Budgetforlig

Elisabeth Lockert Lange

Et godt tilbud.

”Så er vi her igen, vi socialistiske ballademagere. Fordi der er nedskæringer igen”, lægger Jan Hoby fra LFS’ forretningsudvalg ud. Og de er der alle sammen. Mindst 500 tillidsrepræsentant fra de københavnske daginstitutioner er samlet i Nørrebrohallen for at give de tre partier bag budgetforliget modspil. Salen syder og at dømme efter de tre fremmødte politikeres ansigter får de også noget at tænke over – men der kommer dog ingen indrømmelser i hus. Børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard fra SF, Miljø- og Teknikborgmester Klaus Bondam fra De Radikale og medlem af Børne- og Ungdomsudvalget Jan Andreasen fra Socialdemokraterne fik et let forståeligt tilbud:

”Hvis I vælger at droppe nedskæringerne og gå mod regeringens loft, så har I os med på jeres side. Men så længe I ikke tager nedskæringerne af bordet, retter vi vores frustrationer mod jer.”

Ingen af de tre politikere lover nogen opblødning i besparelserne, tværtimod holder de hårdnakket fast i at de er nødvendige.
Men bliver der ikke nikket til at demonstrere sammen med det pædagogiske personale mod regeringens politik? Det ser da bestemt sådan ud. Klaus Bondam indrømmer endog at politikerne nok ikke er de allermest troværdige arbejdsgivere lige nu.

Men han er overbevist om at når denne nødvendige oprydning i økonomien er overstået, så er der tid til se fremad og bygge troværdigheden op. Han erkender endog at han har lært noget af hele forløbet:

”Vi burde have inddraget jer, københavnerne, de faglige organisationer.
Men det er svært, for hvis man lover at lytte, skal man også være parat til at ændre noget”.
Det er der flere af deltagerne der erklærer sig enig med ham i: for hvor er Københavns Kommunes værdigrundlag henne i dette, hvor er den demokratiske proces.

Den indrømmelse kommer Bo Asmus Kjeldgaard ikke med.
Han vurderer stadig at den i det pædagogiske personales øjne totalt udemokratiske proces, var den bedste. Men han erklærer til gengæld at han ”føler sig allieret” med det pædagogiske personale.

”Vi har virkelig forsøgt at finde den bedst mulige løsning i en vanskelig situation, og det mener vi at dette er. Først forsøgte vi forgæves at få lov af regeringen til at bruge flere penge på området, så send jeres frustrationer det rigtige sted hen. Vi skal gennemføre nedskæringer, og forliget er lavet på den baggrund”, siger han og fremhæver den solidaritet der er fra de andre forvaltninger, som bidrager selvom de (heller) ikke har haft del i underskuddet, og dermed udsætter egne prioriteringer.
En deltager på mødet siger til det: ”Sig højt at I ikke kan forsvare dette, etisk og moralsk. Det er jer der skal sende frustrationer og aggressioner det rigtige sted hen.”

Politikernes frustrationer er næsten parallelle med det pædagogiske personales, erkender Klaus Bondam, som ser det kommunale selvstyre sat bagud, og ja en masse fungerer ikke etisk som det bør.

Forslag til besparelser

I alt 120 mill.kr. skal spares på Børne- og Ungdomsforvaltningens område. Med Bo Asmus Kjeldgaards ord er det 50 mill.kr., som daginstitutionerne skal bidrage med. De ca. 25 mill.kr. af dem vurderer forvaltningen kommer ind via strukturomlægningerne, det vil sige sammenlægningerne af daginstitutioner.

Men det er stadig mange penge der skal spares til næste år. Og det kan hurtigt få ganske ødelæggende konsekvenser for området, som i forvejen er skåret meget de sidste mange år.

Økonomisk ansvarlighed kalder politikerne det. Man kan også bare kalde det nedskæringer. Man udvider den nuværende stil med at lægge det økonomiske ansvar for forhold, som institutionerne ingen indflydelse har på, ud på institutionerne.

På bordet ligger nu forslag til besparelser, som tidligere har været fremsat og blevet taget af bordet. Morgenåbningen på fritidshjemmene har været fremme mange gange før, men politikerne har i de foregående tilfælde betænkt sig og indset at Et godt tilbud en afskaffelse dels vil knuse området personalemæssigt, hvor fuldtidsstillinger vil forsvinde, dels vil – med en deltagers ord – fjerne børnenes ret til en rolig og fredelig morgen sammen med velkendte voksne og i trygge omgivelser. Faktisk en forudsætning for at undervisningen senere på dagen kan omdannes til læring. Den økonomiske gevinst ved at spare dette væk er i virkeligheden ret lille, den negative effekt derimod rigtig stor.

Det er da også netop morgenåbningen Bo Asmus Kjeldgaard er ”mest nervøs ved”, og Jan Andreasen ”ikke begejstret for”.

De lover at selve udformningen er til forhandling. Men nævner børn samlet ved skolerne passet af fritidshjemspædagoger….

Så er der forslag om at man bliver børnehavebarn fra to år og ti måneder. Det er en kvalitetssænkning, det kan vel ikke komme bag på nogen. Indkøbsordningen sparer igen kommunen for rigtig mange penge, så en besparelse på den konto hos institutionerne er igen foreslået, ligeså på den elektroniske lønindbetaling (politikerne har fået fortalt igen og igen fra LFS at institutionerne ikke sparer noget, at det for dem blot er endnu en nedskæring). Forvaltningen mener også at der må være besparelser at hente på konsulentydelser (!), og så er der det løse.

Som bl.a. handler om ”fortsat fokus på strukturtilpasninger”. Vedtages disse nedskæringer så er det for de næste fi re år.

Dan Lange fra BUPL Hovedstaden vurdere at skønt denne nedskæringsmanø fremstilles som den endegyldige løsning på

Børne- og Ungdomsforvaltningens økonomiske problemer så vil der fortsat være et driftsunderskud hvert år. Tilskuddet fra de andre forvaltninger til underskuddet er ikke varige penge til varige udgifter, men engangspenge til varige udgifter. I realiteten skubber man problemerne foran sig. Både økonomisk og i form af sænket standard og kvalitet.

Pædagogik

For det handler jo ikke kun om økonomi, som en deltager på mødet højt og tydeligt sagde til politikerne. Det handler om pædagogisk kvalitet.

Som en deltager siger:
Dette betyder at vi går fra pædagogik til børneopbevaring, vær ærlige. Og vi kan godt det der med leg og læring. Vi er bragende dygtige. Men for at motivere børn kræver det tid og ressourcer, og der er ikke mere at tage af.”

Jan Hoby fra LFS forretningsudvalg sætter ord på det fravalg af både værdsættelse og respekt, som budgetforliget indebærer. Ganske som sprogtest af femårige ikke er respekt for det pædagogiske område, men blot mere kontrol og mere skolefi cering.

”Sprogtesten svarer til 8.250 arbejdstimer – den skal I løfte med færre hænder. Kort sagt det er en ommer.”

En deltager uddyber:

”Test er mest til hovedet, men vi laver pædagogik til at udvikle hele barnet, sociale kompetencer, kreativitet osv., mest under hovedniveau. Men vi har brug for tid og lov til at udvikle den pædagogik og i denne sammenhæng er I lægmænd. Lyt til hvad vi siger om pædagogik i stedet for at diktere. Vi skaber en dynamisk hverdag hvor børnene får mulighed for at afprøve sig selv og får hjælp af kompetente voksne.”

Også han anbefaler politikerne at brokke sig til regeringen, så alle kan høre det.
Jan Andreasen kalder forliget for en ”gældssanering over fire år”, og vurderer at man efterfølgende vil prioritere det han kommer for skade at kalde førskoleforanstaltning (og som han får en røffel for, for barndommen og legen er ikke noget førskole men har en helt selvstændig værdi). For der er penge i at forebygge inden børn kommer i skole.

Han og Bo Asmus Kjeldgaard bedyrer at høringsperioden er alvorligt ment og opfordrer til at man skriver alle problemer ind i høringssvarene.

En deltager kommenterer at dette budgetforlig nok ikke lige er det der vil nedsætte sygefraværet hos de ansatte, en anden opfordrer til at de ansvarlige politikere gør Københavns Kommune til en god arbejdsplads.

”Flertallet af deltagerne stemmer sikkert på jeres tre partier plus Enhedslisten. Selvom det ville være værre uden jer skal I alligevel stilles til ansvar”, siger Jan Hoby til politikerne. Og afslutter debatten med ordene: ”Dette er den første advarsel.”

”Det vigtigste job i byen” (citat Ritt Bjerregaard) Tillidsmandsmødet er ikke dermed slut.
Med politikerne ude af døren diskuterer og beslutter tillidsrepræsentanterne en udtalelse, hvor de afviser forliget om ”Fremtidens institutioner og skoler”.

I udtalelsen står bl.a.:

”Der skal skæres 278 mio. kr. i Børneog Ungdomsforvaltningen inden for de næste 4 år. I 2008 er besparelsen på 120 mio. kr. men i de kommende 4 år vokser nedskæringerne til over en kvart milliard kroner om året.”

I udtalelsen retter tillidsrepræsentanterne en kritik af de massive nedskæringer, som strukturforliget dækker over, foruden at processen med udpegning af institutioner til omstruktureringer er sket uden inddragelse af det pædagogiske personale.

”Besparelserne i forbindelse med institutionssammenlægninger er alt for rå og en hindring for en god proces”, udtaler tillidsrepræsentanterne for det pædagogiske personale i København. Og de ”står sammen om at afvise de fuldstændig urimelige nedskæringer, som politikerne lægger op til. Man kan ikke presse området mere, hvis virkeligheden skal hænge sammen.

Hvis nedskæringerne gennemføres, kan det ikke undgå at gå markant ud over kvaliteten i tilbudet til det enkelte barn i institutionerne.”

De varsler at dette møde er første skridt på vejen i deres modstand mod nedskæringerne.