Vi sladrer, bagtaler og driller

En ny undersøgelse viser at der sladres meget på de danske arbejdspladser. den viser også at der bagtales meget. og endelig viser den at pædagogerne er nogle af de værste. et dårligt arbejdsmiljø og et presset arbejde hjælper ikke ligefrem.

39 pct. af danskerne har været udsat for sladder og bagtalelse på deres arbejdsplads inden for det seneste år, viser en undersøgelse som Analyse Danmark har lavet for Ugebrevet A4.

Og hvad sladrer vi så om? Ja det kan være kollegaen, som vi ikke synes er god nok tilsit arbejde, det kan være lederen vi ikke synes deler sol og vind lige, og så kan være om dem, der bruger al deres tid på at sladre i krogene. Eller som fl irter. Einar Baldursson, leder af Center for arbejds- og organisationspsykologi ved Aalborg Universitet giver i Ugebrevet A4 sin vurdering af undersøgelsens resultater. Først og fremmest er han overrasket over at tallet er så enormt højt.

Som grund til den megen sladder tænker han at vores moderne arbejdsliv får os til at lægge en stadig større del af vort sociale liv på arbejdspladsen. Det er der vi får defi neret hvem vi er, mange skaber også deres venskaber på arbejdspladsen. Samtidig med dette sociale hverdagsliv på arbejdspladsen lever vi i en meget præstationspræget kultur. Vores arbejdsliv er presset. Og det skaber let nogle mekanismer, som forstærker en vis ondskabsfuldhed.

Som han siger til Ugebrevet A4 kan vi ikke selv bestemme, hvem vi har socialt fællesskab med på arbejdspladsen, og vi kan heller ikke trække os ud af fællesskabet. Med til forklaringen mener han også hører vores fl ade struktur, altså manglen på formelle, hierarkiske strukturer. Det afføder let en evig kamp om opmærksomhed og spændende opgaver.

Der er det særlige ved sladder at det som oftest er de negative træk ved andre man fremhæver og snakker om. Og på en moderne arbejdsplads, hvor vi hele tiden skal præsentere os, søge opmærksomhed og gøre os interessante, så kan vi netop bremse de andres fremmarch med sladder og bagtalelse.

Og så til pædagogerne som sammen med sosu’erne er de værste eller de hårdest ramt, hvordan man nu vælger at se problemet. For begge grupper er tallet oppe på 52 pct. Arbejdsmiljøeksperter er enige om, at et dårligt arbejdsmiljø sætter gang i sladderen. Hvor folk er kørt ned, anspændte, bange for at komme i klemme på forskellig vis, der fl orerer sladderen. Betyder det så at pædagoger og sosu-personale har et særligt dårligt psykisk arbejdsmiljø? Det kunne være én forklaring. Og den støttes af erhvervspsykolog Hanne Museth, som til Ugebrevet A4 fortæller at hun blev chokeret over ”hvor klemte disse mennesker er rent arbejdsmæssigt.” Klemte i forhold til opgaven og klemte af grænseoverskridende børn. Hanne Museth er i gang med et projekt i Vejle kommune, der skal fastholde nyudannede lærere og pædagoger i kommunen.

En anden forklaring kunne fi nde støtte i det faktum at også håndværkere og ufaglærte er særligt udsatte. Blandt dem har henholdsvis 50 og 45 pct. været ofre for sladder og bagtalelse inden for det seneste år. Forklaringen lyder at mens en arbejdsplads hvor kønnene er nogenlunde ligeligt fordelt, er det de rene kvinde- eller mandekulturer der har det dårlige arbejdsmiljø og altså sladderen. En bestemt dårlig kønsspecifi k adfærd forstærkes af at der ikke er nogen med en helt anden adfærd til at råbe vagt i gevær.

Og så er der drillerierne – de ubehagelige af slagsen. Dem har 15 pct. af den aktive arbejdsstyrke oplevet inden for det seneste år. Og de er mindst lige så slemme som sladderen, ja faktisk værre. For mens sladder kan have en positiv funktion som nyhedsbringer og informationsspreder, er ondsindede drillerier kun skadelige. Det er det man også kalder mobning.

Både Hanne Museth og Einar Baldursson efterlyser en ny arbejdspladskultur og opfordrer til at der på den enkelte arbejdsplads aftales politikker for, hvordan man skal opføre sig, og hvad der skal ske, hvis aftalerne brydes. EL