revision af fleksjobordningen
I de senere år er antallet af ledige fleksjobbere steget eksplosivt. Det grundlæggende problem er, at arbejdsmarkedet ikke er så rummeligt som forventet ved fleksjoblovens vedtagelse i 1998. Udmøntningen af det politiske forlig om en førtidspensionsreform trådte i kraft i januar 2003. En af årsagerne til at førtidspensionsreformen ikke blev indført samtidig med fleksjobloven var, at man allerede ved fleksjobordningens vedtagelse var bekymret for, hvorvidt det var muligt at skaffe tilstrækkelige fleksjob til målgruppen. Kampagnerne om det rummelige arbejdsmarked og virksomhedernes sociale ansvar skulle i mellemtiden sikre en fælles accept og anerkendelse af socialpolitikken. Lovgivningen bliver til i den tro. Antallet på ledighedsydelse viser imidlertid, at forudsætningerne ikke holder. Den eksplosive stigning i antallet af personer på ledighedsydelse viser en udvikling, hvor en gruppe af borgere bliver stillet dårligere med en ny form for passiv ydelse, der tilmed er lavere end dagpengesatsen. Fra 1. kvartal 2001 til 1. kvartal 2004 er antallet af ledige fleksjobbere syvdoblet. I 1. kvartal 2004 var ledighedsprocenten for fleksjobbere på 22,2 pct., som svarer til ca. 8.000 personer. Den sæsonkorrigerede ledighed for ordinært ansatte var 6,5 pct.

»Projekt overvægtige Børn« videreføres
Københavns sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø sikrer en videreførelse af det meget omtale og roste »projekt overvægtige børn«. Hun har prioriteret projektet så højt, at hun har bedt sundhedsforvaltningen om at finde de nødvendige ressourcer og appellerer samtidigt til Familie- og Arbejdsmarkedsborgmesteren om at støtte op om projektet. Hver forvaltning skal finde små 700.000 kr, da projektet koster ca. 1,3 mill. kr. at videreføre i et år.

Projektet er et effektivt tilbud til dem, der ønsker at tabe sig. Området er i Københavns Folkesundhedsplan udpeget som højt prioriteret, og Sundhedsforvaltningen tog for tre år siden initiativ til projektet for familier med overvægtige børn. Projektet er lavet i samarbejde med Juliane Marie Centret, Rigshospitalet og Institut for Human Ernæring samt Julemærkehjemmet i Skælskør. 84 pct. af børnene tabte sig og deres selvtillid voksede. 100 børn og deres familier har deltaget med udgangen af 2004.

Branchearbejdsmiljørådet
Få fod på APV i brugernes hjem og tag skridtet mod et bedre arbejdsmiljø er et nyt inspirationskatalog fra Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed.

Hvordan kan vi konkret gøre, når vi skal lave APV (arbejdspladsvurdering) i brugernes hjem? Hvad har andre gjort? Kan vi blive inspirerede af dem?

Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed (BAR SoSu) har udarbejdet et idekatalog, der sætter fokus på og giver inspiration til arbejdet med APV i brugernes hjem. I kataloget er svar på en række af de spørgsmål, der typisk er forbundet med udarbejdelsen af APV. Desuden er der en række konkrete eksempler på, hvordan andre har arbejdet med APV. Idekataloget er tænkt som et opslagsværk og praktisk redskab til sikkerhedsorganisationen, MED-udvalget og andre, der i praksis skal tilrettelægge arbejdsmiljøindsatsen.

Kataloget er blevet til på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommuner i efteråret 2002, hvor BAR SoSu ønskede at gøre status over arbejdet med APV i brugernes hjem. Undersøgelsen viste, at APV i høj grad har været med til at forbedre arbejdsmiljøet. Undersøgelsen viste også, at der er vanskeligheder forbundet med APV, når det drejer sig om private hjem bl.a. dilemmaer mellem brugerens ret til selvbestemmelse og hjælperens krav på et godt arbejdsmiljø. Andre vanskeligheder skyldtes, at APV kan blive meget omfattende, når den enkelte medarbejde kommer i mange forskellige hjem, og der er mange forskellige medarbejdere, der kommer i det samme hjem.

Med idekataloget ønsker BAR SoSu at bidrage til, at det bliver lettere at gå i gang med APV brugernes hjem. Samtidig med udarbejdelsen af inspirationskataloget er branchevejledningen At arbejde i brugernes hjem blevet opdateret med de seneste regler på området.

Færre småbørn fjernes fra hjemmet
En undersøgelse fra SL bekræftet af tal fra Danmarks Statistik viser, at færre spædbørn og børn i vuggestuealderen anbringes uden for hjemmet, skriver Politiken. Ved udgangen af 2003 var der på døgninstitutionerne for småbørn anbragt 20 spædbørn og i alt 114 børn i alderen 0-3 år, hvor tallene 5 år tidligere var 46 spædbørn og 208 børn i alderen 0-3 år. SL har ringet rundt til 21 institutioner og konstateret, at udviklingen er fortsat i år. Det samlede antal indskrivninger er faldet med 3 pct. Udviklingen skyldes ikke, at flere småbørn anbringes i familiepleje. Overlæge May Olofsson. leder af Familieambulatoriet på Hvidovre Hospital, siger til Socialpædagogen, at det i høj grad er økonomien, der er styrende for udviklingen.

Renoveret legeplads
Går man en tur i Bispebjerg Parkallé i november og december, kan man følge med i renoveringen af legepladsen. Renoveringen tager udgangspunkt i de ønsker, der blev fremsat på borgermødet omkring legepladsen i 2002. Nu skal de nedslidte legeredskaber udskiftes med nye og det hele skal gøres lidt pænere, så det igen kan blive et attraktivt udflugtsmål for institutioner og familier.

I boldspilsområdet renoveres fodbold- og basketballbanerne med nyt asfaltlag og opstregning af banerne, nye fodboldmål og basketballkurve og en ny petanquebane. I området mellem soppebassinet og boldspilsområdet anlægges et område for mindre børns leg. Her etableres et stort faldsandsområde med forskellige legeredskaber heriblandt det eksisterende elefant-legeredskab, som males og renoveres. En mindre sandkasse etableres det hele omkranses af træpalisader. Mod øst udlægges et større plæneareal, hvor der er plads til uformelt boldspil mv. og hele legepladsen suppleres med borde og bænke. Også soppebassinet bliver ordnet, og det og legeområdet forbindes med et flisebelagt areal med borde og bænke.

Rapport »Statistisk projekt om kønsmæssige lønforskelle i den private og den (amts)kommunale sektor« er tilgængelig på www.personaleweb.dk hvorfra den kan downloades.

Rapporten viser bl.a., at kvindernes andel af mændenes løn er ca. 83 % i såvel den amts)kommunale sektor, som i den private sektor. Såfremt yderligere faktorer, som uddannelse eller alder, inddrages i den statistiske beskrivelse, således at det er mere homogene grupper, som sammenlignes, så stiger kvindernes andel af mændenes løn typisk. Dette er dog kun typisk for den (amts)kommunale sektor, i den private sektor er der ikke samme entydighed.

Rapporten er en statistisk beskrivelse af kønsmæssige lønforskelle i de to sektorer i 2002 baseret på data produceret af Danmarks Statistik. I rapporten beskrives derudover også de køns- og sektormæssige lønforskelle i grupper, som har samme karakteristika. Følgende karakteristika er beskrevet: Uddannelse, Arbejdsfunktioner, Alder, Branche og Arbejdsstedets geografiske placering. Således beskrives f.eks. kønsmæssige lønforskelle i gruppen af ansatte henholdsvis den (amts)kommunale og den private sektor, som har kontorarbejde. Den valgte metode medfører, at lønforskellene beskrives, men de forklares ikke.