Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Støj
Skriver Branchearbejdsmiljørådene Social og Sundhed (BAR SoSu) og Undervisning og Forskning (BAR U&F) på deres hjemmeside www.arbejdsmiljoweb.dk
De to branchearbejdsmiljøråd gennemfører nemlig i år og næste år en landsdækkende indsats mod støj, både den høreskadende og den generende støj.
Deres mål er at forebygge og nedbringe sygefraværet, og ikke mindst at skabe basis for trivsel og arbejdsglæde. Målgruppen er børneinstitutioner, skolefritidsordninger og folkeskoler i hele Danmark. Udover alle landets kommuner inviteres de faglige organisationer også til at deltage, bl.a. FOA, Danmarks Lærerforening og BUPL.
Baggrunden er reel nok, for støj er et af de største arbejdsmiljøproblemer på institutioner og skoler. Otte ud af ti pædagoger og pædagoger har store problemer med støj i deres dagligdag.
Håbet er at man gennem at sætte indsatsen mod støj i system og at få så mange konstruktive redskaber som muligt i spil kan reducere antallet af mennesker, som er udsat for generende støj med 10 pct., og med 15 pct. for den høreskadende.
Projektet er ikke et rent Branchearbejdsmiljørådsprojekt, det er et kommunalt projekt, hvor rådene yder procesbistand gennem hele forløbet. Projektet skal være politisk og administrativt forankret i de ledende og besluttende led i kommunen – og støttet af de respektive MED og SiO udvalg.
Læs mere på www.arbejdsmiljoweb.dk