Ung i København

Af Elisabeth Lockert Lange

Med de unge i storbyen i centrum sætter LFS et ungdomspædagogisk skib i søen. Projektet skal afdække hvad der skal til for at fritidstilbud og socialpædagogiske tilbud, ja hele den ungdomspædagogiske indsats rent faktisk kan holde de unge væk fra at falde i med bander og kriminalitet. Tværfaglighed og mangfoldighed er nøgleord.

Ung i en storby – rammer og krav til den ungdomspædagogiske indsats hedder et projekt, som LFS gennem de sidste måneder har arbejdet på.

Baggrunden er en beslutning på repræsentantskabsmødet sidste år om, at LFS skal udvikle det ungdomspædagogiske arbejde i København og gøre det i et samarbejde mellem de pædagogiske medarbejdere under de forskellige involverede forvaltninger. Det vil sige LFS’ere på både specialområdet og almenområdet.

Det var oprindelig Søren Beha fra ungdomsklubben Store Vigerslev Gård der gik på talerstolen med opfordringen til, at man fra fagforeningens side tog fat på det ungdomspædagogiske arbejde. Det samlede repræsentantskab tilsluttede sig med den tilføjelse at det skulle omfatte hele den forebyggende ungdomspædagogiske indsats på tværs af fag, forvaltninger og interessenter.

Arbejdet gik i gang i løbet af dette forår – og nu ligger der en foreløbig plan. Pengene er ikke helt på plads, og dermed ligger hele det samlede forløb heller ikke helt fast, men starten er taget. Blandt deltagerne i arbejdet er Helle Haslund fra LFS’ forretningsudvalg (og med politisk ansvar for specialområdet) og Søren Beha fra Valby.

Der er udarbejdet en projektbeskrivelse, og næste skridt er dels at få opbakning fra bl.a. Københavns Kommune, dels at skaffe midler til de konferencer og andre arbejdstiltag, projektet gerne skal bestå af. Og der søges for øjeblikket på flere hold.

Projektets perspektiv helt kort er at lade både de unge og de pædagogiske medarbejdere komme til orde og i fællesskab formulere en vision for udvikling af den ungdomspædagogiske indsats i København. Projektet vil også inddrage (ny) viden og forskning på området, og så skal der etableres en dialog med de ansvarlige politikere.

Tanken er også at mere alternative deltagere kommer på banen og indgår, bl.a. Det musiske kompagni og TV Glad, foruden studerende på medieuddannelser og seminarier.

Allerførst skal området selv have noget at skulle have sagt, så projektet lægger ud med to møder i to lokalområder, Valby og Brønshøj/Husum/Vanløse og naturligvis inden for både Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Ungdomskultur skal italesættes

Der er sikkert ikke den store uenighed om at det er ekstremt vigtigt at få fat i de unge i storbyen, så de ikke bliver rekrutteret til diverse bander, ryger ud i kriminalitet, misbrug og andet usundt.

De særlige forhold, der er i storbyer og ikke mindst København, betyder at de unge (11-23 år) får mange tilbud i dagligdagen, herunder de kommunale fritidstilbud og sociale tilbud. Alt dette er en del af den vifte af forebyggende tilbud, de unge har til rådighed.

Den nuværende indsats er spredt på flere forvaltninger og forskellige aktører, både kommunale og private. Beskæftigelsesog Integrationsforvaltningen står for en stor del af det præventive arbejde, Socialforvaltningen organiserer meget af den direkte kontakt med de udsatte børn og deres familier, og Børne- og Ungdomsforvaltningen står for daginstitutioner og skoler, hvor pædagoger og lærere spotter børnene.

De professionelle medarbejdere, der arbejder inden for området, gør en stor indsats i det daglige for at forebygge problemer. Men der er sikkert heller ikke den store uenighed om at det ikke altid lykkes godt nok. Nyheder de sidste par år om bilafbrændinger, bandekriminalitet, skyderier og anden vold og hærværk taler sit eget tydelige sprog. I de seneste par år er flere unge ”droppet ud”, de kommer ind i misbrug, kriminalitet og bander. Det har den nuværende børne-, unge- og socialpolitiske indsats ikke kunnet dæmme op for.

Det kan der være mange gode grunde til. Fra fagforeningens medlemmer ude i felten, hører LFS ofte at det bl.a. er systembarrierer og barrierer i medarbejdernes bevidsthed, der skaber unødvendige hindringer for en bedre indsats for de unge. Og spørgsmålet er også om de tilbud der er lige nu, både fritidstilbud og socialpædagogiske tilbud, er det de unge har brug for og efterspørger.

En ungdomspædagogisk indsats med en skarp socialpædagogisk og forebyggende profil kan være det, der skal til for at sikre sammenhæng i de unges liv og på den måde forebygge kriminalitet og misbrug.

”Vi skal have belyst hvilke ændringer der er i de unges selvopfattelse, adfærd, bevidsthed og identitet og de trends, udviklinger, behov og ønsker som de har til et ungdomsliv i storbyen. Det kan betyde anderledes krav til de nuværende kommunale fritidstilbud og socialpædagogiske tilbud, til det opsøgende arbejde i lokalområderne, til gadeplansmedarbejdere og til institutionerne for unge med problemer”, siger Helle Haslund og præciserer:

”Den nye ungdomskultur i storbyen skal italesættes, så den professionelle indsats kan matche.”

Indsatsen

For den nuværende ungdomspædagogiske indsats i København fungerer ikke optimalt, og først og fremmest er det tydeligt at de mange tilbud både inden for den enkelte forvaltning og forvaltningerne imellem ikke spiller godt nok sammen indbyrdes.

”Vi ser og hører at Københavns Kommunes organisering og opdeling af den samlede forebyggende indsats over for de unge ofte gør det svært, både for den unge selv men også for de pædagogiske medarbejdere og andre fagprofessionelle at skabe sammenhæng i den enkelte unges liv”, siger Helle Haslund fra LFS’ forretningsudvalg.

Hun peger på at opdelingen i flere forskellige forvaltninger og forskellige kontorer med hver deres politiker, budgetter, sprog og kulturer skaber en masse barrierer for at medarbejdere på tværs kan etablere den sammenhængende ungdomspædagogik med en skarp forebyggende profil, som der er så stort behov for.

Her kommer LFS og projekt Ung i en storby – rammer og krav til den ungdomspædagogiske indsats ind i billedet.

En projektramme er formuleret med fokus på de unge i København. Målet er at sikre at de unge holder sig væk fra de kriminelle cirkler på gaderne, sikret gennem de kommunale fritidstilbud, sociale tilbud og tilbud om uddannelse og eller job. Arbejdet i projektet er specifikt at undersøge og afdække, hvad det er for ændringer af den kommunale indsats, der skal til.

LFS tror det først og fremmest handler om dialog. En ordentlig dialog med de unge og en bredere debat blandt medarbejdere i kommunen på tværs af fag og forvaltninger. LFS køber ikke den løsning, der hedder mere politi eller ligefrem militær, uden dermed at forklejne at politiet også har en vigtig rolle i den samlede indsats. LFS mener heller ikke at det kun handler om flere ressourcer. I højere grad handler det om, hvordan vi bruger dem der er.

”Det vigtigste er at få de mange interessenter samlet til at arbejde sammen om en bred indsats. Vi skal komme væk fra at sidde på hænderne, som jeg oplever at mange der gør. Og det kan der være mange grunde til, usikkerhed, manglende viden osv. Hvis vi ikke skal stagnere i den metode, vi har nu i det forebyggende ungdomspædagogiske arbejde, som i for høj grad er skiftevis passivitet og jernhånd, så skal vi mødes om tingene, se på hinanden som samarbejdspartnere, se på os selv og få nye idéer.”

Arbejdet skal naturligvis tage udgangspunkt i de unge, det er dem, der skal ind i centrum af indsatsen og ikke som nu i lidt for høj grad være kastebold mellem de forskellige parter.

”Derfor starter vi med de indledende medlemsmøder i lokalområderne. Vores egne medlemmer skal på banen og fortælle hvem de oplever de unge er, give deres vurdering af hvilke problemstillinger de ser i arbejdet. For derefter at få de unge selv i tale. Deres vidnesbyrd er projektets røde tråd, og de skal være vidnesbyrd i hele processen ved at dokumentere deres liv og muligheder gennem fotos og video.”

Resultaterne af det hele, de mange holdninger, de mange debatter skal dokumenteres og bearbejdes. Den oprindelige tanke om en længere dokumentationsvideo til at samle modsætninger og indfaldsvinkler og i sidste ende alle trådene, rækker pengene nok desværre ikke til. Så nu reformuleres dokumentationstanken til foto-dokumentation og radio. Men som nævnt ligger budgettet ikke fast endnu.

”Det er virkelig spændende at samarbejde special og almen. Vi i almen henter i stigende grad pædagogiske tanker fra specialpædagogikken, og vi har også mange af de samme problemstillinger. Fx er hele inklusionstanken hentet fra specialområdet. Så det er en stor fordel at vi skal arbejde tæt sammen om dette projekt. Og for Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen vil det også være en stor udfordring.”

Første fase i projektforløbet er som sagt to møder i henholdsvis Valby og Brønshøj/Husum/Vanløse i slutningen af september. Her skal diskussionerne og nytænkningen startes op.

Deltagere er LFS’ere som arbejder med målgruppen (de 11 til 23 årige) i lokalområdet, uanset forvaltning. Deltagere er forhåbentlig også områdets teamchefer inden for de relevante forvaltninger, borgmestre og LFS centralt.

Derudover er der planlagt med mindst to senere konferencer, hvor først og fremmest de unge selv skal på banen med deres visioner og problemstillinger. Gerne i mange forskellige udtryksformer.

Birgitte Simonsen fra Center for Ungdomsforskning og Jeanette Østergaard fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) skal være oplægsholdere på konferencerne. Konsulent og socialpædagog Jørn Foss går ind som tovholder.

Det er et ambitiøst projekt, som ender i et forslag til en ny samlet ungdomspædagogisk indsats. ”For at nå dertil skal vi afdække barrierer og finde nye måder at tænke, organisere og samarbejde på i de kommunale tilbud. Metodisk forestiller vi os at de unge, de pædagogiske medarbejdere og andre fagprofessionelle først formulerer en vision. Dernæst samler vi konkrete forslag til, hvad de mener giver den ungdomspædagogiske indsats en ny og skarpere forebyggende profil”, siger Helle Haslund.

Den første konference ligger den 28. oktober.