Hvor det er endt, når dette læses, er ikke til at forudse her ved deadline. måske er hele besparelsen taget af bordet… måske er alle daginstitutioner i københavn blokeret af forældre… måske er det pædagogiske personale i strejke… til den tid er denne beretning om aktioner, aktiviteter, blokader og sammenhold historie – og forhåbentlig med et sådant resultat at det kan hyggelæses med yes i tankerne – det lykkedes! i skrivende stund er alt i spil. lige siden forældrene for alvor fi k øjnene op for den gyser, som budgetforliget reelt er – uanset alle de pæne ord som sF og socialdemokratiet garnerer det med – har de taget sagen i egen hånd, indkaldt til stormøder med og uden politikere, holdt demonstrationsoptog og udtalt deres vrede. de står ikke alene, de pædagogiske fagforeninger står side om side med dem, på møder og til demonstrationer og happenings – begge kæmper for bare nogenlunde ordentlige forhold for byens børn.

Af Elisabeth Lockert Lange

Presset voksede og voksede og voksede...

"Vis dit hjerte – støt byens børn"stod der på alle de røde hjerter som bankede i de københavnske gader. Kan det være smukkere? og rigtigere?

Københavns børn har brug for at de voksne, som har til opgave at tage vare på dem, som har ansvar for deres trivsel, ve og vel, også er deres ansvar voksent. Det viser både forældre og det pædagogiske personale i disse uger at de i den grad er. Det ligger noget tungere med politikerne.

Og den erkendelse har fået både forældre og personale på gaden efter det for alvor gik op for folk, hvad budgetforliget indebærer. Forældrene via Københavns Forældre Organisation (KFO) raslede tidligt med sablerne og talte om blokader af daginstitutionerne. Og det pædagogiske personale kom også i oprør, så meget at nogle talte om arbejdsnedlæggelser. For oveni at forliget vil gøre børnenes barndom mindre omsorgsfuld, så smadrer det også det pædagogiske personales arbejdsvilkår. Det gælder ikke mindst på fritidshjemmene, hvor den varslede morgenlukning reelt betyder at fritidshjemmene vil forsvinde fra byen. Ingen pædagog kan leve for en deltidsløn – når fuldtidslønnen i forvejen ikke er noget at prale med.

I skrivende stund er der ”kun” tale om et hav af forskellige aktiviteter, som med al tydelighed viser politikerne, hvad en stor del af byens borgere (og deres vælgere) synes om budgetforliget.

KFO holder stormøder, med politikere (som du kan læse om i en anden artikel i dette blad) og uden. Og forældrene møder i den grad op – de er helt klar over at denne gang er det virkelig alvor for deres børn.

Samtidig er de vrede over at børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard fra SF har løjet for dem. Der skal spares op mod en kvart milliard over de næste fire år, alligevel sender borgmesteren brev ud til forældrene om at forliget vil betyde flere pædagogtimer.

Postkort på Rådhuset

Tillidsfolkene har en stor og svær opgave med at holde ro på arbejdspladsen. Det er den klare tilbagemelding på de stormøder, som de pædagogiske fagforeninger har holdt nogle stykker af, og hvor daginstitutionernes ca. 550 tillidsrepræsentanter har diskuteret nedskæringer.

Det pædagogiske personale vil ganske enkelt ikke finde sig i at daginstitutionsområdet bliver skåret, så det reelt bliver fuldstændig amputeret. De kræver at hele budgettet tages af bordet.

Som en pædagog siger med slet skjult ironi: ”Hvis vi blot skal passe børn og ikke lave pædagogisk arbejde, så kan vi da ligeså gøre det i Ikeas børneparkering, så kan vi også få rabat på møbler.”

Det pædagogiske personale oplever jo en voksende konflikt mellem de pædagogiske visioner og virkeligheden. De helt centrale relationer kræver tid, kræver voksne som lytter. Derfor har de også været superaktive og har sammen med forældrene eller for sig søsat en række aktiviteter og happenings.

En af dem er en direkte kontakt til Ritt Bjerregaard. Fællestillidsrepræsentant fra LFS Tina Malene Hansen tog ind på Rådhuset og overrakte den 14. september sammen med tillidsrepræsentanten fra Bupl Hovedstaden to store og meget underskrevne postkort til hende. Og hun smilede og var begejstret. Ikke mindst for frimærket med et billede af hende selv.

Men budgetforliget og de store varslede besparelser er dyb alvor for det pædagogiske personale, og det fik Tina Hansen da også gjort hende klart, da hun fortalte at disse besparelser ikke skærer ind til benet. Der er vi for længst, nu skærer politikerne i benet.

Tina Hansen udtrykte sin meget reelle bekymring for faget og for byens børn, og endte sin overrækkelse med et ”tænk dig om”.

Det lovede en smilende Ritt Bjerregaard at gøre. Lad os se om hun mener det… eller om hun har glemt hvordan det er at være barn.

En anden aktivitet har været det gentagne fakkeltog foran Rådhuset ved Borgerrepræsentationens møder og så de mange institutioner og børn som har afleveret breve, kort – med appel til politikerne om at tænke på byens børn og deres barndom.

Hjerter på gaden

En happening arrangeret af den integrerede institution Midgård bevægede sig hen på Rådhuspladsen sammen med alle institutionens børn – og deres hjerter. Alle børn i institutionen havde nemlig lavet et hjerte med fotos af dem selv, med deres forældres underskrift og gode slogans. Hjerterne var sat på et langt reb, som nåede hele vejen rundt om rådhuset.

Som pædagog Iben Andersen siger:
”Med denne happening gør vi opmærksom på de frustrationer, der er i forbindelse med budgetforliget. De store besparelser, som budgetforliget indeholder, kommer bl.a. til at betyde færre kvalificerede voksne til at tage sig af børnene, større børnegrupper og yngre børn i børnehavegrupperne.”

LFS’ formand lod sig både se og høre på en demonstration mod de planlagte besparelser, som forældreforeningen KFO havde taget initiativ til den 13. september. En stor skare forældre, bedsteforældre, personale og børn vandrede fra Israels Plads i demonstration sammen med en ladvogn med musik og taler, og også de endte foran Rådhuset. LFS’ formand Britt Petersen var en af happeningens talere, såvel som et par repræsentanter fra KFO.

Som KFOs Knud Nielsen sagde med følelse: ”Det er utroligt, at vi skal stå her igen for at råbe rådhuspolitikerne op. Når den fulde besparelse slår igennem i 2011, bliver der tale om nedskæringer på mere end 250 mio. kroner årligt.”

Om morgenen kl. 8 den 19. september var det for alvor hjertedag. Fortovene i København var fulde af forældre, børn og pædagogisk personale, som dannede lange kæder fra bydel til bydel med hjerter, plakater og bannere. Budskabet var ikke til at tage fejl af: Vis dit hjerte, støt byens børn. Stop nedskæringerne, København har råd.

En deltager sagde: ”Det er dejligt at dele hjerter ud – og de fleste bliver glade for at få ét”.

Cyklister ringede med klokken og holdt tommelfi ngrene opad og biler dyttede for at vise deres sympati og støtte. Men der er jo også mange børnefamilier i København. Måske skulle politikerne tænke lidt over det…

Forældre på barrikaderne

KFO varslede blokade fra den 20. september. Og den dag og den 21. blokerede vrede forældre ca. 200 af byens daginstitutioner bevæbnet med kaffe, bannere og ikke mindst hjerter.

Det fik Ritt Bjerregaard til at gå i offentligheden og love at en del af besparelsen, 40 mill.kr. til vuggestuerne, rulles tilbage. Dagen efter at hun i sit nyhedsbrev skrev: ”Der er ikke, og bliver ikke, tale om drastiske forringelser. Ændringerne vil ikke kunne mærkes af langt, langt de fl este børn.”

Den udmelding får de københavnske tillidsrepræsentanter på det pædagogiske område til at udtale samlet: ”
Sikke en hån mod københavnerne, at politikerne bliver ved med at påstå, at kvaliteten kan bibeholdes eller endog forbedres, mens der spares så meget, som der her er lagt op til. I virkeligheden viser det blot, hvor afkoblet politikerne er fra virkeligheden.”

Det får heller ikke KFO til at ryste på hånden. Forældreorganisationens talsmand Lars Klingenberg kalder det over for Ritzau ”en kødluns for at formilde stemningen.”

Og det er ikke nok for forældre og pædagogisk personale. De går efter at få alle besparelser af bordet sammen med et løfte om, at de ikke kommer tilbage til næste år. Men er det nok for SF, som risikerer deres politiske liv, hvis de holder fast i besparelserne? SF har længe erklæret sig som det pædagogiske personale og forældrenes forkæmper på Rådhuset. Det har fået mange til at svare med et let hånligt grin. Men nu har de chancen for at bevise deres påstand: holde ud og ikke lukke budgetforhandlingerne med et hurtigt forlig, som kun skåner området for en tredjedel af den varslede besparelse.

På forældrenes første blokadedag sendte SF en pressemeddelelse ud om at de ”vi arbejder for at tilføre daginstitutionerne penge og undgå store besparelser i årene fremover.”

Spørgsmålet er: har byens politikere overhovedet et hjerte for byens børn? Når dette læses ved vi det.

Og hvor mange liv en politiker har? Det ved vi efter næste kommunalvalg…