Nye bøger
Mere anerkendelse i børnehøjde
Berit Hertz, Frank Iversen (red.)
Med udgangspunkt i forfatternes pædagogiske virke demonstrerer denne antologi, hvordan skabelsen af anerkendende relationer danner grundlag for en anerkendende pædagogik. Det gælder både de professionelle voksnes relationer til hinanden, relationerne til de børn, de arbejder med, samt børnenes indbyrdes relationer. Bogen lægger vægt på at opdage, fortælle og fremelske det, vi ønsker – frem for det, vi ikke ønsker. Dette fokus er særlig vigtigt, når kollegernes eller børnenes behov og adfærd udfordrer og vanskeliggør henholdsvis arbejdsmiljøet og den pædagogiske praksis.
Bogen veksler mellem cases og teoretisk prægede afsnit baseret på systemisk tænkning og anerkendende praksis.
Dansk psykologisk Forlag 224 sider • pris 298 kr. ISBN: 978-7706-494-4
Social arv, pædagogik og læring
- i daginstitutionerne
Af Bente Jensen
Når man taler om børnehavens og skolens mulighed for at medvirke til, at alle børn får lige betingelser i deres liv, rettes opmærksomheden især mod den såkaldt sociale arv og de ringere livschancer, som børn fra belastede familier undertiden har fra starten. Det kræver en særlig indsats fra institutionernes side, hvis negativ social arv skal modvirkes. Det kan bl.a. ske via børnenes læring, og daginstitutionerne har dermed fået en ny funktion som en del af en større samfundsmæssig læringsstrategi.
I Social arv, pædagogik og læring i daginstitutioner belyses tre grundlæggende spørgsmål: Hvem er de udsatte børn? Hvad har de brug for? Hvordan kan vi som samfund fremme deres livschancer gennem tidlig forebyggende indsats i daginstitutionerne?
I bogen fremlægges teoretiske indfaldsvinkler til social arv-problematikken, og spørgsmålet om børns livschancer sættes i et lærings- og kompetenceperspektiv.
Desuden gennemgås den empiriske forskning, der findes om resultaterne af indsatser i forhold til udsatte børn
Hans Reitzel Forlag 216 siderpris. 248 kr. ISBN: 978-87-412-0355-3
Individ, institution og samfund
- pædagogiske perspektiver
Af Susanne Idun Mørch
Individ, institution og samfund er et nyt og obligatorisk grundfag i den nye pædagoguddannelse. Denne bog er en helhedsorienteret og sammenhængende introduktion til fagets kerneområder og centrale begreber, med tæt forbindelse til de berøringsfl ader faget har til de andre fag og faglige elementer i uddannelsen, til den pædagogiske profession, og til nyere forsknings- og udviklingsarbejde.
Bogen fremstiller faget, dets muligheder og relevans og med forbindelse til central viden fra den gamle uddannelse. Bogen indeholder dels reviderede og opdaterede kapitler fra forfatterens tidligere udgivelse, Den pædagogiske kultur, og dels helt nye kapitler. Begge dele er målrettet det nye fags bestemmelser.
Hovedpointen er som tidligere, at pædagogisk arbejde foregår i en kontekst, som er helt unik. Det betyder, at den viden og de redskaber, faget indeholder, ikke skal betragtes isoleret men må omsættes og forbindes til hverdagslivet i de pædagogiske institutioner.
Og at arbejdet i institutionerne omvendt må bidrage til nye teoretiske konstruktioner og forståelser.
Academica3 52 sider pris 385 kr. ISBN: 978-87-7675-501-0
Velfærd -dimensioner og betydninger
Per H. Jensen (red.)
Velfærd er et nøglebegreb i politiske og videnskabelige debatter om velfærdssamfundets udfordringer og indretning. Det forbindes ofte med forestillinger om det gode liv eller det gode samfund og er et positivt ladet begreb. Alle ønsker, at velfærden i Danmark fremtidssikres. Enigheden er dog næppe så stor, når det kommer til, hvad det mere præcist går ud på. Velfærdsbegrebet har mangfoldige betydninger. Det er derfor et åbent spørgsmål, om forskellige aktører deler grundforståelse, når de hver fra deres position anvender eller forsøger at erobre det.
Formålet med denne bog er at forsøge at bidrage til en afklaring af velfærdsbegrebet. Bogen vil prøve at give svar på følgende spørgsmål:
Hvad er velfærd?
Hvilken betydning spillervelfærdsbegrebet for menneskers forestillinger om samfundet?
Hvordan kan det måles?
Hvordan er forskellige velfærds- og retfærdighedsprincipper institutionaliseret?
Hvorledes varierer begrebet med forskelligheder såsom køn, klasse mv.?