Småt nyt

5000 hjemløse i Danmark

Den første nationale kortlægning af hjemløshed i Danmark viser, at der er godt 5.000 danskere, der sover på gader, i herberger, natvarmestuer, vandrerhjem, midlertidigt hos familie/venner eller i en anden kortsigtet boligløsning. 3.000 af de hjemløse holder til i København og omegn.

Det er SFI som har gennemført kortlægningen ved at bede de sociale tilbud og myndigheder på hjemløseområdet om at udfylde et spørgeskema for hver hjemløs person, de havde kontakt med eller kendskab til i løbet af uge 6 i 2007. Metoden er valgt, så der kan sammenlignes med tilsvarende undersøgelser i andre lande. Halvdelen af de hjemløse er mellem 30 og 49 år. Men det ser ud til, at der fortsat kommer nye hjemløse til, idet en fjerdedel er under 30 år: 11 pct. er 25-29 år, og 13 pct. er 18-24 år. 69 pct. af de hjemløse er afhængige af alkohol, hash/khat, narkotika og/eller medicin. 30 pct. har en psykisk sygdom.

For mange er netop misbrug og psykisk sygdom medvirkende årsag til hjemløsheden. Tre fjerdedele er på kontanthjælp eller førtidspension. Men en del angiver boligmangel som en årsag til hjemløshed – især i Københavnsområdet. Undersøgelsen konkluderer at der er brug for sociale indsatser og behandlingstilbud kombineret med flere boligtilbud til de hjemløse.

Er stress farligt?

Nej mener to internationalt førende, norske stressforskere Holger Ursin og Hege R. Eriksen. Stress er ikke farligt under den forudsætning at man har en positiv forventning om at kunne løse det problem, man står overfor. De to forskere udfordrer den gængse opfattelse af stress med deres stressteori kaldet CATS. Teorien adskiller sig fra mange andre forståelser af begrebet ved at lægge vægt på, at den personlige oplevelse og fortolkning af situationen er afgørende for både den psykiske og fysiske stressreaktion. Alarmreaktionen opstår naturligt hos alle dyr og mennesker, når vi udsættes for en uventet hændelse eller store krav. Kronisk stress forårsaget af hjælpeløshed eller håbløshed er derimod et stort problem, mener de. Kilde: www.arbejdsmiljoviden.dk

Når kvinder får børn, går det ud over deres løn

Når kvinder får børn, koster det dem 6 pct. i løn – og det er uanset, om de er ansat i den private eller den offentlige sektor. Når mænd får børn, får de derimod mere i løn, viser nye undersøgelser fra AKF (Anvendt Kommunal Forskning) og Aarhus Universitet.

Det er der flere forklaringer på skriver AKF i en pressemeddelelse.
Bl.a. at kvinderne går på barsel og tager forældreorlov. De kan også gå glip af lønbonus i form af kvalifikations- og funktionstillæg. Overraskende nok gælder det altså både i det offentlige med dets familievenlige politikker og i det private. Mænds lønstigninger forklares oftest ved, at de bliver mere aggressive i lønforhandlingerne, når de får et forøget forsørgeransvar. Og det gælder, uanset om de er ansat i den private eller den offentlige sektor.
For mere information om undersøgelserne: www.akf.dk (link er ikke længere aktivt, red.).

Ny forening for udbrændte

En ny forening er opstået af asken fra udbrændte og stressede ansatte. LAFU, Landsforeningen for Udbrændte har som mål at hjælpe ramte ud af ilden før det er for sent.
”Når man brænder ud, er det virkelig nødvendigt, at man får den hjælp, man behøver. Vores opgave i foreningen er at agere hænder og hoved for vores medlemmer og hjælpe dem med at komme til læge, når det er nødvendigt”, siger initiativtager Anne Lene Lundgaard til NET-Redaktionen.
Tilslutningen er stor. Det strømmer ind med telefoner og mails. Vi har hørt behandlere og rådgivere i hele landet, som er villig til at gå med i projektet, fortæller hun.
Symptomer på udbrændthed er blandt andet søvnbesvær, manglende koncentrationsevne, og følelsen af at enhver fysisk anstrengelse er uoverkommelig.

Danskere: Mere løn til offentligt ansatte

De gør det godt, og de skal have mere i løn for det gode arbejde. Det er den opfattelse, danskerne har af de offentligt ansatte. Tre ud af fire danskere siger i en undersøgelse udført af Epinion Capacent for Ugebrevet A4, at de omkring 875.000 ansatte i kommuner, regioner og stat skal have mere i lønposen for deres indsats.

Opbakningen til de ansattes lønhop skyldes dels strejkerne i juni, men også at mange danskerne har forstået, at ordentlige løn- og arbejdsforhold er en forudsætning for at fastholde og rekruttere folk til det offentlige arbejdsmarked. Men samtidig vil hver anden vælger ifølge A4s måling ikke betale mere i skat for at løfte lønnen i det offentlige.
Fire ud af ti er dog parate til det. Undersøgelsen peger også på stor tillid til de offentligt ansattes arbejdsindsats. Syv ud af ti danskere har tillid til, at de offentligt ansatte arbejder effektivt og professionelt. Kilde: NET-Redaktionen.

Færre ins titutioner med gratis mad til de mindste
Flere og flere børneinstitutioner har en klart formuleret kostpolitik. Alligevel tilbyder færre institutioner i dag gratis madordninger til de mindste børn. Også udgifterne til fødevarer i børnehaverne er faldet med 29 pct. pr. barn siden 1990. Det viser en ny undersøgelse fra FOA.

I betragtning af at overvægt og fedme er et stigende problem blandt børn i Danmark, og på baggrund af de mange institutioner med en formuleret kostpolitik, kan det måske overraske at gratis mad ikke mere er en selvfølge i vuggestuen.

Her står den på madpakker eller forældrebetalte madordninger. Gratis, sund mad i alle vuggestuer og børnehaver må være et af mange mål for forbedringer af kvaliteten i daginstitutionerne.

Velfærd i børnehøjde

Med budgetforliget i den ene hånd og forskernes anbefalinger i den anden står det lysende klart, at der ikke er sammenhæng. Forskerne har påvist at gode normeringer i daginstitutionerne er nært forbundet med trivsel, bedre udviklingsmuligheder i børns tænkning, sprogforståelse og sociale udvikling. Med andre ord færre børn pr. voksen og flere kvadratmeter pr. barn i dagtilbudene.

I Københavns Kommune er antallet af børn pr. voksen derimod steget gennem årene på grund af løbende nedskæringer. Det sker nu igen med det nyligt indgåede budgetforlig, hvor en besparelse på Børne- og Ungdomsforvaltningens område på 120 mill.kr. er programsat. Politikerne vil gerne have gruppestørrelserne op på 14 børn i vuggestuerne, altså mere end 4 børn pr. voksen og 24 børn i børnehavegrupperne, altså 8 børn pr. voksen.

Med Socialdemokraternes udspil på max. 3 børn pr. voksen i vuggestuerne og dagplejen og max. 6 børn pr. voksen i børnehaverne, sund og gratis mad i alle vuggestuer og børnehaver, mindst 4 kvadratmeter gulvareal pr. barn i daginstitutionerne lyder der helt andre toner.

”Hvis Socialdemokraterne, SF og De Radikale i Københavns Kommune vil fremstå som et troværdigt alternativ til Regeringens udsultning af den offentlige sektor, så må de tre partier implementere deres moderpartiers valgløfter i budgetforliget for 2008”, kommenterer Pia Bah, forretningsudvalgsmedlem i LFS.

Dennis Kristensen forlader formandspost

Dennis Kristensen (formand for FOA) er gået som formand for KTO. Det sker efter en uenighed i KTOs forhandlingsudvalg hvor FOA fastholder at der er behov for en særlig ”pengepose” til de lavestlønnede kvindefag inden for børnepasning, ældrepleje og sunhded/sygehusvæsen. Mandeløn til kvindefag, som han udtrykker det.

Et flertal af alle andre i KTO undtagen FOA afviser en sådan udtalelse som ”en politisk indblanding i, hvordan midlerne anvendes ved de kommende overenskomstforhandlinger. Det vil være et brud på den danske model”, som de skriver i en pressemeddelelse.
I konsekvens heraf har Dennis Kristensen trukket sig fra formandsposten. Næstformand Anders Bondo Christensen er fungerende formand indtil bestyrelsen har valgt ny formand.

København styrker gadeplansindsats

Københavns Kommune vil styrke indsatsen over for hjemløse. Gadeplansmedarbejdere bliver derfor samlet i én enhed. Målet er at de i højere grad kan arbejde på tværs af byen og tilrettelægge indsatsen efter de hjemløses behov. Desuden skal der arbejdes i makkerskaber, og indsatsen skal være opsøgende i både dag- og aftentimerne.

Der er tale om mennesker, der ikke altid selv henvender sig, hvis de har brug for hjælp, og den styrkede gadeplansindsats være med til at modvirke den risiko for yderligere eksklusion fra samfundet både socialt og økonomisk, som hjemløse står med.

Stor deltagelse i fattigdomsundersøgelse

43 procent eller 1.832 personer har svaret på det spørgeskema som Socialforvaltningen sendte ud til godt 4.300 københavnere. Den opbakning er socialborgmester Mikkel Warming (Enhedslisten) begejstret for. Han ser det som et godt udgangspunkt for det videre arbejde. Og netop det videre arbejde er gået i gang, bl.a. laves der en række interviews med københavnere, der lever i fattigdom. Det skal være med til at give et bedre billede af, hvad et liv i fattigdom medfører.
Selve resultatet af undersøgelsen kommer midt i december.