Netop nu

Godt psykisk arbejdsmiljø følger høj social status

Hvis det psykosociale arbejdsmiljø er dårligt, kan det hænge sammen med medarbejdernes sociale og økonomiske position. Omvendt kan et godt psykosocialt arbejdsmiljø hænge sammen med høj social og økonomisk status. Det fremgår af en undersøgelse blandt danske og spanske lønmodtagere.
Forholdene i de to lande er ikke helt ens. Effekten af medarbejdernes socioøkonomiske status i forhold til arbejdsmiljø spiller en større rolle i Spanien end i Danmark. Resultaterne tyder på, at sammenhængen bliver påvirket af arbejdsmarkedsforholdene i det aktuelle land. Resultaterne stammer fra to store spørgeskemaundersøgelser, der blev udført i 2004 til 2005.

Selvmord

Antallet af selvmordsforsøg og selvmord er større blandt unge født i 1980 end blandt dem født i 1966.
1,03 procent af dem, der blev født i 1966 forsøgte eller begik selvmord, mens de var mellem 15 og 24 år mens det tilsvarende var 1,47 procent af de unge født i 1980. Det viser en sammenligning af de to årgange fra SFI. Det er især pigerne, der oftere forsøger at tage deres liv. I 1966-generationen havde drenge og piger samme risiko for selvmord eller selvmordsforsøg. Er man pige født i 1980, er risikoen for at forsøge at begå selvmord vokset med 40 procent, mens det er uændret for drengene.
Ved at sammenligne de to årgange og deres forskellige samfundsvilkår har seniorforsker Mogens Christoffersen forsøgt at indkredse hvilke andre faktorer, der øger risikoen for at unge forsøger eller begår selvmord. I sin analyse inddrager Mogens Christoffersen forældres psykiske lidelser, misbrug og selvmordsadfærd foruden de unges egne ressourcer og samfundsmæssige forhold. Og konkluderer at netop samfundsforhold, høj- eller lavkonjunktur med høj ledighed, skilsmisser, fattigdom og uligheden og misbrugsproblemer. ”Attemted suicide and completet suicide among young people: Risk and protective factors in a prospective register based study” er offentliggjort på www.sfi.dk.

Større krav på arbejdet

Større krav på jobbet i kombination med øget indflydelse, bedre udviklingsmuligheder og højere ledelseskvalitet.
Sådan sammenfatter forskere fra Det Nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø resultaterne af to store spørgeskemaundersøgelser, som de har foretaget blandt et repræsentativt udsnit af danske lønmodtagere mellem 18 og 59 år i henholdsvis 2005 og 2008. Resultaterne er offentliggjort i rapporten Ændringer i det danske arbejdsmiljø fra 2005 til 2008.
Større krav i arbejdet er ikke nødvendigvis negativt, vurderer de.
Hvis man samtidig har indflydelse på sin arbejdssituation og oplever en balance mellem den indsats, man yder på arbejdet og de gevinster man får i form af f.eks. udviklingsmuligheder er det positivt. Og det ser ud til også at være tilfældet, mener professor Jakob Bjørner, NFA, leder af Den Nationale Tværsnitsundersøgelse.
Resultater fra undersøgelsen er bl.a. at flere har kort anciennitet på deres nuværende arbejdsplads, at flere har hjemmearbejde, at flere ikke når alle deres arbejdsopgaver, at flere føler at deres arbejde oftere bringer dem i følelsesmæssigt belastende situationer, at de oplever større indflydelse på deres arbejdet, at udviklingsmulighederne opleves som bedre og kvaliteten af ledelse er bedre.

Kilde: www.arbejdsmiljoforskning.dk

Flere forandringer på vej på handicapområdet

Handicapinstitutionerne har oplevet store forandringer, efter kommunerne overtog driften i 2007. og der er flere på vej, i form af fusioner, nye strukturer og mere usikkerhed. Det viser en analyse fra AKF, Anvendt Kommunal Forskning. Det er kommunalreformen ude i landets kommuner der stadig er i spil.
Kommunerne overtog de fleste af landets døgntilbud, dagtilbud, specialskoler og rehabiliteringscentre fra amterne, og der blev indført en markedsmodel, hvor specialinstitutionerne skal sælge deres ydelser til kommunerne. En del men langt fra alt er på plads, viser analyse fra AKF.