Småt nyt

Børn lærer om sund mad i tv-program
Hvordan smager kotunge? Hvad er økologi? Og hvad er sund og usund mad? Et nyt tv-program ”Børnenes Restaurant” sætter fokus på børns viden om mad og kostvaner. Seks børn fra rundt omkring i landet som har det til fælles at de gerne vil tabe sig åbner sammen med værten Bubber og kokken Thomas Castberg Larsen deres helt egen restaurant.

Undervejs det vil sige i løbet af de to måneder det står på, lærer de ”alt” om mad. I programmerne kommer børnene gennem en række forskellige udfordringer. De skal bl.a. smage på østers, slagte og tilberede deres eget kød og på en skole tilberede en sund frokost for eleverne. Alt sammen mens de gør restauranten klar til den store åbning.

Børnenes Restaurant er et partnerskab mellem TV 2, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender og Fødevareministeriet.

Dansk fredsvagt kvæstet under palæstinensisk demonstration
En fredsvagt fra Danmark blev lettere kvæstet, da hun i weekenden kom i nærkontakt med israelske soldater under en demonstration på Vestbredden, skriver Ritzau. Fredsvagten, pædagog Ana Maria Espinoza, deltog i fredagens demonstration mod den israelske sikkerhedsmur. Hver uge i over to år har palæstinensiske indbyggere i byen Bil'in demonstreret mod muren, der forhindrer dem i at få adgang til deres jord og til vandforsyninger. Under anholdelsen af en palæstinensisk aktivist blev Ana Maria Espinoza skubbet af israelske soldater og fik slag på knæet og den ene balle med en
geværkolbe. Da hun senere blev behandlet på et palæstinensisk hospital for kraftige smerter i benet, konstaterede lægerne, at en sene i knæet var beskadiget. Den danske fredsvagt er tilknyttet den humanitære, palæstinensiske organisation International Solidarity Movement, og har opholdt sig i de palæstinensiske områder i godt to uger.

Dårlig ledelse giver utilfredse ansatte
En dårlig leder er den sikre vej til utilfredse medarbejdere. Sammenhængen mellem medarbejdernes opfattelse af deres nærmeste leder og deres jobtilfredshed er stor. Det viser en undersøgelse fra konsulentfirmaet Teglkamp & Co. Hvis man opfatter sin chef som god, er man også langt mere tilfreds med løn, arbejdsvilkår og arbejdsbyrder, end hvis man synes, chefen er en elendig leder. Undersøgelsen peger også på, at det i langt overvejende grad er dem, der føler, at de har en dårlig chef, som tænker på at skifte arbejde.

Susanne Teglkamp, der har stået bag undersøgelsen er ikke overrasket over sammenhængen. Men dog over at det er så markant, at den måde, vi opfatter vores chef på, smitter af på alle andre forhold på arbejdspladsen.

Undersøgelsen baserer sig på 679 svar på en spørgeskemaundersøgelse på jobportalen Stepstone.
Kilde: NET-Redaktionen

Offentlige går tidligt
Kun hver fjerde af de offentligt ansatte mellem 50 og 59 år forventer at blive på arbejdsmarkedet, indtil de når pensionsalderen. Og 28 pct. regner med at have trukket sig tilbage allerede som 60-årige. Det viser en ny undersøgelse fra Ugebrevet A4. Undersøgelsen er omtalt på www.arbejdsmiljoviden.dk, Videnscenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside.

Undersøgelsen tegner ifølge Ugebrevet A4 et billede af et offentligt arbejdsmarked, der har skruet så kraftigt op for kravene til sine ansatte, at det kan være svært at holde pusten. Det mener seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Vilhelm Borg, som i mange år har beskæftiget sig med offentligt ansattes arbejdsforhold. Han mener, det vil være en god forretning at investere i at forbedre de arbejdsforhold, som ifølge hans vurdering får en alarmerende høj andel seniorer i den offentlige sektor til at tænke i tidlig tilbagetrækning.

I undersøgelsen som omfatter 1.175 offentligt ansatte og 1.385 privat ansatte lønmodtagere i alderen 50-59 år begrunder en stor del af dem deres ønske med at de frygter at være slidt op, inden de skal nyde en aktiv tredje alder. Vilhelm Borg ved fra forskellige projekter, at hvis det skal gøres attraktivt for de offentligt ansatte seniorer at blive længere på arbejdsmarkedet, skal det ske med en kombination af andre opgaver, mindre fysisk krævende arbejde og opkvalificering. Det handler altså absolut ikke om ”skånejob”.

Flere kan få anerkendt kroniske smerter i nakke og skulder
Det sker efter at Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Erhvervssygdomsudvalget har besluttet at ændre listen over de erhvervssygdomme, der kan anerkendes som arbejdsskader. For at få anerkendt nakke-skuldersmerter som en arbejdsskade skal ens arbejde have været præget af hurtige, gentagne bevægelser i skulderen/overarmen, eventuelt kombineret med fastlåsning eller bøjning i nakken. Man skal have udført arbejdet i normalt mindst 8-10 år og i mindst 3-4 timer hver dag. De nye regler gælder for de nakke-skulderskader, der er anmeldt efter 1. januar 2005. Læs mere Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside, www.ask.dk

Økonomimodel udsat
Arbejdet med en økonomimodel for institutioner og for basisinstitutionerstarter op (på ny) i foråret 2007. Det er hensigten at udarbejde en model, der kan iværksættes fra 2008, har Else Sommer, direktør for Børne- og Ungdomsforvaltningen, meddelt de pædagogiske organisationer. Følg udviklingen på mitlfs.dk

Statustab og lederflugt
Folkeskolelærere og social- og sundhedspersonale oplever, at deres faglige omdømme er i frit fald, fremgår det af ny undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4 blandt 50-59-årige offentligt ansatte.

Halvdelen af de adspurgte – 49 procent – siger i undersøgelsen, at det i løbet af de senere år er blevet forbundet med stadig lavere status at være ansat i den offentlige sektor. Og denne nedtur opleves særlig stærkt blandt velfærdssamfundets kernetropper: dem, der underviser vores børn, og dem, der passer vores syge og gamle. Blandt folkeskolelærere og sosu’ere er det to ud af tre der mener det at arbejde i det offentlige har fået lavere status. Kun en enkelt procent i begge grupper har den modsatte opfattelse. Det er alarmerende tal, mener professor Bent Greve, der forudser store problemer med at fastholde og rekruttere medarbejdere til velfærdsopgaver.

Samtidig står det offentlige over for en katastrofal mangel på ledere, da næsten halvdelen af lederne i kommuner og regioner forventes at gå på pension de næste ti år, viser en anden undersøgelse, også fra Ugebrevet A4 – foretaget af Væksthus for Ledelse. Den massive afgang kan føre til utilfredse medarbejdere og ringere service på skoler, daginstitutioner og hospitaler. Som igen kan føre til at velfærdssamfundets kernetropper løber skrigende bort. Samstemmende peger eksperter på, at de offentlige chefer skal have højere løn, hvis der i fremtiden skal skaffes nok af dem. Kilde: Ugebrevet A4

Den melding fik for øvrigt Dorte Pedersen fra Handelshøjskolen i København til at gå på banen med den oplagte mulighed det giver for at få flere kvindelige ledere. ”Det kan blive kvindernes chance, og dermed vil der blive skabt mere ligestilling. Der er mange kommunaldirektørposter, der i dag administreres af mænd, og under strukturreformen så vi, at antallet af kvindelige ledere blev reduceret til fordel for mænd”, har hun sagt til Nyhedsavisen.

Masser af smagsindtryk
Masser af smagsindtryk forebygger kræsenhed. For børn er født med forkærlighed for den søde og fede smag, mens bitre og sure smagspræferencer tillæres gennem livet. Og faktisk påvirker kvinder allerede under graviditeten deres barns smagspræferencer med deres valg af føde. Allerede i sjette måned er et fostres smags- og lugtesans nemlig veludviklede, og smagsstoffer fra moderens mad overføres til fostervandet, som på den måde kan ”smage moderens mad” – er formodningen.

En smagspræference dannes ved at barnet bliver introduceret til en madvare flere gange. Og det er det man skal gøre.

Vi er dårlige til kritik på jobbet
Arbejdsgiverne er rigtig dårlige til at give deres medarbejdere kritik på jobbet. I stedet for at tage kritikken løbende, så venter de til medarbejdersamtalen, hvor medarbejderen så får smidt det hele i hovedet på én gang. Det skriver business.dk. Og mener at årsagen kan være danskernes notoriske konfliktskyhed. Vi vil ikke blive uvenner med folk, og vi er bange for at gøre dem vrede, men løbende kritik eller feedback skal gøres til en del af miljøet på arbejdspladsen, så det ikke handler om, at man er dum eller inkompetent, vurderer erhvervspsykolog Stina Ørgård. Hun mener det er lederens ansvar, og at hvis man har en leder der gør meget ud af en løbende dialog, så smitter det af.