Unge får styr på personlige strategier og sociale færdigheder

Unge med autisme kan have svært ved at indgå i sociale kontekster. Men et nyere forløb i social færdighedstræning skal klæde de unge bedre på, så de får flere strategier til at få det bedre mentalt. 

Tekst og foto: Signe Rosa Skelbæk

Intensiv træning i at forstå egne og andres følelser, handlinger og reaktioner. At blive bedre til at kende sine egne signaler og til at lære, hvordan man passer på sin energi, sine grænser og sit mentale helbred. I virkeligheden lyder det som et forløb, som mange mennesker kunne have gavn af, men kurset i Social Færdighedstræning udbydes primært til unge københavnere med autisme. 

En gang om ugen i ni måneder mødes op til 10 unge over 18 år til Social Færdighedstræning (SFT) i Kulturhuset Pulsen i indre by. Sammen med to trænere sidder deltagerne om et rundt bord og tager fat på dagens emne.

Mange kan få gavn

To af deltagerne på et igangværende kursus er Mia Kold Sørensen og Benedicte Schütz Jensen, der er hhv. 29 og 24 år. De har begge diagnosen autisme, og Benedicte Schütz Jensen har også ADHD. Inden optagelsen på forløbet, har de været igennem en visitationssamtale, hvor der foregår en slags forventningsafstemning. Hvad vil den unge have ud af kurset, og hvori ligger udfordringerne især.

”Jeg har især haft svært ved at forstå mine følelser, og jeg havde brug for hjælp til at forstå mig selv. Måske er det underordnet, hvilken diagnose, man har. Hvis man har udfordringer ved det sociale, så tror jeg, man kan få meget ud af at gå her, siger Benedicte Schütz Jensen.

Det er anden gang, hun er visiteret til kurset. Første forløb var under Corona, hvor meget undervisning og samtale foregik online, og det fik hun ikke nok ud af. En stor del af kurset er nemlig samtalen med de andre deltagere, hvor man deler oplevelser og perspektiver.

Nye perspektiver

Den sociale færdighedstræning varer halvanden time per gang, og hver gang er der en lille hjemmeopgave, hvor man arbejder med de metoder eller modeller, der er blevet talt om.

Benedicte Schütz Jensen husker især en model, hvor de arbejdede med, hvordan man kunne anskue tilværelsen. På papiret havde hun noteret: ”andre er: en potentiel ven”. 

”Under fremlæggelsen blev det tydeligt, at det slet ikke var et perspektiv, de andre havde overvejet,” siger Benedicte Schütz Jensen, når hun tænker tilbage på episoden.

På den samme måde oplever hun også tit, at de andres arbejde med deres følelser, som jo tager udgangspunkt i deres udfordringer og styrker, er med til at åbne hendes blik for, hvordan man også kan håndtere situationer.

Kemien er vigtig

Fordi meget af arbejdet netop er bundet op på, at deltagerne deler, diskuterer og reflekterer over personlige problemstillinger, er sammensætningen af de knap 10 deltagere ikke ligegyldig.

”Når vi som trænere sammensætter et hold, så forsøger vi at matche deltagerne. Det er ikke altid let, men det er vigtigt for at holdene lykkes, og for at vi får skabt et trygt rum, så alle har mod til at byde ind med deres personlige problemstillinger,” fortæller Jette Kristoffersen, der er en af de uddannede STF-trænere. 

”Det hedder social færdighedstræning, men det handler i virkeligheden også meget om egen tilstand, for eksempel hvordan man kan berolige sig selv, finde motivationen og have styr på energiregnskabet. Nogen stresses over at møde nye mennesker, andre stresses over for mange aftaler. Det er udtryk for, at vi er forskellige, og det er forskelligt, hvad det giver mening at arbejde med,” fortæller hun.

En god lytter

Kurset er kognitivt, altså selverkendelsesmæssigt, funderet, men øvelserne er praktiske, og skal gøre det håndgribeligt for de unge at forstå teorien i praksis.

”På et tidspunkt arbejdede vi med aktiv lytning, og nogle af opgaverne gik ud på at være opmærksom på, hvordan vi selv lytter i samtaler, og hvordan andre lytter til os, når vi taler. Det er i virkeligheden ret svært, for mange har det med at stoppe andre i deres snak, for at fortælle, at de selv har prøvet det samme,” fortæller Benedicte Schütz Jensen om en anden af øvelserne, og hun suppleres af Mia Kold Sørensen:

”I den øvelse blev jeg klar over, at jeg tit afleder mig selv i samtaler, samtidig med at jeg lytter til det, personen fortæller”.

”Ja, det samme med mig. Jeg zoomer tit ud, når folk taler, og i virkeligheden handler det om, at jeg forsøger at mindske den energi, jeg bruger på at lytte. Så resten af min krop lukker ned,” reflekterer Benedicte Schütz Jensen, og Jette Kristoffersen uddyber:

”Når man bliver opmærksom på de strategier, man har, så kan man øve sig i at bruge dem endnu bedre og udvide ved også at bruge dem i andre kontekster, som man har svært ved. Det første store skridt er at have et sprog for og en bevidsthed om, hvordan man har det”.

Det handler om energi

Kurset nærmer sig sin afslutning, og både Benedicte Schütz Jensen og Mia Kold Sørensen synes, at de har rykket sig langt og er blevet bevidste om helt nye sider af deres personlighed.

”Jeg har aldrig været god til mine følelser, men nu er jeg mere bevidst om dem, ligesom jeg er blevet mere opmærksom på mine stresstegn. Jeg har også opdaget metoder, som jeg altid har brugt, men jeg har ikke vidst, hvorfor jeg gjorde det. For eksempel har jeg altid afledt mine egne tanker, når jeg bliver sur eller deprimeret. Jeg tvinger ligesom mig selv til at tænke positivt om mig selv,” forklarer Mia Kold Sørensen og uddyber:

”Hvis jeg løber tør for energi, så mærker jeg det ved, at jeg får mentale sammenbrud og har brug for at sove ekstra. Det hænger nok sammen med, at jeg også har lært, at jeg er en, der først mærker, hvor stresset jeg er, når jeg har det rigtig skidt. Lige nu har jeg det ikke særlig godt, men generelt har jeg det bedre, fordi jeg har lært at sige fra, tage en pause eller sige nej til aftaler, som dræner eller stresser mig.”

Også Benedicte Schütz Jensen oplever, at hun har rykket sig langt i de forgangne måneder.

”Jeg er nærmest ikke den samme person. Før var jeg meget nervøs og angst, og jeg føler mig meget mere selvsikker nu. Jeg tør tale om mine oplevelser, og jeg er blevet bedre til at reflektere, lytte og forholde mig nuanceret. Før forløbene var jeg nok tilbøjelig til at tænke, at den måde, jeg så tingene på, det var sådan, det var.”

Social færdighedstræning

Social færdighedstræning, forkortet SFT, er en kognitivt funderet metode, der oprindeligt kommer fra USA og England. Ifølge social- og boligstyrelsen er formålet, at: ”bedre borgerens forståelse af mellemmenneskelige signaler samt træne deltagerens sociale handlekompetence. Metoden støtter dermed borgeren i at reintegreres i samfundslivet ved at øge den enkeltes kognitive evner og sociale handlemuligheder.”

CSBB (Center for selvstændige boliger og beskæftigelse) udbyder kurserne løbende, og kursets primære målgruppe er unge over 18 med autisme. Kurserne afholdes i Netværket Pulsen som også er en del af CSBB.

STF-forløbet er oprettet gennem social- og boligstyrelsen.