Småt nyt

Børns hverdag afhænger af etnisk baggrund

Hverdagslivet for børn med anden etnisk baggrund end dansk er meget anderledes end for etnisk danske børn. Det kan være med til at forklare, hvorfor mange af disse børn senere klarer sig dårligere i forhold til uddannelse og arbejde. Det viser en ny, sammenlignende undersøgelse af 11-åriges hverdagsliv foretaget af SFI.

Store familier, få økonomiske og uddannelsesmæssige ressourcer og pligter i hjemmet. Det er noget af det, der præger hverdagen for børn af anden etnisk baggrund end dansk sammenlignet med jævnaldrende etnisk danske børn. Når disse børn mødes med deres kammerater, foregår det ikke så ofte hjemme hos hinanden, som når de etnisk danske børn mødes. Børnene med anden etnisk baggrund end dansk går desuden til langt færre organiserede fritidsaktiviteter, som fx spejder og gymnastik, end gruppen af etnisk danske børn. Derfor har de ikke, i løbet af dagen, nær så meget kontakt til voksne som de etnisk danske børn på samme alder har, og disse 11-årige oplever et større ansvar for deres eget liv sammenlignet med børn fra de etnisk danske familier. De bestemmer måske i for høj grad selv, om de vil bruge tid på lektier og hvornår de skal i seng. Se mere på www.sfi.dk

Ned i løn?

Nedturen på det private arbejdsmarked kan få historiske konsekvenser for de offentligt ansatte og deres lønninger, skriver Jyllands Posten den 4. september. De vurderer at de 650.000 offentligt ansatte står til at måtte æde en lønnedgang på 1 pct. fra oktober 2010. Baggrunden er den såkaldte reguleringsordning, som regulerer de offentlige lønninger i forhold til lønudviklingen på det private område. I øjeblikket løber de offentlige lønninger fra de private, og derfor trækker ordningen ned. Formanden for FOA Dennis Kristensen siger til Jyllands Posten at man ikke under nogen omstændigheder kan medvirke til at lønnen sættes ned, men han erkender, det resultat som medlemmerne stemte ja til i 2008, ikke ser ud til at komme til at holde.

Ledere har godt helbred

Ifølge en undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation vurderer hele 97 procent af lederne i Danmark, at de har et godt eller fremragende helbred. Og nu viser nye tal fra Danmarks Statistik, at ledere ikke så ofte bliver langtidssyge som lønmodtagere på arbejdsmarkedet generelt. Det skriver lederne.dk

Ifølge magasinet Lederne var tre procent af de mandlige ledere sygemeldt i flere end tre uger sidste år, og det procenttal var dobbelt så højt for alle beskæftigede mænd under ét. Og mens seks procent af de kvindelige ledere var sygemeldt i flere end tre uger i 2008, gjaldt det samme for ni procent af alle beskæftigede kvinder.

Arbejdsmarkedet er blevet mindre rummeligt

Et stigende antal borgere glider ud af arbejdsmarkedet i utide og har svært ved at komme ind igen, viser en analyse fra AKF, Anvendt Kommunal Forskning. Antallet af danskere, der forlod arbejdsmarkedet og gik på sygedagpenge steg med 50 pct. i perioden fra 1997 til 2006. Og det på trods af, at statistikkerne viser, at antallet af danskere med dårligt helbred ikke steg tilsvarende i den periode. Samtidig vendte færre sygedagpengemodtagere tilbage til arbejdsmarkedet end tidligere.

Analysen viser desuden, at der kun er en lille tendens til, at når antallet af modtagere af én type ydelser falder, så vokser samtidigt antallet af modtagere af andre ydelser.

Glemsomhed, som skyldes stress, går over

Stressede personer kan blive glemsomme, miste overblikket og få besvær med at koncentrere sig. Symptomerne forsvinder dog igen, når man er kommet sig oven på stressen, skriver Lars Peter Andersen i et nyt blogindlæg på arbejdsmiljoviden.dk/trivsel. Lars Peter Andersen er psykolog ved Arbejdsmedicinsk klinik i Herning