Børneteater på den sjove måde

Af Randi K. Pedersen (DJ)

Danske børn og deres institutioner er privilegerede. De har verdens bedste børneteater lige rundt om hjørnet.

Der er Børneteaterfestivalen, og så er der Børneteaterfestivalen i Horsens. Den ene foregår hvert år et nyt sted i landet. Den anden finder – naturligvis - altid sted i Horsens. For en professionel børneteaterfreak er forårets megastore festival noget af et forhindringsløb. Med øjnene i vejkortet styrter man afsted mellem ukendte mål i en ukendt by og håber at nå frem, før døren smækker. Her er ikke tid til smøl. Masterplanen skal holdes, så det næste teater kan spille til tiden – og det næste, og det næste.

Børneteaterfestivalen i Horsens har jeg lige oplevet for allerførste gang. Og selvom hver festival har sine kvaliteter, er forskellene – helt bogstaveligt - til at få øje på.

En velsmurt maskine

I Horsens er de kommunale rammer faste og funktionelle. En velsmurt maskine med gode faciliteter og rutinerede hjælpere. Alt ser ud til at køre efter devisen ”Same procedure as last year”, som giver de medvirkende tryghed i stedet for det modsatte. Det interessante er, at det kan både ses og høres. Som tilskuer oplever man forestillinger, som sprudler af overskud og spilleglæde. Men det skal også siges, at festivallivet imellem forestillingerne er noget mere tamt, end på den store festival om foråret med dens mange, mange tilrejsende købere.

Der er også andre forskelle. Udover at være væsentlig mindre er festivalen i Horsens – lidt forenklet sagt – som en udstilling af en kunstnersammenslutning. Det kræver et vist kunstnerisk og professionelt niveau at få lov til at deltage, og som garant for det, skal de deltagende teatre være medlem af interesseorganisationen Børneteatersammenslutningen, BTA.

Men det fortolkes blødt, får jeg at vide i ventekøen før en forestilling, hvor snakken går. Alle ved alligevel, at i Horsens er de selektive. Det kan de være, fordi festivalen ikke er forlovet med andre end sit lokalmiljø og lidt med Kulturministeriet.

På baggrund af mine nyindhøstede erfaringer i Horsens må jeg dog konstatere, at man også dér kan få teateroplevelser, man hellere havde været foruden.

Forrygende forestillinger

Dem er der ingen grund til at bruge plads på. Det er meget mere spændende at pege på de tendenser, der for tiden præger udviklingen på børneteaterområdet. Samt belyse det med anbefalinger af nogle af de forrygende gode forestillinger i Horsens, som nu skal ud og spille for børn og unge i daginstitutioner og på skoler.

Der er år, hvor særlige temaer slår igennem blandt børneteatrene – religion, de fremmede – H.C. Andersen! Men for tiden er det mere udviklingen af bestemte genrer, der falder i øjnene. Tendensen slår – lidt forenklet sagt – igennem på tre områder. Performance- og animationsteater, bevægelse- og danseteater og som det absolut hippeste - interaktivt teater.

For at tage det sidste først, så overtrumfer formen fuldstændig indholdet i de forestillinger, jeg har set indtil nu. Men underholdningsværdien er høj.

Især når aldersgruppen er fra 7 – 12 år.Moderne børn er så tilpas uimponerede og optaget af at være med og være på, at det er dem, som gør forstillingerne værd at se. Sådan har det ikke været med ungdomsforestillingerne, fordi publikum, der skal styre spillet, ikke er nær så spontane og aktive som børnene.

Der er altid en vis grad af crossover mellem genrerne, når det drejer sig om teater. Performanceteatret er vokset ud af billedkunsten og har ofte et tæt forhold til rekvisitterne i en forestilling. Det er teater, hvor visuelle og tit ret spektakulære punktnedslag går forud for en sammenhængende historie. Replikker er ikke bærende indslag eller de bruges stereotypt og absurd, tømt for indhold.

Fremme i teaterskoene

Animationsteatret – som er noget andet end dukkespil og dukketeater – er tilsyneladende blevet mere og mere populært. Der er en genre, som for at lykkes kræver ekspertise af de medvirkende, og et lydhørt publikum, men så kan der også vente bevægende oplevelser. Undtagelsen er det digitaliserede animationsteater, hvis visuelle slagkraft overgår det meste. Animationsteater fås med eller uden ord, men er ofte bedst i intime omgivelser, hvor magien i tingene lettest manifesterer sig.

Bevægelses- og danseteater kræver – af gode grunde - det modsatte. Der skal være plads til at strække ud og skabe udtryk og måske også til kulisser og musik. For viften er bred og mangfoldig og fortsat i udvikling, når det drejer sig om dans og bevægelse. Her er ingen berøringsangst overfor gode historier med et meningsfuldt indhold. Lige meget hvad, der er kommet først - kroppen eller en tekst. Abstrakte danseforestillinger uden ord trives side om side med socialrealisme hæftet op på en naturtro koreografi . Det er teater, som sjældent lader en lejlighed til lidt komik gå fra sig, men som også står for bevægende ungdomsforestillinger fulde af alvor.

Selvom musikteatret og det klassiske skuespilteater ikke står for specielle tendenser lige nu, er det genrer, som fortsat er fremme i teaterskoene. Her drejer det sig blot mere om at skærpe og forfi ne nogle virkemidler, der allerede er højt profi lerede. Nye årgange fra teaterskolerne er godt i gang med at forny børneteatret indefra og brager blandt andet igennem med ustyrligt stærkt debatteater.

Opmuntrende prisuddeling

Lørdag aften var det blevet tid til at feste og i Horsens er der altid en særlig anledning. Det er uddelingen af Horsens Børneteaterpris, som i år gik til den erfarne teaterleder Erik Viinberg fra Teater Neo, det tidligere Mariehønen. Lederen af Teatret Undergrunden Niels Pihl fi k en tillægspris fra Danske Sceneinstruktører for sin store indsats med opera for børn.

Det er stærkt opmuntrende, hvad danske børneteatre til stadighed – og med ringe økonomisk støtte – formår at producere. Og i udlandet er de vilde med det. Der er konstant et eller fl ere danske børneteatre på gæstespil i andre lande. Ikke kun et par dage, men også på ugerlange turnéer så fjernt som i Japan og Kina. Danske børn og deres institutioner har et stort privilegium. I har verdens bedste børneteater lige rundt om hjørnet. Brug det!

Herlige teateroplevelser

Årets bedste, nye småbørnsforestillinger var ikke med i Horsens. Til gengæld var der adskillige rigtig gode teateroplevelser for børn fra 5 år. T

Teatret Thalias Tjenere: ”Den store Bastian”. Fra 5 år og op.
Børnene kender sikkert den store bog med den fæle, straffende Bastian, der står på højkant midt på pladsen. De uhyggelige tegninger er dog modereret sammenholdt med originalen. Men iscenesættelsens stærke, medfortællende bevægelser rammer plet i forhold til den grumme fabel om autoritær opdragelse. Et sikkert vrid gør på en gang den ordløse forestilling meget morsom, aktuel og helt uhyrlig. For det er ikke Den store Bastian, men de andre børn, der straffer og mobber og tildeler sure smileys til den, der er forkert. Alle har de kuglerunde hoveder med store blå øjne og lyst hår. Tøjet er også det samme – stramme knæbukser og slips. Således korrekt programmerede er de parate til at indtage verden. Men kommer heldigvis på bedre tanker i sidste øjeblik.

I Horsens foregik de barske løjer på pladsen foran byens store teater. Men ”Den store Sebastian” spilles også indendørs.

Teater Refleksion: ”Kasse-Madsen”. Fra 5 -10 år.
Han er lillebitte og beskeden af væsen i sin farveløse kittel. Men dukken Kasse- Madsen bliver større og stadig mere selvbevidst i sin omgang med kasser i alle mulige og umulige størrelser og faconer. Det er urkomisk, når nogle af kasserne pludselig piler af sted på tynde ben. Det er også inderligt rørende, når en enkel lille kasse giver sig til at lyse, Den store Bastian har fået et ekstra vrid, der gør den velspillede, ordløse historie direkte uhyrlig. ”Undreland” er en god titel på en interaktiv teaterforestilling, der både undrer ved sine stærke og svage sider. tæt lænet op ad Madsen. Men straks mindre behageligt, når der pludselig udvises truende adfærd fra begge sider. For det koster at være sammen med andre. Man må fi re lidt på fordringerne, og Madsen er vant til at være alene og bestemme det hele selv. Alligevel overgiver han sig lidt efter lidt. For når det hele gøres op, er det trods alt sjovere at have nogen at dele livet med. - Så kært og klogt og poetisk kan en animationsteaterforestilling fortælle børn noget om de store ting i livet.

Limfjordsteatret: ”Undreland”. Fra 7 - 12 år.
Interaktivt teater er nyt og spændende. Men i Limfjordteatrets tolkning bliver der hurtigt mere interaktivitet end teater. Idéen er ellers skæg. Tre skøre fyre i nydelige habitter skal spille Dronningespil, en slags Trivial Persuit, og derfor har de brug for hver sin backing group. Til det formål anbringes publikum på hver deres ”ø”, hvorfra der hujes og gættes og leges, så det er en ren fornøjelse. Ind i mellem afbrydes spillet af røsten fra Hendes Majestæt, der udstikker mærkelig opgaver med endnu mere mærkværdige løsninger. Det er knapt så fornøjeligt.

Det er heller ikke helt indlysende, hvorfor de tre spillere absolut skal skabe sig og skeje ud med karikaturspil. Det gør rækken af sketchlignende rollespil mere tumpede end godt er. Så hvorfor ikke bare spille noget helt almindeligt mennesketeater, tilskuerne kunne forstå? Men så længe de holder sig til samspillet med børnene, fejler underholdningsværdien absolut ikke noget.