Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Leder
Af Ulla Baggesgaard, næstformand
Tilgiv dem – de vidste ikke, hvad de gjorde.
- og det er jo ikke for sent at gøre tingene anderledes.
Otte fremtrædende chefer har offentligt undsagt den udvikling i den offentlige sektor, de for 10-15 år siden selv har været med til at sætte i gang. Det var dengang, de som ambitiøse medarbejdere i Finansministeriet udarbejdede koncepter for kontraktstyring, BUM-modeller, dokumentation og en lang række andre styrings- og kontrolredskaber. Altså hele denne omfangsrige styringstænkning, der i dag fylder så voldsomt i dagligdagen i den offentlige sektor og hos de offentligt ansatte.
Allerede for 5 år siden viste en undersøgelse i København, at daginstitutionsansatte kun bruger 47 pct. af deres arbejdsdag sammen med dem, det hele ellers handler om, børnene. Der er ikke blevet mere tid med børnene siden dengang. Tværtimod er antallet af skemaer, der skal udfyldes, vokset. Aktiviteter og resultater, der skal dokumenteres er vokset endnu mere. Og en sand strøm af regler, snærende politiske beslutninger og procedurer er kommet til. Alt sammen tiltag, der begrænser de ansattes muligheder for at gøre det, de egentlig er ansat til. At skabe velfærd. At møde og være i direkte dialog med borgeren.
Her i 2007 skriver de otte chefer i en kronik: ”Tilgiv os, vi vidste ikke hvad vi gjorde eller rettere var med til at sætte i gang.”
De har fat i en pointe. Bureaukratiet er ikke kun skabt i Finansministeriet. Kommunerne har taget konceptet til sig, og de senere år er omfanget af styrings- og kontroltiltag accelereret kraftigt. Resultatet er, at flere og flere skattefinansierede arbejdstimer anvendes til dokumentation, kontrol og bureaukrati. Det uudtalte udgangspunkt for al kontrollen er, at hvis der ikke kontrolleres på den ene, anden og tredje led, så vil det arbejde, der udføres fx i landets pædagogiske tilbud ikke være i orden. De offentligt ansatte stilles over for en dyb mistillid til deres faglighed og indsats – en mistillid, der er dræbende for faglig udvikling og engagement. Og resultatet er, at udvikling og fornyelse begrænses af snærende regler og på forhånd definerede mål og resultatkrav.
Det skal der gøres op med. Det har vi længe ment i LFS, og skal man tro medierne, så mener et stadig stigende antal politikere det også. Både landspolitisk og lokalt i kommunerne.
I København har repræsentanter fra fire partier udstedt et frihedsbrev til kommunens ansatte. De ønsker en frihedsdagsorden. Vi taler vel at mærke om repræsentanter fra fire partier, der tilsammen repræsenterer et flertal i den københavnske Borgerrepræsentation.
Et sådant initiativ skal tages på ordet. Som du kan læse i artiklen længere inde i bladet, afholdt LFS i marts et offentligt møde, hvor de fire fra Socialdemokratiet, SF, radikale og enhedslisten gav håndslag på at ville fjerne unødvendige regler og kontrol.
LFS har taget mod frihedsbrevet med tak. Lad os starte i København. Der er nok at tage fat på, og det er nu, der er grøde i luften.
Et frihedsbrev består blot af ord. Nu skal der handling til. Lad os smede, mens jernet er varmt og debatten åben. Vi har en fælles dagsorden. Sæt Pinocchio fri.