Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Netop nu
Psykiske arbejdsskader afvist
97 pct. af de 2.822 danskere, der anmeldte en psykisk arbejdsskade i 2006, blev afvist. Det er et problem, at det stort set er umuligt at få anerkendt den slags sager, mener Søren Kjær Jensen, der er jurist med speciale i arbejdsskader. Han kalder i Politiken arbejdsskadereformen fra 2005 for et fupnummer. Den lægger op til at det bliver lettere at få anerkendt en psykisk arbejdsskade, men det er ikke blevet lettere. Det er simpelthen fup, siger han. Noget tyder på at man bevidst har glemt det kapitel, mener han. Birgitte Lyhne fra Arbejdsskadestyrelsen forklarer det med at dokumentationskravet for en sammenhæng mellem påvirkning og sygdom gør det svært at godkende flere sager. Men lover at styrelsen har ”løbende fokus på området”. Overlæge Johan Hviid Andersen fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning mener derimod at Arbejdsskadestyrelsen har et legitimeringsproblem, når de afviser så mange. FOA opfordrer på baggrund af de mange afvisninger sine medlemmer til at anmelde alle psykiske arbejdsskader for at lægge pres på systemet. Kilde: NET-Redaktionen.
Hjertet belastes
Psykisk arbejdsbelastning i form af høje krav på arbejdet, især kombineret med manglende støtte på arbejdspladsen, kan være årsag til blodprop og forsnævring af hjertets kransåre. Den psykosociale belastning skal dog have stået på i lang tid, som udgangspunkt i mindst 5-10 år.
Det viser resultaterne af den udredning på området, som overlæge Nanna Eller og ledende overlæge dr.med. Bo Netterstrøm fra Arbejdsmedicinsk klinik i Hillerød har lavet for Arbejdsskadestyrelsen.
Resultatet betyder, at arbejdsskadesager med netop den påvirkning og diagnose fremover kan forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, hvis det i den konkrete sag er overvejende sandsynligt, at der er en sammenhæng mellem påvirkning og sygdom.
Hjertesygdommene er udbredte og mange andre risikofaktorer end arbejdet kan spille ind, fx arvelige forhold, alder, livsstil og miljø – og så markant at det er særdeles vanskeligt at skille de faktorer fra forhold, der knytter sig til arbejdet.
Trist rekord
Antallet af danskere på sygedagpenge steg med knap 9.500 personer i 2007, svarende til en stigning på 11,7 pct. I gennemsnit var der godt 90.000 personer på sygedagpenge, hvilket er højere end ledighedstallet. Antallet af langtidssyge steg med mere end 35 pct. og er fortsat stigende. Kommunerne fik samlet en merudgift til sygedagpenge på 1 mia. kr. i 2007.
Forebygger nedslidning
350 millioner kroner skal i år bruges til at forebygge nedslidning, og forligspartierne bag velfærdsaftalen er blevet enige om, hvordan disse penge fra Forebyggelsesfonden skal fordeles i 2008.
-220 millioner kroner skal gå til projekter, der forebygger nedslidende rutiner og arbejdsgange på offentlige og private virksomheder.
-80 millioner kroner skal gå til projekter om bedre genoptræning og rehabilitering blandt andet for at fremme arbejdsfastholdelse, og sikre at sygemeldte vender tilbage til arbejdsmarkedet -38 millioner kroner skal gå til projekter, der øger bevidstheden om risikoen ved rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet.
-12 millioner kroner skal gå til driften af sekretariatet for Forebyggelsesfonden samt vederlag til bestyrelsesformanden og medlemmer af de faglige rådgivende udvalg.
Bortvisning uberettiget
En medarbejder blev bortvist fra sin arbejdsplads, da den mente der forelå arbejdsvægring, fordi medarbejderen ikke havde accepteret at have eftermiddagsvagter i en uge. Medarbejderen havde tidligere fået advarsler, fordi han mødte for sent. Men han fik medhold i, at det ikke havde været berettiget at bortvise ham, da hans begrundelse for ikke at kunne arbejde sent de pågældende eftermiddage var problemer med børneafhentning, og han havde ikke tilsidesat sine pligter i ansættelsesforholdet.