Penge til medlemmerne

Timelønnet i to år? Det går ikke, og det koster efterbetaling

Tekst: Elisabeth Lockert Lange

En 48 årig kvindelig pædagogmedhjælper får i skrivende stund 70.000 kr. i efterbetaling af Københavns Kommune.
Hun var ansat på en kommunal daginstitution som timelønnet i næsten to år – frem til juni 09.
Men timelønnet må man højest være i maksimalt én måned og på maksimalt otte timer om ugen. Når dette overskrides, så skal man overgå til at være månedslønnet, det vil sige at institutionen skal oprette stillingen som månedslønnet med alt hvad det indebærer.

Skulle det nu betyde så meget, kan man undre. Men ja, det betyder rigtig meget, fortæller Fin Hansen, faglig sekretær i LFS, som blev opmærksom på hendes situation og startede hendes sag.
”Først og fremmest har man langt større tryghed i ansættelsen, fordi man kommer ind under funktionærloven med dens opsigelsesvarsler. Som timelønnet kan man fyres fra dag til dag. Som månedslønnet er der klare regler om opsigelsesvarsel, jo længere tids ansættelse, jo længere varsel.
Opsigelsen sendes også til fagforeningen, som går ind og vurderer om man fyres på et sagligt grundlag, og om reglerne er overholdt.”

Dertil kommer lønnen. Som månedslønnet tæller ens erfaring med, derfor vil man få en lønudvikling, som man ikke oplever som timelønnet. Der er med andre ord gode grunde til at man ikke skal være ansat i en timelønnet stilling i for lang tid.

Reglerne er strammet for nogle år tilbage. Tidligere kunne man være timelønnet i op til tre måneder og i max 15 timer om ugen.
”Mange ledere er ikke opmærksomme på at reglerne i forhold til timelønnede er blevet ændret, siden dengang de lærte om dem. At de er blevet langt mere vidtgående end de var. Og derfor glemmer de at holde øje med tiden. Mange timelønnede er heller ikke selv opmærksomme på det på trods af at de får løn hver 14. dag. De mange lønsedler burde have tændt en alarm hos dem.”
LFS har faktisk ret mange sager af denne slags, men der er uden tvivl langt flere timelønnede ude på institutionerne, som aldrig bliver opmærksomme på at de burde være månedslønnede.

For netop denne gruppe ansatte fravælger ofte medlemskab af en fagforening.
”Det er ikke smart, og med et timetal på otte er det heller ikke dyrt at være medlem af LFS, faktisk kun 179 kr., hvis man arbejder under 15 timer. Og netop denne gruppe har stor brug for den støtte vi kan give dem.”

Uenighed om efterbetaling

Da LFS blev opmærksom på hendes situation, tog Fin Hansen kontakt til distriktet, og sagen blev rullet ud.
”Distriktet sender os en oversigt over hendes måneder og timer, vi spørger om de eller vi skal beregne de økonomiske konsekvenser, og det ønsker de at vi gør. Vores vurdering er at det bliver ret dyrt, for hun skal have en anseelig efterbetaling.”
Og her kommer problemet, for selv om distrikt og forvaltning er enige med LFS i at hun skal overgå til at være månedslønnet fra en bestemt dato, så er der uenighed om efterbetalingen. Hvordan den skal beregnes og dermed hvor stor den ender med at blive.

Forvaltningen går nemlig efter en nulløsning, altså at lønudgiften til månedsløn ikke kommer til at koste dem ekstra.
LFS går efter at medlemmet får en ordentlig efterbetaling, som synliggør at det koster noget at overtræde ansættelsesregler i så lang tid.
”Vi beregner økonomien efter den sædvanlige metode.
Vi laver en opgørelse over, hvor mange timer hun har i fem uger, og så tager vi et gennemsnit. Det fastsætter vi som hendes timetal pr. uge som månedslønnet. Har hun i perioder haft flere timer, så skal der opfyldes lønmæssigt, har hun haft færre, så er der betalt for det allerede, i og med at hun er månedslønnet”, fortæller Fin Hansen og fortsætter:
”Det vil forvaltningen ikke acceptere. De kræver at der tages et gennemsnit for hele perioden. Har hun så haft flere timer end dette gennemsnit, har hun i princippet ”afspadseret” dem i de perioder, hvor hun har haft færre timer. Det er langt billigere for dem, reelt en nulløsning for dem i forhold til efterbetaling.”

Uenigheden gælder kun efterbetalingen. Pensionsoptjeningen og den løbende lønstigning kunne ikke diskuteres.

Godt forlig

Forvaltningen står stejlt på sit, og sagen kommer derfor op på niveauet over så at sige, det vil sige KL som arbejdsgiverpart og FOA som lønmodtagerpart. LFS i skikkelse af faglig sekretær Fin Hansen er naturligvis med hele vejen som vidensperson.
”Vi ønsker at det skal slås fast også for efterfølgende sager, at det koster noget at overtræde reglerne om timeløn og månedsløn. Samtidig ønsker vi ikke at sagen skal trække meget ud. Resultatet er et forlig, hvor prisen bliver lidt mindre for dem, end det vi havde krævet. Men vi får ret i vores synspunkt om beregningen, og vi får fastslået at det koster noget at bryde reglerne”, siger Fin Hansen.

Kontant blev det til 70.000 kr., de første 8.000 kr. skattefri.
Det blev formuleret som en fratrædelsesgodtgørelse underskrevet i februar måned med udbetaling 14 dage efter.
”Det er et forlig som er til gavn for både medlemmet og helheden. Sagen blev afsluttet ret hurtigt, medlemmet fik en kontant efterbetaling, og vi fik tydeliggjort at kommunens måde at se beregningen af efterbetalingen på ikke fik medhold. Og at der er en regning for dem i ikke at følge reglerne. For os er også det sidste meget vigtigt, fordi vi har en hel del af disse sager løbende. Mange bliver talt til rette og efterreguleret uden problemer, men i dette tilfælde havde vi en modpart, som ikke ville forhandle. Derfor var det også meget vigtigt at få fastlagt den administrative måde at beregne efterbetalingen på, så der ikke er tvivl fremover i forhold til at den timelønnede skal have en efterbetaling”,understreger Fin Hansen.

Han fortæller at samme medlem kom ud for en lignende situation i en anden institution, hvor hun fik arbejde.
”Det viser blot at det ret ofte forekommer at både institutionen og den timelønnede overser reglerne om timelønnede.
Så det er vigtigt at få budskabet ud til alle at grænsen for at være timelønnet altså nu er otte timers arbejde om ugen og i maksimalt en måned. Det er også vigtigt at fortælle at det er i fagforeningen, man får denne hjælp til at få løftet lønnen og opnå tryghed i ansættelsen”, siger Fin Hansen, holder en pause og tilføjer:
”Det er i alles interesse at lave en stillingsstruktur, hvor man dels har mindst otte timer om ugen, dels forsøger at undgå en daglejersituation. Hvor man har færre løsarbejdere og i stedet nogle få medarbejdere i deltidsstillinger, så man også kan klare det akutte fravær. Vores medlemmer arbejder jo med mennesker og vil gerne have kvalificerede medarbejdere.”