Skab rummelighed

Der er brug for mere rummelighed ude på de pædagogiske arbejdspladser over for kolleger med nedsat arbejdsevne. Med en central pulje, som dækker de udgifter hver enkelt institution vil have med at oprette fleksjob, ville vi være nået et stort skridt, vurderer LFS’ formand Britt Petersen.

Nogle gange lykkes det at fastholde en medarbejder på arbejdspladsen i hele den ofte meget lange periode der går, mens hun søger fleksjob, venter og rykker – og måske tilsidst får sit fleksjob. Men alt for ofte ender forløbet med at når og hvis fleksjobbet endelig bevilliges, så er der gået så lang tid at hun ikke mere har sit job. At hun derefter skal søge fleksjob i institutioner, hvor ingen kender hende og hendes måske store engagement og pædagogiske viden, gør situationen endnu sværere end den er i forvejen.

Den situation er ikke kun noget, der overgår de andre. Det kan ramme os alle, og det kan ligeså godt blive dig næste gang. For meget kan ske, som fører til at man kommer i en situation med nedsat arbejdsevne. De andre kan lynhurtigt blive os selv.

Derfor er rummelighed på arbejdspladsen så vigtigt for LFS.
Og det budskab vil fagforeningen gerne have når politikerne på Rådhuset og i forvaltningerne.

”Vi oplever en del medlemmer som af den ene eller den anden grund ender med ikke at være fuldt arbejdsduelige. Vi vil gerne have Københavns Kommune som arbejdsgiver til at forstå at den rammeaftale om fastholdelse, som vi har besluttet betyder fastholdelse fra det øjeblik, vi erkender at vi har et menneske, som ikke kan fortsætte på almindelige vilkår. Og i hele den tid der går frem til at et fleksjob er tilkendt. Vi vil med andre ord have at arbejdsgiveren skal være med på at fastholdelse også gælder i den periode, hvor vi ikke ved hvor det ender økonomisk, om det overhovedet ender i fleksjob. Allerede der skal der findes løsninger, hvis de vil leve op til rammeaftalen”, præciserer Britt Petersen.

Men derudover er der naturligvis også en økonomisk problemstilling efter en medarbejder har fået tilkendt fleksjob. For også her er der store barrierer som det er nu. ”Vi kan se at en af de helt store barrierer handler om den enkelte institutions økonomi. Man er nødt til at sætte institutionerne i en situation, hvor de økonomisk er i stand til at skabe fleksjob på deres arbejdsplads. Først og fremmest skal man fjerne udgiften fra den enkelte arbejdsplads, den enkelte institution. Sådan at arbejdspladsen ikke har den barriere, som ligger i forskellen mellem deres lønudgift og det tilskud, de får fra kommunen”, siger Britt Petersen og fortsætter:

”Kommunen skal som arbejdsgiver vedkende sig denne problemstilling, og den skal erkende at den skal løses fælles kommunalt.
Der må ikke være en økonomiske usikkerhed med i denne situation. Derfor er det absolut vigtigt at vi får en central pulje, som dækker denne udgift for den enkelte institution. Og der er intet argument for at det ikke skulle kunne lade sig gøre – og hurtigt. Faktisk har Københavns Kommune forholdt sig til det og det er besluttet, at man vil bruge 0,05-0,1 procent af den samlede lønsum på fleksjob. Det er bare ikke efterlevet på forvaltningsniveau.”

Rummelighed i forhold til kolleger med nedsat arbejdsevne er også noget arbejdspladserne skal forholde sig til. Også arbejdspladserne har et social ansvar.

”Der er også en problemstilling her, som vi må være ærlige omkring. Vi har alle holdninger til det principielle i det, men det er også let at finde undskyldninger for, at det ikke lige skal være hos os. Hvis vi ikke får alle til at tænke over dette, så er det ligegyldigt at lave ordningerne. Så vi skal arbejde på at bringe dem i en situation, hvor de kan bære dette ansvar. Det skal vi finde løsninger på. Den økonomiske del er er selvfølgelig det allervigtigste og et stort skridt på vejen til at skabe rummelighed, men vi skal også tænke over, hvordan vores egen arbejdsplads kan være med”, vurderer Britt Petersen. EL