Evidens og effektmåling

Tanken om at føre en evidensbaseret socialpolitik funderet på dokumentation af, ”hvad der virker”, er i kraftig fremvækst i Danmark. Især Socialforskningsinstituttet udsender en hel del rapporter, arbejdspapirer etc om emnet. Bl.a. arbejder Peter Thisted Dinesen med at undersøge, hvilke barrierer der kan være for at implementere en evidensbaseret socialpolitik i Danmark.

Fokus vil i den forbindelse være på diskussionen af dokumentation af ”hvad der virker”, forholdet mellem forskning og praksis, fagkultur og socialisering blandt praktikere og endelig de politiske udfordringer. Papiret vil rundes af med en række konkrete retningslinjer for, hvordan en evidensbaseret politik kan implementeres.

Effektmåling er en anden side af hele racet med evidens og dokumentation inden for det socialpolitiske område. Og også det gør Socialforskningsinstituttet i.

Socialministeriet har bedt Socialforskningsinstituttet udarbejde en manual over, hvordan man effektmåler i praksis, og manualen beskriver forskellige effektmålingsmetoder og hjælper med at afgøre, hvornår det er mest hensigtsmæssigt at anvende én metode frem for en anden. Formålet med manualen er at fremme dialogen mellem forskere, politikere og embedsmænd på det sociale område.

Der findes flere måder at måle effekter på, og manualen forklarer derfor kort forskellige metoder. For at gøre det nemmere at vælge den rigtige metode opstiller manualen et skema, der guider embedsmænd i at vælge, hvilken metode der passer bedst til projekterne. Samtidig rummer manualen en oversigt over alle de projekter, der i 2006 fik bevilling fra satspuljen, og angiver, hvilken effektmålingsmetode der ville være relevant for hvert projekt.

Det er et klart ønske fra politikernes side at implementere effektmåling i den sociale praksis. Socialforskningsinstituttet anbefaler i den forbindelse, at effektmåling indføres som en del af pensum i socialuddannelserne, at forskere og praktikere i højere grad indgår i dialog med hinanden og desuden at kendskabet til effektmåling generelt øges. Det er en forudsætning for, at praktikerne selv kan vurdere tidligere effektmålinger og selv deltage aktivt i nye.

Effektmåling er forfattet af Connie Nielsen, Lars Benjaminsen, Peter Thisted Dinesen og Jens Bonke, Socialforskningsinstituttet. Rapporten er kun udkommet som pdf-publikation til download.

Endnu en rapport fra Socialforskningsinstituttet beskriver metodisk arbejde ud fra den udgangsvinkel at socialarbejdere har deres egen systematik, og der i meget socialt arbejde i dag bliver brugt fremgangsmåder, der er svære at beskrive og videregive til andre – tavs viden. Politiske og faglige krav om metodeudvikling giver et øget behov for systematik, klare mål og beskrivelser, et fælles metodebegreb.

Socialforskningsinstituttet definerer metodisk arbejde ud fra fire kriterier: det er planlagt, det er formålstjenligt, det er systematisk, og det kan beskrives med ord. Målet er at kunne sammenligne, diskutere og vurdere resultaterne i forskellige indsatser og gøre socialarbejderne mere bevidste om deres egne metoder og deres anvendelighed.

Forskerne har talt med socialarbejdere og brugere inden for en kommunal beskæftigelsesafdeling, multisystemisk terapi (MST), opsøgende lokalpsykiatrisk arbejde og et fritidstilbud for udviklingshæmmede. Og kun MST-terapeuterne opfylder alle fire kriterier for metodisk arbejde. Rapporten tager ikke med det stilling til kvaliteten eller effekten af arbejdet, kun i hvilken grad eller hvordan praktikerne lever op til definitionen af, hvad metodisk arbejde er.

Metoder i socialt arbejde. Begreber og problematikker af L. Thorsager, E. Børjesson, I. Christensen & V. Pihl. Socialforskningsinstituttet.