Charlotte Guldberg

Af Elisabeth Lockert Lange

Barnets perspektiv

Der er nok at tage fat på for børnerådet. lige nu arbejder det med vold mod børn, mobning, fattigdom og her til vinter starter en kampagne for at forebygge ungdomskriminalitet. Charlotte Guldberg har været rådets formand i et år, og i hende har det fået en formand, som tager arbejdet med at sikre alle aspekteraf børns rettigheder dybt alvorligt.

At Charlotte Guldberg, formand for Børnerådet, er en ildsjæl, det er man ikke i tvivl om, når man har talt med hende.
Hun udsatte endda vores samtale nogle minutter, fordi hun lige måtte udtale sig til et dagblad og forklare den pågældende journalist, hvilken vanvittig idé det er, at man nu taler om at tvangsadoptere børn fra udsatte familier.

"Hvordan kan man finde på det i Danmark; tage fra de fattige og give til de rige, og så tror man at et socialt problem er løst. Hvad vil man ikke sige om det om nogle år"siger hun med forfærdelse i stemmen.

Charlotte Guldberg har med sine egne ord været en del af socialt arbejde i 35 år, de sidste 22 som forstander på Skodsborg Observations- og Behandlingshjem. Hun er cand.scient.soc. og tiltrådte posten som formand for Børnerådet i august 2006. Ud over den post er hun børnesagkyndig dommer for Landsretten, hun har skrevet adskillige bøger om anbringelse af børn og er tilknyttet forskellige projekter med fokus på børns rettigheder og trivsel.

Som formand for Børnerådet ser hun først og fremmest sig selv som børnenes advokat.
"Efter 35 år i socialt arbejde taler jeg fra virkeligheden. Jeg arbejder selv med det, jeg har selv fi ngrene nede i substansen.
Jeg ved hvad det vil sige at arbejde professionelt. Derfor tænker jeg også hele tiden det professionelle felt, det socialpædagogiske felt med ind. Alt andet ville være unaturligt, det er en del af mit liv og det jeg står for. Mit menneskesyn tager udgangspunkt i at jeg kommer fra det socialpædagogiske arbejde. Det betyder også at jeg synes det er vigtigt at tænke solidaritet med den udsatte i samfundet, både i arbejdet og i Børnerådet."

Søger indflydelse

Beskytte børn, sikre omsorgen af børn og sikre dem indfl ydelse og medinddragelse. Det er de tre principper, som FNs konvention om børns rettigheder har, og som Børnerådet har som sit overordnede udgangspunkt (selvom Danmark faktisk ikke har implementeret konventionen i sin lovgivning).

De fleste kender Børnerådet, og mange ved at det drejer sig om at sikre børns rettigheder, men de kan måske ikke lige på stående fod sige, hvad de konkret arbejder med, og hvad det de gør betyder.
At sikre børns rettigheder, og at de får indfl ydelse på de vilkår, de vokser op under, det lyder som et stort og bredt felt, og når man hører Charlotte Guldberg fortælle om arbejdsgrupper, kampagner, konference, høringssvar, rapporter og hjemmesider, kan man blive helt stakåndet.

"Vi er med hele tiden, vores mål er at få børns rettigheder indtænkt i landets politik og lovgivning. Og vi vil gerne have indfl ydelse, det er der det rykker. Heldigvis er vi ikke de eneste, der interesserer os for børn. Det gør alle i Danmark, børns liv er på alle læber, for vi er et land som er stolte af vores børn. Det er privilegeret for os, som vil til orde om børn. Derfor er det også vigtigt at vi taler børnenes sag på en troværdig måde. Og det synes jeg Børnerådet gør med den ekspertise og kompetence vi har."

At Børnerådets arbejde har en betydning, endda en stor betydning, er Charlotte Guldberg ikke i tvivl om. Hun fortæller om opgaverne. Det første er rådgivning. Af myndigheder, ministerier og Folketinget; de deltager i arbejds- og ekspertgrupper, og de er med i det lovforberedende arbejde ved bl.a. at give høringssvar.

"Dette rådgivende arbejde er vigtigt, for der er vi med til, om ikke at sætte dagsordenen, så i hvert fald at være opinionsdannende."

Direkte fra børnene

Et børnepanel sikrer at børnene kommer til orde gennem rapporter om vigtige emner.

"Netop det er vigtigt, for det adskiller os fra mange andre.
Vi har kontakt til børnene direkte, vi går ikke gennem deres voksne. Derfor har vi større baggrund for at tale ud fra børnenes perspektiv."

Rådets undersøgelser viser bl.a. at børn oplever voksne som forjagede, vi har for travlt, og der mangler nærvær i samværet med dem.

"Voksne sætter pris på at kunne tage arbejdet med hjem, og det gør børnene også i nogen grad, men de kan også opleve at hjemmet bliver til en arbejdsplads med en ikke-nærværende mor. De har brug for tæthed, dialog og holde i hånd. Det bliver interessant at se, hvordan arbejdspladserne vil sætte familielivet på dagsordenen. Det er nødvendigt at arbejdsmarkedet får en forståelse af familielivet, så det kan harmonere bedre", siger Charlotte Guldberg.

Børnerådet holder også et skarpt øje med, hvordan det går med børne- og ungepolitikken ude i kommunerne.

"Vi har som mål at følge op med en undersøgelse det næste år. Af hvad kommunerne gør ved det, hvad de har lavet af børne- og ungepolitik, og har de husket at indtænke børnene."Med kampagner og gennem konferencer sætter rådet fokus på aspekter af børnelivet. Fx at det ved lov her i landet er forbudt at slå børn.

"Vold mod børn er et svært emne at tale om, men de bliver slået, det viser panelrapporterne, og mange af dem ved ikke, at de har ret til ikke at blive slået."

Der er informationsdelen, både i forhold til offentligheden og i forhold til børnene selv. "Vi italesætter børns sag i den offentlige debat. Vi synliggør deres opvækstvilkår, og vi peger på, hvor det er vigtigt at sætte ind med forbedringer", siger Charlotte Guldberg.
Det er også vigtigt at børnene selv får information om deres ret. Derfor har Børnerådet en hjemmeside www.boerneinfo.dk, som gennem små interaktive fi lm med helt konkrete dilemmaer fra hverdagen, fx om læreren må tage deres mobiltelefon, om mor må bestemme over lommepengene, giver børnene facts og hjælper dem med at fi nde ud af deres rettigheder. For overraskende mange unge kender ikke deres rettigheder; det viser panelrapporterne.

"Spillene udfordrer dem og gør at de bliver klogere. Og det gør dem bedre rustede til at modstå overgreb af enhver slags, både når de selv ender i en klemme, og når deres kammerater gør. Områder i børnenes liv, som det er vigtigt at sætte fokus på, er der nok af."
Vold mod børn er og har været et stort tema. Siden Unicef sidste år offentliggjorde en rapport, har de sammen med Børnerådet holdt en konference om vold mod og krænkelser af børn.

"Det arbejde har været med til at skaffe midler afsat til at sætte projekter i gang. De skal gøre os som samfund dygtigere til at opspore vold, også den psykiske, og til at empower familier, så de ikke bruger vold i opdragelsen. Vi har også været med til at bringe emnet ud i medierne, selv om det er et svært emne at tale om, især den psykiske vold er svær at få fat om."
Hun nævner bl.a. en udløber af denne debat, et nationalt projekt Klar til barn. Det er en forældreuddannelse rettet til forældre med helt små børn. Projektet har omsorgen for det lille barn i fokus.

"Hele denne kampagne mener jeg har haft en påvirkningsgrad og har været med til at forebygge at børn vokser op i vold.."

Kampagnen

Fattigdom er kommet i fokus de sidste år, efter i mange år at have været et emne, der ikke blev talt om. Og det er godt, vurderer Charlotte Guldberg.

"Det er vigtigt at tale om de konsekvenser, der er for børn, som vokser op i fattigdom. Konsekvenser for de muligheder, de har i dagligdagen, og især dem de ikke har, fordi der fx ikke er råd til fritidsaktiviteter. De får ikke mulighed for på samme måde som andre børn at få sociale relationer og udvikle venskaber. Og det tror jeg vil betyde meget for, hvad barnet senere tænker som meningsgivende i livet. Det vil skabe barrierer for at danne de relationer, som er så vigtige. Med vores kampagne En ensom kamp bliver vi ved med at sætte fokus på konsekvenserne af meget fattige kår."

Også mobning og inaktivitet er i fokus i rådets arbejde. Begge dele har konsekvenser, som det er vigtigt at forebygge.
En kampagne om hvem der ejer barnets krop er mere kompliceret, vurderer Charlotte Guldberg, men ikke mindre vigtig. Det handler om tatovering og piercing, men også om omskæring af både drenge og piger. Det sidste er som bekendt forbudt, det første ikke.

"Selvom barnet ejer sin krop, er det jo forældrenes opgave at beskytte den. Vi skal også diskutere, hvad den udsmykning af kroppen, som ligger i piercing og tatovering, er udtryk for, hvilken ungdomskultur udtrykker det. Det er en kompliceret diskussion, og vi ønsker en lovgivning omkring piercing, sådan som der er for tatovering."

Som sidste skud på stammen lancerer Børnerådet her til efteråret en kampagne for at forebygge ungdomskriminalitet.

Også her vil man bruge den interaktive mulighed med hverdagsdilemmaer, som de unge kan spille sig klogere på.

"Ungdomskriminalitet er en vigtig diskussion lige nu, og for mange andre end os. Vi skal have fokus på, hvordan vi kan forebygge den, og vi skal forholde os til at selvom der ikke er mere ungdomskriminalitet, så er den der er, mere voldsom. Vi skal forholde os til at det er unge med anden etnisk baggrund, som vejer tungt her. Det er vi alle som samfund en del af", pointerer Charlotte Guldberg.

Børnerådet

Børnerådet er et rettighedsorgan og har som sit overordnede udgangspunkt FNs konvention om børns rettigheder og arbejder løbende på at indarbejde konventionens ånd og bogstav i dansk lov og praksis. Rådet arbejder på at sikre gode levevilkår for børn, det er dets opgave at tale børns sag.
Det beskæftiger sig med alle sider af børns liv -fra børns fritidsliv til børns retsstilling og sætter aktuelle spørgsmål om børns liv til debat. Gennem Børnerådets børnepanel, som består af ca. 1.500børn i 8. klasse indsamler Børnerådet viden om børns liv og holdninger direkte fra dem selv.

Børnerådet bliver hørt i forbindelse med initiativer til lovgivning og andet, der har betydning for børns opvækstvilkår. Høringssvar kan læses på hjemmesiden www.boerneraadet.dk Børnerådet deltager også i lovforberedende arbejde, tager initiativ til forskning og nedsætter ekspertgrupper til at afdække specielle behov.

Rådet kan bede offentlige myndigheder om at redegøre for politiske beslutninger og administrativ praksis på Børnerådets fokusområder.