Stabilitet i dansk politik er blevet til konsekvente nedskæringer

Af Kirsten Gunvor Løth, formand 

For et år siden skrev jeg min første leder som formand for LFS. Jeg indledte vist med ’Jeg glæder mig i denne tid’. Helt nyvalgt og med masser af gejst.

I år er stemningen noget anderledes. Det er mørkt og koldt udenfor. Og det ser værre ud, end jeg havde forestillet mig, da jeg kiggede et år frem.

Selv om vi har en bred regering, så har vi det seneste år set store angreb på velfærdsstaten og jer kære medlemmer. Den brede regering skal efter sigende være det, der skaber stabilitet i dansk politik. Men hvis det, der foregår nu, er stabilitet, så skal jeg bede om noget uro.

Regeringen fjernede som bekendt store bededag og påstår hårdnakket, at det øger arbejdsudbuddet med 8000. Skrivebordsfantaster.

Kort tid efter indgik regeringen og kommunerne en økonomiaftale, hvor kommunerne ikke blev fuldt kompenseret for inflation, udgifter til at håndtere covid-19 og flygtninge fra Ukraine. Og de fik på ingen måde økonomi til at indhente, hvad der er sparet siden finanskrisen.

Jeg fatter ærlig talt ingenting af, at kommunalpolitikere, der ved, hvor hårdt presset den kommunale velfærd er, kan se sig selv i spejlet og nikke til så ringe en aftale. En aftale som samtlige kommuner nu ser konsekvenserne af. Bare i Københavns Socialforvaltning er der sparet 85 millioner før budgettet for næste år overhovedet er startet. I Børne- og Ungdomsforvaltningen opdagede forvaltningen fem minutter i 12, at der skulle findes besparelser for 40 millioner udover de godt 60 millioner, man allerede havde sparet. Upsi dupsi. 

Kommunalpolitikerne burde stå på jeres side. På borgernes side. På vores side. Det er trods alt dem, der er tættest på den virkelighed, der er ude i den borgernære velfærd.

For godt to uger siden stillede så 11 ud af 12 partier på Christiansborg sig frem på et pressemøde og klappede i hænderne, at der var landet en bred finanslovsaftale. Søren Pape fra Konservative var glad, fordi man nu kunne trække udgifter til vinduespudsning fra i skat. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti mumlede noget med værdig ældrepleje. Han havde fået for hvad, der i snit svarer til syv millioner kroner til hver kommune over en fireårig periode. Altså under to millioner i snit! Og Pia Olsen Dyhr var glad for, at hun havde taget ansvar ved at gå med i en finanslovsaftale, der dårligt rykkede et pandehår i den rigtige retning. Jeg skal skåne dig for en gennemgang af alle partier, men jeg tror, du forstår, hvad jeg mener.

Derfor har vi i LFS sammen med fagligt aktive og medarbejderrepræsentanter i resten af landets kommuner taget initiativ til et opråb til både Christiansborg og vores kommunalpolitikere. Der bliver ikke givet ved dørene – hverken til treparten, OK24 eller de kommende økonomiaftaler, så vores ønske er, at du som medlem vil hjælpe med at skabe opmærksomhed om dine arbejdsvilkår. Det kan du gøre ved at dele LFS’ facebookopslag og taletid i medierne med din omgangskreds, og opfordre dine kolleger til at melde sig med ind i fællesskabet. Og du kan møde op, når vi holder møder eller markerer os foran rådhus og Christiansborg. Gerne med en kollega under armen.