Det er en kæmpe tillidserklæring at aflevere sit barn i dagtilbud
Psykolog og forfatter Rikke Yde Tordrup kalder det ”en kæmpe tillidserklæring” at forældre afleverer deres barn i dagtilbud. Hun er forfatter til bøgerne ”Tryg tilknytning i vuggestuen og i dagplejen ” og belyser her, hvad man forskningsmæssigt ved om overgangen fra hjem til dagtilbud.
Tekst: Agnete Solvej Christiansen Foto: Anna Louise Stevnhøj
Rikke Yde Tordrup kalder den nye voksne, som barnet skal knytte sig til i dagtilbud ”Ulla”.
Det vigtigste, man kan gøre som forældre, når det kommer til sit barns liv i dagtilbud, er at finde en ”Ulla”, som man har tillid til, lyder det fra psykologen, som er forfatter til bøger om barnets første tid i dagtilbud, og som har mange års erfaring med børns tidlige udvikling.
”Det er en kæmpe tillidserklæring at aflevere sit barn. Jeg tror ikke, at vi kan bede mennesker om noget meget større faktisk. Man siger hej Ulla, du skal være mit barns trygge base, og du får lov til udvikle mit barns følelsesliv og dets evne til at regulere sig selv til ro, til at holde sin opmærksomhed og til at sætte sig ind i andres sted. Det overlader jeg til dig 8-10 timer fem dage om ugen. Det er jo i virkeligheden ret vanvittigt,” siger Rikke Yde Tordrup.
En lettere tilknytningsperiode
Børn er som bekendt forskellige, og de er også sensorisk forskellige overfor, hvor voldsomt de oplever det at starte i institution. De har forskellige temperamenter og forskellig impulsregulering. Det er alt sammen medfødt.
”Der er ikke nogen formel for, hvad der skaber en let indkøring. Men vi ved, at det har en positiv effekt, at barnet har prøvet at blive passet ude før. Hvis barnet for eksempel har prøvet at blive passet af sine bedsteforældre eller af sin moster, så har det erfaring med, at andre end mor og far kan bruges som tryg base,” siger hun.
Fra uro til ro
Børn reagerer på en opstart i dagtilbud, fordi de er fuldstændigt afhængige af deres trygge base.
”Børn bruger deres trygge bases mimik, stemmeføring, hjerteslag og duft til at regulere sig selv fra uro til ro,” siger Rikke Yde Tordrup.
Da barselsorloven var meget kortere end nu, var der børn, der begyndte i dagtilbud allerede 3-6 uger gamle.
”Det kan man godt, men der er risici forbundet med det. Det vil betyde, at barnets tilknytningssystem også bliver bygget af det pædagogiske personale. Det har stor betydning for, hvordan barnet klarer sig senere hen, at det er trygt tilknyttet.
Jo mindre et barn man afleverer, jo mere vil den omsorg som barnet modtager i dagtilbud være afgørende for barnets følelsesmæssige udvikling,” forklarer Rikke Yde Tordrup.
Rikke Yde Tordrup understreger, at det er vigtigt, at det er én voksen, der tager sig af barnets første tid i dagtilbud, som er tilknytningsperioden.
”Man kan først knytte sig til én, og derefter til flere. Sådan er vi skruet sammen som mennesker, så det er ekstremt vigtigt, at dagtilbuddet afsætter en fast medarbejder til at tilknytte barnet. Når denne voksne så er blevet en tryg base, så kan pædagogen begynde at besjæle de andre voksne”.
Besjæling hjælper
Når barnet starter i institution, skal barnets trygge baser hjemmefra overføres til et fremmed menneske. Derfor er det vigtigt, at forældrene laver det, som hedder besjæling, når de besøger dagtilbuddet.
Besjæling handler om, at pædagogen låner af basernes tillid, opbygget igennem tusindvis af positive samspil, som barnet har haft med sin forældre.
”Det handler om at etablere en tryghedsbro imellem forældrene og denne her nye sekundære omsorgsperson. Vi ved, at trygt tilknyttede børn faktisk vil gøre hvad som helst, når forældrene viser, det er en god idé,” siger Rikke Yde Tordrup og tilføjer:
”Barnet kigger hele tiden på sine forældre for at finde ud af, om det her er en god idé. Og langt de fleste forældre springer helt intuitivt rundt og viser barnet hvor god en idé, de synes, at det er at starte op i dagtilbud og hvor sød de syntes ”Ulla” er. Det er rigtig godt, for hvis forældrene har bange øjne eller ser kede ud af det, så er det jo basen, der fortæller, at det her er utrygt og ikke nogen god ide,” siger Rikke Yde Tordrup.
Derhjemme er det vigtigt, at forældrene snakker om vuggestuen eller dagplejen og om Ulla i starten. Det kan være, at man snakker om, den fine krybbe barnet har sovet i og om hvad barnet har lavet eller besjæler ved for eksempel at snakke om hende den søde Ulla.
”Det er godt at tale om de nye sekundære omsorgspersoner derhjemme, fordi det er en måde at tilkendegive overfor barnet, at barnet godt kan bruge dem som tryg base og på en måde gøre vedkommende til en del af familien og mindre fremmed. Det vil få barnet til langsomt at bruge de nye voksne som baser,” siger Rikke Yde Tordrup.
Barnet vil måske græde når forældrene går
Det er pædagogens opgave at fortælle forældrene, at de kan forvente, at barnet vil græde i starten, når de går.
”Basen er så vigtig, at barnet vil græde, når den forlader barnet. Det afgørende er, at barnet kan trøstes, og at den nye sekundære omsorgsperson afstemmer barnet affektivt. Herefter skal barnets udforskningssystem tændes, hvilket kan observeres ved, at ved, at barnet begynder at undersøge omgivelserne i dagtilbuddet nysgerrigt. Og det er her, når barnet er glad igen, at det er godt lige at tage et billede og sende til forældrene. For barnets gråd får forældrenes trusselssystem til at ringe, og de har svært ved at koncentrere sig om deres dag, før de ved, at deres barn har det godt.”
Når et barn er ny i dagtilbud, vil en ny sekundær omsorgsperson typisk kun kunne trøste barnet i en afgrænset periode. Går den tid inden det er aftalt med forældrene at de henter, anbefaler Rikke, at der ringes til forældrene så de kan komme tilbage.
”Det handler om, at den nye sekundære omsorgsperson nu ikke er tryg base for barnet længere, og så bliver man nødt til at sige til forældrene, at de må komme og besjæle lidt og så tage barnet med hjem. Det er vigtigt at være ærlig over for forældrene og ringe til dem, når barnet er ulykkelig og ikke til at trøste. For så ved de, at når der ikke ringes, er det fordi, barnet har det godt.”