Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Nyt fra Seniorklubben
Så kom vi i gang efter sommerpausen, vi lagde ud den 21. august med en udflugt til Andelslandsbyen Nyvang. Turen var en surprice tour. Der var sket mange fornyelser siden vi besøgte Nyvang i år 2000.
Andelstiden (1870 – 1950) bliver levendegjort af ansatte og frivillige på Nyvang. Landsbyen er et tilbageblik til en svunden tid og derfor meget nostalgisk.
I husmandsstedet anno 1927 var der kaffe med Richs på ”madam blå” og smagsprøver på rygeost fra Andelsmejeriet anno 1892.
Det er værd at nævne den meget store vognsamling fra Sparreholm som er etableret på Nyvang og udbygget til at være Nordens største og mest alsidige vognsamling. Hallen og samlingen blev i 2002 indviet af kulturminister Brian Mikkelsen.
Det fremgik af sedlerne på vognene, at mange af dem havde været brugt i gamle film og TV optagelser.
Efter et par timer rundt på det store område var det tid til en bid brød. Vi fik serveret 3 stykker frisksmurt smørrebrød i traktørstedet, Madam Blå, derefter kaffe og kringle.
Efter en dejlig eftermiddag, i den friske landluft, vendte vi tilbage til vores udgangspunkt (Valby).
På gensyn til fødselsdagsfesten den 17. september.