Den første tid

Tryg tilknytning er fundamentet for barnets trivsel og udvikling. Når barnet begynder i institution, skal den trygge base overføres til det pædagogiske personale. Det kan give udfordringer. Læs her, hvordan det kan gribes an. 

Tekst og foto: Agnete Solvej Christiansen 

’Den første tid’ kalder de perioden, hvor barnet starter i institution i vuggestuen Lilletop, som holder til på Vesterbro i København.

”Indkøring har en klang af parkering. Vi synes, at den første tid dækker bedre over, hvad der sker, og vi tror på, at ord skaber virkelighed. Så vi synes, at det er vigtigt, hvad vi kalder det,” siger pædagog Ane Mørkeberg. 

Et nervesystem i ro

Ane Mørkeberg har været vuggestuepædagog i over 20 år. Og med tiden har hun tilegnet sig en måde at være på i relationen til nye børn, som letter den første tid for barnet. 

”Det handler først og fremmest om at have et nervesystem i ro. Det gør jeg blandt andet ved at passe min søvn. Der er nogle helt personlige ting, som er vigtige for, at jeg kan gøre mit arbejde godt”

Transparens er anden ting, som, Ane Mørkeberg oplever, virker godt, når børnene skal starte op i vuggestuen.

”Forholdene, vi arbejder under, er politisk bestemte. Jeg kan godt forstå, at forældrene er skeptiske over, hvor få vi er. Jeg kan også medgive det overfor dem, når de kommenterer på det. Men jeg siger også, at vi får det bedste ud af det.”

En svær tid

I vuggestuen Lilletop er pædagog Ane Mørkeberg kollega med Maria Dall.  Maria Dall oplever perioderne, hvor de nye børn begynder i vuggestuen som ”intense”

”Det er en periode, hvor man er rigtig meget på i forhold til at læse barnet, fordi man jo ikke kender barnet helt endnu” siger hun.

Inden et barn starter i Lilletop, har en pædagog en samtale med forældrene. 

”Til de samtaler spørger vi altid forældrene, om der er er noget særligt, vi skal vide om barnet. Vi spørger ind til, hvem deres barn er, og så fortæller forældrene typisk om meget fysiske ting, for eksempel hvordan barnet spiser, og hvordan det sover. Men vi vil egentlig også gerne vide, hvilken personlighed barnet har. Om barnet er en rigtig hidsigprop, der let græder, eller om der er tale om et stille barn, for det gør det lettere for os at afkode gråd,” siger Maria Dall.

Som det kunne være filmet

Ane Mørkeberg og Maria Dall er enige om, at det styrker barnets første tid i vuggestuen, at forældrene holdes tæt informeret. 

”Jeg havde en dreng, der var ret ked af det ved sovetid, og jeg fortalte forældrene om det. Næste dag kom de med den bamse, som han sover med om natten, og det har virket rigtigt godt. Så jeg fortæller forældrene om situationer med barnet, som om det var et filmklip, der nærmest var filmet. Det, oplever jeg, både gør forældrene mere trygge og styrker samarbejdet omkring barnet.”

Maria Dall lægger vægt på, at det også er vigtigt at afstemme med forældrene. 

”Det er vigtigt at få fortalt forældrene, at barnet vil blive ked af det, når de går, og at det er helt normalt. Jeg tror også, at det er vigtigt at fortælle forældrene, at barnets første tid kan være en svær proces, så det ikke kommer helt bag på dem, hvis der opstår vanskeligheder.”

Den nye på stuen

Da LFS Nyt er på besøg i Lilletop, skal Eva på et år være alene på stuen første gang. Hun har for nyligt været på besøg på stuen sammen med sin far, hvor hun udforskede stuen, samtidig med at hun kunne være sikker på, at hendes far var inden for rækkevidde hele tiden. Maria Dall og hendes kollegaer havde sørget for, at nogle af de lidt større børn var på legeplads, så vuggestuestuens miljø var roligere, end det måske ellers ville have været. 

”Det gør vi altid,” siger Maria Dall. 

I vuggestuen arbejder de med det tydelige farvel.

”Det kan være fristende for forældrene at snige sig ud, imens barnet sidder og leger. Men det, synes vi, er unfair overfor barnet. Jeg vil også gerne have, at det er forældrene, der overrækker barnet til mig, for det viser tillid fra forældrene i stedet for, at det er mig, der tager barnet,” siger Maria Dall.

Ro er vigtigt

Eva og hendes far sidder sammen ved bordet med de andre børn. Faren bliver og synger et par sange, inden han overrækker Eva til Maria Dall og vinker. Eva virker helt rolig ved situationen, selvom det er første gang, hun prøver at blive overladt til en pædagog. 

Maria Dall har igennem sine års erfaring børns start i vuggestue erfaret, at det virker bedre at være rolig med barnet end at fare rundt med det.

”Jeg oplever, at nogle i bedste mening prøver at distrahere børnene, men det er min erfaring, at det virker bedre at afstemme dem. Det gør både børnene mere rolige, og det beroliger også ens eget nervesystem, som børnene jo i sidste ende skal bruge”

Gråd stresser

I dag er der dog ikke det store behov for at trøste, for Eva virker helt tilfreds med sin første alenetid i vuggestue. Hun får banan og sidder hos Maria Dall, imens hun nysgerrigt kigger rundt på de andre børn. 

Maria Dall har erfaring med børn, der græder meget, når de siger farvel til deres forældre. 

”Vi arbejder hårdt på at finde årsagen til gråden, for gråden stresser både de andre børn og os. Man kan virkelig mærke, når man kommer hjem, hvis man har et barn, der græder meget, for man bliver slidt af det.”

Kan tage tid

Både Ane Mørkeberg og Maria Dall har erfaring med, at det kan tage lang tid at få et barn til at falde godt til i vuggestuen. Ane Mørkeberg har prøvet, at det var så svært, at forældrene valgte at tage barnet ud af vuggestuen igen. 

”Jeg havde et barn, som var meget ked af det, og det gik moren meget på, at barnet var så ked af det, og det blev en ond cirkel. På et tidspunkt finder jeg så ud af, at moren ammer. Barnet brugte ikke sut, så det gjorde det ekstra svært for os, for han var vant til at få sin trøst gennem amning. Han var 13 måneder, så han kunne fint leve på fast kost, men det var et valg, forældrene havde truffet.” 

Maria Dall og Ane Mørkeberg understreger, at det i langt, langt de største tilfælde går rigtigt godt med at få børnene til at falde til i vuggestuen, men det kan være meget forskelligt, om det tager en uge eller flere måneder.  De anbefaler, at barnet prøver at blive passet af for eksempel bedsteforældre eller en moster, inden det starter i institution. 

”Det behøver ikke at være blevet passet 100 gange, men det er godt for barnet, at det har prøvet at sige farvel til sine forældre – og har oplevet, at forældrene kommer igen,” siger Maria Dall.