Netop nu

Fire bud på fremtidens familietyper

Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker, holdt på Familie- og forbrugerministeriets debatdag et oplæg om, hvilke krav morgendagens familier vil stille.
Hun opstillede 4 bud på fremtidens familietyper:

- ’Solen er så rød, far’, hvor en ny type fædre vil insistere på deres ret til at være primære personer i børnenes liv
- ’Drivhusbørnene’ med veluddannede, ambitiøse forældre, som har passeret 35 år, når de får deres første barn, og hvor dårlig samvittighed i forhold til børnene fylder rigtig meget
- ’(H)exen’, som er enlige kvinder med små børn. De er gennemsnitligt alene i 6 år, før de finder en ny partner, mens enlige fædre gennemsnitligt er alene i 6 mdr. Typisk arbejder de voksne i sammenbragte familier mere end andre forældre for at få økonomien til at hænge sammen
- ’Frie tøjler’ - familier, hvor udvikling er en nøgleværdi, og hvor familien opfordrer børnene til at følge deres drømme og giver dem frie tøjler. Børnene vokser op i en evig søgen efter grænser. Kilde: Kristeligt Dagblad

Godt 230 daginstitutioner renset for forurenet jord

Skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse. Med et netop afsluttet oprydningsprojekt på institutionen Kærnehuset på Amage, er en omfattende kommunal indsats mod forurenet jord rundet af.

Efter en Borgerrepræsentations beslutning om igangsætte en undersøgelses- og oprensningsindsats i daginstitutioner og på offentlige legepladser for at beskytte børn mod kontakt med forurenet jord, blev der i 1996 startet en række undersøgelser på daginstitutioner. Siden har Københavns Kommunes Center for Miljø undersøgt for jordforurening på ca. 860 børneinstitutioner samt på de offentlige legepladser i kommunen. Af disse var de godt 230 så forurenet, at en udskiftning af jord var nødvendig. På ca. 180 daginstitutioner var jorden ren og på ca. 450 institutioner er jordforureningen målt til at ligge på så lavt et niveau, at kommunen vurderede at børnene kunne beskyttes ved at følge få enkle råd.

Byggestene

Hvilken betydning har småbørnskosten for udvikling af overvægt og livsstilssygdomme senere i livet? Hvordan kan kostfibre styrke immunforsvaret? Hvilken sammenhæng er der mellem gluten og udvikling af diabetes? Hvad gør en fødevare sund?

Det er nogle af de spørgsmål, forskningsprogrammet ”Sammenhængen mellem fødevarer, ernæring og sundhed” gerne har villet undersøge. Budgettet er på 140 millioner kroner og initiativet blev startet i 2005/06 af Familie- og Forbrugerministeriet, Fødevareministeriet og Det Strategiske Forskningsråd, Programkomiteen for Fødevarer og Sundhed i fællesskab.

Netop nu gør projektlederne status over det hidtidige forløb. Hele programmet omfatter 17 forskningsprojekter og løber til udgangen af 2009. Forskerne vil også gerne være med til at tegne nogle perspektiver for fremtidens fødevarefremstilling.

LFS åbner Jobformidling

Der er mangel på arbejdskraft - også på de Københavnske institutioner.
LFS åbner jobformidling 1. oktober for medlemmer af LFS.
Formidlingen retter sig mod vikarjobs - af kortere eller længere varighed.
Da der - heldigvis - er få ledige pædagoger, vil det primært være pædagogmedhjælpere vi kan formidle. Såvel dag- som døgninstitutioner kan benytte jobformidlingen.

Vi kan ikke love ”dag- til dag formidling” men lover jer, at I bliver kontaktet inden for 24 timer af ledige medlemmer, der søger job hos jer.

Har I brug for en vikar så tjek ind på www.mitlfs.dk/jobformidling (link er ikke længere aktivt, red.)

Tidspres belaster

Det er psykisk belastende at have for lidt tid i sit job, når arbejdet handler om direkte menneskekontakt.

En ny undersøgelse fra Center for Arbejdsmarked viser, at FOAs medlemmer er hårdest ramt. Hele 65 pct. af FOAs medlemmer oplever, at jobbet belaster dem psykisk. Dermed er FOAs medlemmer den gruppe på arbejdsmarkedet, der i størst omfang oplever arbejdet som psykisk belastende.

Ikke overraskende, mener FOA. FOA har tidligere offentliggjort undersøgelser, der viser, at hver fjerde medlem føler sig ofte stresset, og hver anden oplever jobbet som psykisk belastende.

”Medarbejderne i ældreplejen, i børnepasningen og på sygehusene er super motiverede og engagerede i deres arbejde. Men arbejdsdagen er efterhånden så stramt tilrettelagt, at den mindste uforudsete ting kan få læsset til at vælte,” siger arbejdsmiljøansvarlig i FOA, Inger Bolwinkel.

Arbejdspres trykker stemningen

Det går dårligere med det psykiske arbejdsmiljø i de fleste brancher. Det viser en rundspørge blandt 37 tillidsrepræsentanter, som Ugebrevet A4 har foretaget. Især arbejdspres og omlægninger bidrager til at forværre det mentale klima. Mange virksomheder får ikke taget ordentlig hånd om problemerne, mener en ekspert.

Over halvdelen, 21, af de 37 tillidsmænd mener, at det psykiske arbejdsmiljø på deres arbejdsplads er blevet dårligere de senere år. Og det gælder en bred vifte af faggrupper som lærere, portører, slagteriarbejdere og elektrikere.

Kun 4 af de 37 adspurgte tillidsrepræsentanter synes, at det mentale klima er blevet bedre. At der kun er små fremskridt, dokumenteres også i en undersøgelse af udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, tidligere Arbejdsmiljøinstituttet, har udført. Og som viser, at der fra 2000 til 2005 samlet set ikke er sket forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø. Til gengæld er der sket forværringer med hensyn til arbejde i højt tempo og ansatte, der bliver udsat for vold.

Dårligt psykisk arbejdsmiljø giver ofte et højt sygefravær. 26 af de 37 tillidsrepræsentanter i A4’s undersøgelse oplever da også, at der er kommet flere sygemeldinger på deres arbejdsplads som følge af stress og udbrændthed.

Hårdt arbejdspres kommer ind på en suveræn førsteplads på tillidsrepræsentanternes liste over de største problemer i forhold til psykisk arbejdsmiljø. 30 af de 37 tillidsfolk - eller 81 procent - i undersøgelsen peger på arbejdspresset, og det er markant flere end for halvandet år siden, da A4 foretog en tilsvarende rundspørge. Her pegede 56 procent på hårdt arbejdspres som et stort problem. Kilde: www.aoffakta.dk

Indsats for udsatte børn og unge

Udspillet fra Socialministeriet indeholder 18 initiativer og koster 600 millioner kroner.

Kommunen skal reagere inden for 24 timer, hvis unge beder om hjælp. Unge mødre skal have bedre hjælp til at opbygge støttende, sociale netværk. Familier med ustyrlige teenagere skal have hjælp med en ny familieterapimetode. Unge skal blive på ungdomsuddannelserne gennem bedre rådgivning. Indvandreforældres involvering i deres børns skolegang skal styrkes. Mener socialministeriet.

Baggrund for udspillet er bl.a. triste tal fra diverse statistikker over anbragte unge om hvordan det går dem. Læs alle initiativerne på .

Dagplejepædagogernes arbejdsforhold

Pædagogisk sektor laver nu i samarbejde med Bureau 2000 en kortlægning af arbejdsforholdene for dagplejepædagoger og dagplejeledere. Undersøgelsen er en opfølgning af den tidligere undersøgelse, som blev gennemført for 10 år siden, og meget er ændret i den tid med mange nye arbejdsopgaver.

For at få indflydelse på udviklingen af arbejdet i dagplejen er det vigtigt at få undersøgt alle aspekter af dagplejepædagogarbejdet. Det har betydning i forbindelse med overenskomstforhandlinger, i forhold til stillingsbetegnelser, i forhold til ledelse og m.m.

Undersøgelsen gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse med et spørgeskema til alle dagplejepædagoger/ledere, der er medlemmer af FOA. Vi vender senere tilbage til undersøgelsens resultater.

Kurs mod storkonflikt?

Ja, arbejdsmarkedsforskerne Jesper Due og Jørgen Steen Madsen mener at ”Storkonflikt med efterfølgende politisk indgreb er forud for starten af de offentlige overenskomstforhandlinger det mest sandsynlige scenarie.”

Det fortæller de i et forskningsnotat udarbejdet for FTF. Baggrunden er de høje forventninger til lønstigning i den offentlige sektor, som er blevet skabt det seneste halve år, blandt andet som følge af en politisk indblanding. Dermed er der lagt op til dramatiske overenskomstforhandlinger i den offentlige sektor, skriver forskerne, der ikke helt vil afskrive muligheden for forlig, selv om de er skeptiske. Læs notatet her: http://ftf.dk/multimedia/Notat_82_om_OK_2008.pdf (link er ikke længere aktivt, red.).