Flest udsatte i Tingbjerg

Tekst: Elisabeth Lockert Lange

Socialforvaltningen har fået udarbejdet en statistisk model, som viser i hvilke bydele den sociale nød er størst. Formålet er at fordelingen af penge til de belastede familier sker mest fair.

Den sociale nød er størst i Tingbjerg. En ny statistisk model over belastede børn og unge i København viser at der i denne bydel lever den største koncentration af socialt belastede familier. I Tingbjerg skal der, viser modellen, bruges 2,5 gange så mange ressourcer pr. barn og ung end i København i gennemsnit.

Det er Københavns Kommune, nærmere betegnet Socialforvaltningen, som i samarbejde med AKF (Anvendt Kommunal Forskning) har udviklet den statistiske model. Den skal være et redskab til at kortlægge, hvilke boligområder der er mest belastede, og som derfor har mest brug for hjælp.
Og Tingbjerg ligger altså helt i top. De mange ressourcer til bydelens mange belastede familier, børn og unge bruges på en række foranstaltninger, bl.a. forebyggende støtte i hjemmet, psykologbistand, aflastningsophold andre steder end hjemme og kontaktpersoner for unge, der har brug for voksenstøtte i hverdagen.

Ud over Tingbjerg er det områder som Akacieparken i Valby, Lundtoftegade, Mjølnerparken og Aldersrogade på Nørrebro, områder i Bispebjerg og Bellahøj og Urbanplanen på Amager, der er særligt udsatte. I disse områder skal kommunen bruge i snit dobbelt så mange økonomiske ressourcer på børnene og familierne end i København i gennemsnit. Gennemsnittet trækkes til gengæld kraftigt ned af Indre By og Østerbro, hvor graden af belastning er langt under gennemsnittet.

Teknisk set omregnes modellen til et indeks, hvor gennemsnittet for København samlet sættes til indeks 100. Når Tingbjerg ligger på indeks 254, svarer det til at den forventede gennemsnitsudgift for børn og unge i Tingbjerg er 2,54 gange større for et barn i Tingbjerg, end for et barn i København generelt.

Grundlag for økonomi

Tanken er at den pose penge, som politikerne afsætter til byens udsatte børn og unge, med modellen kan fordeles mere fair ud fra bydelenes sociale belastning.
Modellen skal altså primært danne grundlag for en budgetfordelingsmodel, og bliver dermed et værktøj til at fordele midler mellem de ti børnefamilieteam, svarende til de ti bydele i Københavns Kommune. Socialforvaltningen vurderer at modellen giver dem et godt billede af byens sande sociale tilstand, at den sætter fingeren på, hvor de børn og unge bor, som har en høj risiko for at få behov for en social foranstaltning af den ene eller den anden slags. Og efter dette billede skal de penge fordeles, som politikerne afsætter til området. Og det er mange penge vi taler om, der bruges over en milliard kroner om året til indsatsen for udsatte børn og unge (fra 0 til 22 år) i Københavns Kommune.

”Der hvor behovene er størst, bruger vi flest penge. Så modellen giver en mere fair fordeling af pengene”, siger kontorchef Karsten Bjerre fra Socialforvaltningens kontor for udsatte børn og familier.

Den statistiske model er baseret på registerdata for Københavns Kommune. Man har baseret den på udgifterne til udsatte børn og unge i 2007. Og derudover tager modellen højde for en lang række demografiske og socioøkonomiske oplysninger om gruppen.
Deres alder, køn og etniske baggrund; forældrenes uddannelse, indkomst og arbejdsmarkedsstatus og boligkvarterets sammensætning med hensyn til uddannelsesniveau, indkomst og etnisk baggrund.

Desuden inddrages oplysninger om kriminalitet for både de unge selv og deres forældre.
Ud fra modellen har man så beregnet udgifterne for hver enkelt person og for hver bydel, og lagt sammen giver det dermed et skøn over ”udgiftsbehovene” for de enkelte bydele.
Modellen beregner kun udgifter i forhold til enkeltpersoner og ikke de ressourcer der retter sig mod grupper af børn og unge.

Rapporten kan ses på http://www.kk.dk/eDoc/Socialudvalget/26-11-2008_16.15.00/Referat/01-12-2008_16.28.26/4145492.PDF (link er ikke længere aktivt, red.)

Det sociale barometer

Samtidig med den nye statistiske model over belastede områder i København har kommunen udarbejdet et såkaldt socialt barometer for udsatte børn og unge i byen. Barometret giver et overblik over de sociale vilkår, som børn og unge mellem 0-22 år vokser op under i Københavns Kommune.

Og man bemærker straks – ikke overraskende – at dette barometer viser det samme billede i forhold til social udsathed, nemlig at Bispebjerg og Nørrebro klart ligger til den negative side. Det gælder lige fra mængden af forebyggende foranstaltninger, anbringelse af børn uden for hjemmet og forventede udgifter til udsatte børn og unge.

Det sociale barometer skal gerne bidrage gennem sine oplysninger til at udvikle tilbud til udsatte børn og unge, og det skal derfor opdateres en gang om året. Københavns Kommune prioriterer (naturligvis) en tidlig indsats.
Alle ved jo også at det er det eneste der batter, hvis man vil gøre en forskel for familiernes udvikling så tidligt som muligt.

I rapporten om det sociale barometer nævnes den tidlige indsats i kommunen så som tilbud om rådgivning eller terapi til unge med fx et misbrug, ensomhed eller psykisk syge forældre. Der nævnes familiebehandling og en støttekontaktperson, og der peges på vigtigheden af at sikre et tæt samarbejde mellem de ret mange aktører, som har kontakt med et barn eller ung – fra sundhedspleje til fritidshjem.

Københavns Kommune råder over i alt tre dagbehandlingsinstitutioner og 26 døgninstitutioner. Dagbehandlingsinstitutionerne henvender sig til børn i den skolepligtige alder, som ikke kan rummes i den almindelige folkeskole på grund af problemer med indlæring, koncentration og adfærd. Hver døgninstitution arbejder med en bestemt målgruppe af børn eller unge, således har nogle specialiseret sig inden for spæd- og småbørnsområdet, skolesøgende børn, unge, psykisk syge unge mv.