Budget 2010:

Set med klubbriller

Endnu engang skulle vi starte året op med diverse besparelser, men denne gang var det lidt anderledes, for inden vi nåede frem til ”Budget 2010”, skulle der lige foregå nogle justeringer i ”Budget 2009”.

Der var kommet flere borgere til København, ca. 1000 stk. hver måned. Det var en overraskelse. Selv om boligbyggeriet bl.a. i Ørestaden og Sydhavnen var eksploderet, så kom det alligevel bag på kommunen, at der var nogen som ville flytte ind i byggeriet, endda nogen med børn.

Budgettet holdt ikke, der manglede vuggestuepladser, og disse indgik ikke i planerne for Ørestaden m.m.
Samtidig var den gamle pgu-uddannelse blevet afløst af en ny pau-uddannelse, og den blev dyrere end beregnet, da tilgangen var større end beregnet.
Underskuddet voksede og Børne- og Ungdomsforvaltningen måtte finde pengene, men hvor?

Forvaltningen konstaterede at institutionerne havde taget selvforvaltningen alvorligt, måske for alvorligt. Forvaltningen ville godt hjælpe med at bruge et eventuelt overskud, så derfor skulle alt overskud over 6 pct. tilgå den slunkne kasse. Da forvaltningen senere konstaterede, at de 6 pct. ikke var nok, ændrede man det til 2 pct. og hvis det ikke var nok, ville man lave en grønthøster på resten. Væk var midlerne, så de institutioner som forsøgte at tænke langsigtet, blev grundigt taget ved næsen.

Så kom gyseren, ”Budget 2010”, 270 mio.kr. skulle der findes.
De enkelte besparelsesforslag gik glat igennem, indtil man ville spare 47 mio.kr. på kompensationsordningerne. Dette rejste store protester, grundet at besparelsen ville ramme skævt, hvilket var urimeligt.

Institutionerne holdt faglig dag, og forældrene gik på barrikaderne og blokerede institutionerne.
Forslaget blev taget af bordet, alle åndede lettet op, vi havde vundet. Dog vil jeg bruge Thomas Nielsen gamle udsagn: ”Vi havde sejret af helvede til”. For hvad fik vi i stedet?

Halvdelen af besparelsen blev skubbet til budget 2011 ved at optage et lån, knap 5 mio.kr. fandtes uden for dagområdet og resten, ca. 15 mio.kr. ved konkrete forslag på dagtilbudsområdet.
Dette ”dagtilbudsområde” var klubdelen i de kombinerede institutioner, det vil sige de institutioner som består af en fritidshjemsafdeling og en klubafdeling.

Da den nye klubnormeringsmodel blev lavet, som bestod af et grundbeløb og en pladspris, var størrelsen af grundbeløbet ikke tilfældigt valgt. Det valgte grundbeløb gav den mest retfærdige belastning imellem store og små klubber. Derfor får en besparelse på kr. 127.668, stor betydning for de enkelte klubbers normering.

Som grundlag for besparelsen nævnes bl.a.:

- At der på området ikke findes en minimumsnormering og at en tidligere normeringsmodel er opsagt. Hvad er det for en tidligere normeringsmodel der er opsagt?

- At området får tildelt budget ud fra to budgetmodeller, der er beregnet uafhængigt af hinanden. Dog består begge modeller af et grundbeløb og en pris pr. barn. Hvilken betydning har det?

- At grundbeløbet ikke udgør en minimumsnormering. Hvad udgør det så, og hvorfor er det kun de kombinerede institutioners klubafdelinger som skal bespares?

- At det samlede dagtilbudsområdes strukturelle sammensætning vil være til revision i løbet af 2010, herunder som et element i budgetforhandlingerne for Budget 2011. Betyder det, at man yderligt vil foretage besparelser på grundbeløbet?

Når man vælger kun at fjerne en del af grundbeløbet på de kombinerede institutioner, må man antage at forvaltningen skønner, at arbejdsbyrden i klubdelen er mindre end i de rene klubber.
Hvad er det for opgaver som de kombinerede institutioners klubafdelinger ikke har?

Forvaltningen erkender, at besparelsen rammer en specifik gruppe af institutioner og henviser til et ”klubreview”. Reviewet tager klubindsatsen op til revision, hvor både økonomi og faglighed i samspil skal vurderes for at få den bedst mulige kvalitet i arbejdet. Dette ”review” forholder sig til åbningstid, normering, opsøgende arbejde, økonomiske tildelingskriterier og problematikken omkring forskellen mellem kombinerede institutioner og rene klubber. Og derfor kan besparelsen godt ses som en overgang hen mod kommende ændringer på klubområdet. Det vil sige at man inden vedtagelse af en ny klubstyringsmodel foretager diverse besparelser.

Hvor stor er så besparelsen?

Jeg har valgt en fritids- og juniorklub med 65 medlemmer, fordelt med 3/5 dele fritidsklubmedlemmer og 2/5 juniorklubmedlemmer.
Budgettet ville været uden besparelser og med den fremskrivningsprocent man har oplyst, altså 3,47 pct. på løndelen og 2,5 pct. på driftsiden og uden reduktion i grundbeløbet.

Institutionen skulle have haft 1.506.995 kr. i 2010, udregnet på pladsprisen samt grundbeløb.
Institutionen fik 1.339.053 kr., hvilket giver en besparelse på 167.942 kr., som svarer til 11,1 pct. og procenten stiger selvfølgelig, jo mindre institutionen er.

Dette må sige at være lidt af en besparelse og procenter af denne størrelse betragtede man som urimelige, da besparelserne var lagt på kompensationsordningerne. Hvordan kunne dette ske? Hvorfor var der ingen protester over disse urimeligheder?

Set i bakspejlet er der ingen tvivl om at klubber, kombinerede institutioner og LFS fremadrettet skal være endnu mere offensive og kæmpe imod forringelser på klubområdet.

Leif Olsen
Børneinstitutionen Højen, Vanløsehøj 6, 2720 Vanløse
Bestyrelsesmedlem i Almenområdets ledersektion