Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Leder
Af Jan Hoby medlem af forretningsudvalget
Accenture – politisk idioti sat i system
Et kafkask mareridt i millionklassen er ved at få sin afslutning. Siden et politisk flertal i Borgerrepræsentationen besluttede at udlicitere lønadministrationen i Københavns Kommune fra juni 2004, er alle argumenter mod udlicitering og rå markedskræfter blevet bekræftet.
At politikerne mod al sund fornuft valgte at udlicitere en kommunal, velfungerende service, viser blot at det ikke er hensynet til velfærdssamfundet, der driver deres politisk udsyn, men hensynet til deres nye ”gud” – nyliberalismen. Dermed udsatte politikerne bevidst og uden tøven Københavns Kommunes små 40.000 ansatte for en ekstrem usikkerhed, utryghed og uvished. Med store personlige konsekvenser for tusindvis af kommunens ansatte i flere år.
Politikerne løj slet og ret om, hvor mange penge der kunne spares på udliciteringseventyret. 47 millioner kr. ville kommunen spare.
Men virkeligheden viste en helt anden og forudsigelig historie. Som med historien om det usynkelige RMS Titanic, stod det klart i oktober 2005 at intet, politikerne havde sagt og lovet, holdt stik. Kaos og anarki var dagens orden, titusindvis af ansatte fi k ingen eller forkert løn, og få fik for meget i løn. Rigtig mange LFS medlemmer har siden juni 2004 oplevet, hvordan deres arbejds- og livskvalitet har været under massivt pres.
Økonomiforvaltningens opgørelse over, hvad Accenture-eventyret har kostet, taler sit eget sprog. Udgifter til ekstern hjælp, revisionsfi rmaer er opgjort pr. august 2007 og udgifter for forvaltningernes medarbejde er opgjort pr. august 2006. Endelig er sager, der er opgivet, opgjort til 26,3 millioner kr. og denne udgift er ikke med i regnestykket. Alt i alt har det, med den mest optimistiske opgørelse, ”kun” kostet 208,1 millioner kr. Og de skulle spare 47 millioner kr. ved at vælge Accenture.
Vi taler altså om mere end 300 millioner kr. og vi ved godt, hvem der betaler og forsat skal betale regningen; børn, unge, brugerne og ikke mindst de ansatte.
Og så er det endda ikke de fulde omkostninger, for der er ikke medregnet de menneskelige omkostninger for kommunens ansatte eller de faglige organisationers enorme tidsforbrug.
Tænk hvis politikernes beslutninger i Københavns Kommune skete på et kvalifi ceret grundlag. Så var det hensynet til offentlig velfærd, der var målet og ikke privat rigdom. Jeg ville ønske at alle de politikere, som stemte for udliciteringen i Borgerrepræsentationen, blev stillet personligt og retsligt til ansvar for deres politiske idioti. Læren af Accenture er: aldrig at stole på politikerne uanset deres politiske ståsted. Aldrig give efter for markedsgørelsen af den offentlige sektor, uanset hvilken begrundelse politikerne har.